fbpx

Så er vinderne offentliggjort til Running Products Award | The Nordic Edition. Kom forbi Sparta Hallen og se dem live eller læs om dem og de nominerede her!

Aldrig har der været mere løbeudstyr på hylderne i alverdens løbebutikker. Der designes løbeudstyr til eliten, til motionsløberne, til de skadede, de overvægtige, de gamle og unge. Kort sagt – løb er allemandseje og det afspejler produkterne.

Men hvilke stykker løbegear står ud her i 2018? Det spørgsmål har Running Products Award | The Nordic Edition zoomet ind på og har i samarbejde med fagfolk fra løbebranchen og de danske løbebutikker i 11 kategorier, for at høre hvad dem, som arbejder med løb i hverdagen har af holdning til årets bedste udstyr. Kongstanken med Running Products Award er at anerkende og hylde det gode design, innovation, nytænkning og det lille ekstra, som gør at et produkt er lidt mere spændende end andre.

Produkterne skal ikke ses som universel rettesnor for alt og alle – for alt løbeudstyr bør ifølge juryen naturligvis købes, så det passer individuelt med tanke for den enkelte løbers fysik og behov. Ligesom man skal huske på, at hver butik eller kæde har sine præferencer om brands, træning, udstyr og i det hele taget filosofi om løb. Running Products Award | The Nordic Edition er som sådan et indblik på tværs af en branche, som aldrig har været mere spændende. Tænkt som en hyldest til de af årets design, som står ekstra ud. En anerkendelse af de brands, som tør løbe de ekstra meter for, at løberne får et unikt produkt.

Tag godt imod de 11 vindere, som er….

 

ÅRETS MÆNGDETRÆNINGSKO

SAUCONY TRIUMPH ISO4
Her er tale om en mængdetræningssko i luksusklassen, der henvender sig til løberen, der har en neutral og stabil skridtafvikling. Brugen af EVERUN giver et responsivt afsæt, der er hele 83%, hvor den er 75% fra en traditionel EVA-mellemsål. Den øgede støddæmpning giver en fantastisk løbsoplevelse og et skånsomt løb. Ydersålens TRIFLEX mønster har et meget fleksibelt greb og giver et effektivt afsæt. Overdelen er lavet med ISOFIT, som dynamisk tilpasser sig foden og sikrer en god pasform over hele foden. Hælen er med en blød polstring, så skoen sidder meget behageligt.

 

ÅRETS TEMPOLØBESKO

NIKE ZOOM FLY
Nike Zoom Fly-løbeskoen er konstrueret med en kulfiberindsprøjtet nylonsål inspireret af VaporFly 4%, Nikes mest effektive marathonsko til dato. Det gør den til det perfekte svar på kravene til dine hårdeste tempoløb, lange løbeture og løbsdage. Den kulfiberindsprøjtede nylonsål i mellemsålen giver dig en følelse af, at du bliver drevet frem for hvert skridt, så du kommer meget tættere på dine mål. Lunarlon-stødabsorbering kombinerer blødt og fast skum og giver en balanceret stødabsorbering, stabilitet og afsæt uden at opgive komforten. Og en næsten sømløs Flymesh-overdel i ét stykke er designet til at være mere åndbar på toppen af din fod, så den hjælper med at holde dig kølig, når løbeturen bliver mere krævende. Ultralette Flywire-tråde omslutter din fod, jo mere du strammer dine snørebånd, og giver en sikker pasform, der bevæger sig sammen med dig.

 

ÅRETS INNOVATIVE LØBEPRODUKT

 

JABRA ELITE SPORT
Danske Jabra er kun overgået af Apple, når det kommer til at sælge høretelefoner globalt. En succes, som er kommet i hus takket være en række teknisk avancerede, trådløse sportsheadset. Af disse står Jabra Elite Sport ud med deres præcisionspulsmåler i øret, hvor pulsen måles via blodårer i kanten af øret, og målingen har vist sig at være mere præcise, end hvad man traditionelt har fået som løber, hvorfor disse kan udregne din Vo2/max-niveau og vurdere din kondition markant bedre end andre produkter.

 

ÅRETS HØRETELEFON TIL LØB

JAYBIRD RUN
Fuldstændig trådløse earbuds, der tilbyder en radikalt fri løbeoplevelse. Jaybird RUN er designet ud fra indsigter fra topløbere rundt om i verden, og leverer en sikker, løbespecifik komforttilpasning, svedtæt, vandresistent og tilpasset lyd. Alt dette indpakket i en smukt designet, ledningsfri, letvægts- og kompakt form, der giver 12 timers bærbar batterilevetid med det medfølgende opladningsetui.

 

ÅRETS LØBEUR

GARMIN FORERUNNER 645 MUSIC GPS-LØBEUR
Forbedr din præstation med det nye Forerunner 645 GPS-løbeur, der har håndledsbaseret pulsmåling, avanceret løbedynamik og tracking af din præstation. Derudover har du mulighed for at overføre op til 500 sange, og så kommer det med Garmin Pay Ready kontaktløs betalingsløsning, så man kan lade penge og kreditkort blive derhjemme.

