fbpx

New Balance er officielle partnere på beklædning og fodtøj til ét af de seks World Marathon Majors, Virgin Money London Marathon, som bliver afholdt søndag d. 22. april 2018. Læs om løbet og hvordan du selv kan komme med her!

Virgin Money London Marathon er uden tvivl ét af de mest eftertragtede marathonløb i verden. Det er ét af de seks World Marathon Majors og har æren af at lægge rute til den kvindelige verdensrekord i marathon, som blev sat under London Marathon i 2003 af englænderen Paula Radcliff i tiden 2:15:25. Det svarer til, at hun løb 1 km på under 3 minutter og 13 sekunder og havde en gennemsnitsfart på 18,7 km/t. En tid, som kenyanske Mary Keitany eftersigende vil prøve at slå i år. Og så kan du nyde et forhåbentlig tæt og spændende opgør mellem løbelegenderne Kenenisa Bekele, Sir Mo Farah og Eliud Kipchoge.

New Balance er med som sponsorer og har et helt særligt forhold til det ikoniske marathonløb, da de tror på, at alle der presser sig selv til at løbe, og der bliver ved med at løbe, fortjener anerkendelse og hyldest.

Vi er stolte af at offentliggøre sponsoratet med Virgin Money London Marathon og forny et samarbejde, der dateres tilbage til starten af 80’erne, hvor New Balance også dengang var den officielle partner på løbet. New Balance og Virgin Money London Marathon deler mange af de samme værdier og principper, der som brand har defineret os gennem årerne og som i dag matcher samfundets filosofier inden for sundhed,” udtaler Jim Davis, som ejer New Balance Athletics.

Det går op i en højere enhed med Virgin Money London Marathons mål og idealer, samt New Balances langvarige tro på, at det at gøre noget godt er sidestillet med at have det godt. I år markeres New Balances 35 års jubilæum for produktion af fodtøj i Storbritannien. Som én af verdens førende atletiske sportsbrands anerkender vi vores ansvar for at støtte løbere i jagten på den sunde livsstil samt deres egne velgørende institutioner. Vi er beærede over at arbejde med Virgin Money London Marathon for at fremme den aktive livsstil der gør det muligt for alle, især unge mennesker, at opnå målet om en lykkelig, sund og givende livsstil,” afslutter han.

Værdierne, historien og visionen af de to brands har en fantastisk synergi. Sammen bringer vi energi, kreativitet og passion til de verdensklasse begivenheder, som London Marathon teamet har skabt.

Udover at være sponsorer i London er New Balance også den officielle partner på fodtøj og beklædning til et andet World Marathon Majors, nemlig TCS New York City Marathon. ”Med det fortsætter vi med at tilføje strategiske sponsorater til støtte for disse maratons i førende storbyer verden over, ” udtaler Tom Carleo, Vice President of Running at New Balance. ”Vi er ivrige og spændte på at starte vores langsigtede samarbejde med London Marathon samt de velgørende organisationer, de støtter,” siger han. ”Værdierne, historien og visionen af de to brands har en fantastisk synergi. Sammen bringer vi energi, kreativitet og passion til de verdensklasse begivenheder, som London Marathon teamet har skabt.”

New Balance har i forbindelse med sponsoratet lavet en række Limited Edition udgaver af 1080v8, 1500v4 og 890v6. som du kan få fingre i her: loberen.dk/nb-london-marathon

VIL DU GERNE SELV DELTAGE I LONDON MARATHON?

Hvis du gerne vil deltage næste år har vi følgende råd. Vær opmærksom på, at der kan gå flere år, inden du rent faktisk er heldig og få et startnummer.

  1. Meld dig løbets nyhedsbrev, så du kan få nærmere info om vigtige datoer.
  2. Vær i god tid. Hvis du vil sikre dig billet kan du søge om det ved at udfylde en ansøgning. Der er kun åben for ansøgningen i omkring 5 dage og den plejer at åbne i starten af maj, så du skal være hurtigt ude. Man får først besked til oktober, hvorvidt man er så heldig at have fået én af de 50.000 startnumre, som bliver uddelt, hvoraf kun knap 5.000 af startnumrene går til udenlandske løbere. Udtrækningen er vilkårlig og i 2017 blev over 200.000 ansøgninger, så det er bare at krydse fingre.
  3. Hvis du træner målrettet, kan du muligvis være heldig at kvalificere dig på tid alene, og derved slippe uden om køen og ventelister.
  4. Der findes flere rejsebureauer, som laver pakkeløsninger til løbet, som hvert år har et antal billetter til rådighed, så du er fri for usikkerheden ved at søge om én af de tilgængelige pladser. 

OM VIRGIN MONEY LONDON MARATHON

  • Tidspunkt: Søndag d. 22. april
  • Antal deltagere: ca. 40.000
  • Tilskuere: ca. 750.000
  • Afholdt første gang: 1981

Londons marathon blev afholdt for første gang i 1981. Ruten er kendt for at være hurtig, både fordi den er flad og på grund af det milde engelske forårsklima. Derfor er London Marathon populær blandt eliten og har dannet baggrund for flere rekorder. Du skal være hurtigt ude for at sikre dig en billet til marathonløbet i Londons gader.

Nuværende danske rekorder til London Marathon ejes af henholdsvis Henrik Jørgensen (1985) i tiden 2:09:43 samt Dorthe Rasmussen (1989) i tiden 2:29:34. Rutens rekord er på 2:04:40 og blev løbet af Emmanuel Mutai i 2011. Rekorden for kvinder er løbet af englænderen Paula Radcliff i tiden 2:15:25 i 2013 og er samtidig den nuværende verdensrekord for kvinder.

Læs mere på www.virginmoneylondonmarathon.com og newbalance.eu/londonmarathon