 

ÅRETS BÆREDYGTIGE LØBEPRODUKT

ADIDAS PARLEY
Adidas gik i 2016 sammen med organisationen ”Parley for the Oceans” om at producere sko og tøj af plastikrester fra verdenshavene. Først var tiltaget kun tænkt i begrænset omfang, men sidenhen er Adidas gået helhjertet ind i projektet, blandt andet med en hel række af Boost-løbesko, der er fremstillet ved genanvendelse af for eksempel gamle fiskenet. Ifølge Adidas genbruges der i hver sko, hvad der svarer til 11 plastikflasker. Adidas har i 2017 solgt 1 million af de miljøvenlige sko, og i år håber Adidas at sælge fem millioner par.

 

ÅRETS LØBESOK

CEP RUN SOCKS 2.0
Med Run Socks 2.0 arbejder du dig op til perfekt topform. Den målrettede anvendte medi compression i læggen reducerer muskelømhed, øger koordineringen og sørger for endnu flere kræfter i benene, og at du genvinder dine kræfter hurtigere efter dit løb. Stabilisering af ankel og fod giver et perfekt hold, og det svedafvisende materiale sørger for optimalt fodklima. Ud over at den er rar at have på, så giver den tætsiddende, anatomisk udformede foddel ikke vablerne en chance. Ingen udfordring er for stor, ingen vej for lang og intet mål uopnåeligt med de innovative, men gennemtestede Run Socks 2.0.

 

ÅRETS ACCESSORY

PETZL NAO+
Den nye udgave af Petzl Nao, som nu kan lyse op til 575 lumen i forhold til den tidligere model på 315 lumen. Levetiden er forbedret til 12,5 timer i stedet for 8 timer. Petzl Nao har Reactive Lighting Technology, hvor en lyssensor selv kan blænde op og ned, så lyset passer til dig og omgivelserne. Lyssensor-funktionen er tiltænkt orienteringsløbere, for at de undgår blænding af genskin, når man tjekker sit kort. Føleren registrerer lyset på kortet og skifter automatisk ned på nedsat lysstyrke. Den har 2 LED-lamper (en bredstrålende og en fokus) samt en afstandsmåler. Lampens 4 lysindstillinger kan justeres via den medfølgende software.

 

ÅRETS NEWCOMER LØBESKO

361 SPIRE 3
Det kinesiske brand 361° er på vej ind på det europæiske marked med deres filosofi om at lave løbesko, som får løberen til at performe bedre end forventet med tanken om at være ”one degree beyond”. Brandet har allerede sat sig på det tyske, italienske og engelske specialmarked – og nu er tiden kommet til norden og dermed Danmark! 361° Spire 3 er deres topmodel i det neutrale segment, hvor der til denne er lavet en ny geometri på mellemsålen med deres QU!KFOAM-teknologi, for at give brugeren en endnu bedre støddæmpning og respons, samt den har en overdel uden generende syninger.

 

ÅRETS STABILISERENDE SKO

DIADORA MYTHOS BLUSHIELD ELITE
En løbesko udviklet til alle typer løbestil. Med den innovative Blushield-teknologi på tværs af hele fodområdet sikrer det, at hele fodafviklingen er individuelt afbalanceret, så en eventuel overpronation bliver korrigeret i landingsfasen. Det er den perfekte løbesko til dig, der søger en allround træningssko med fantastisk støtte, absorbering og komfort. Mellemsålen er lavet af Elaston EVA-skum og Blushield-teknologi, der udover en utrolig behagelig komfort også absorberer vibrationer i landingsfasen og forbedrer fleksibiliteten. Skoen har en anatomisk Ortholite indlægssål i et blødt og absorberende PU-skum materiale, der giver en ekstra dimission af komfort.

 

ÅRETS REHAB PRODUKT

CEP ORTHO PRONATION CONTROL COMPRESSION SOCKS
Ét af de nyeste produkter fra CEP, som er designet til at give en ekstra støtte med tape-support til fodens naturlige pronation, således at den kan nedsætte overpronation. Den har specielt meget støtte ved svangbuen, tilføjer ekstra støtte og forhindrer skader. Strømperne forhindrer ligeledes vabler.

 

> SE ALLE DE NOMINEREDE HER

 

HER KAN DU OPLEVE PRODUKTERNE

De nominerede og vinderne bliver udstillet på Telenor Copenhagen Marathon Expo.

 

Adresse:
Sparta Hallen
Gunnar Nu Hansens Plads 11
2100 København Ø

 

Dato: 10.-12. maj 2018

Der er gratis entré for alle

 

Åbningstider:
Torsdag 10. maj kl. 12.00 – 18.00
Fredag 11. maj kl. 12.00 – 18.00
Lørdag 12. maj kl. 10.00 – 18.00