Bolivia Adventure Series er et uforudsigeligt etapeløb, der nåede nye højder. Læs en personlig beretning fra Asser Jon Nielsen om at løbe et trailløb på en af verdens farligste veje, samt i 3700 meters højde.

Bolivia Adventure Series
Sidste år blev de hurtige løbeture omkring Utterslev Mose og på Østerbro Stadion skiftet ud med mere langsomme ture i de bolivianske højder. Årsagen var et års praktikophold på et sundhedsprojekt, hvor jeg skulle bo i 3.200 meters højde. Målet for min træning var at deltage i Bolivia Adventure Series. Et etapeløb, der fordeler sig over et år, over 5 etaper og over en masse udfordringer undervejs.

Trailløb_bolivia_løberneAnkomst
Da jeg for et lille års tid siden ankom til Bolivias hovedstad La Paz, skulle jeg ud på min første træningstur. En rejse til den anden side af jorden havde gjort vinter til sommer, og derfor kunne jeg smide de lange bukser og løbe i helt korte konkurrenceshorts. Jeg tvivlede på det tidspunkt på, at 3600 meters højde ville have en effekt på mig, og derfor prøvede jeg at løbe til. Efter at have løbet en kilometer på seks minutter måtte jeg stoppe op og prøve at få styr på vejrtrækningen.

Efter at have krydset en halv meter dyb flod med strøm, fik jeg i sidste øjeblik øje på afmærkningen og drejede op ad en umenneskelig stejl stigning

Sådan fortsatte jeg, og endte med at løbe fem kilometer på ca. 35 minutter. Vel at mærke med pause efter hver kilometer. Noget af en overraskelse for mig selv, da jeg to måneder forinden havde løbet et marathon på 2.38, hvilket gav en gennemsnitlig kilometertid på 3:45. Der skulle ske noget, og derfor tilmeldte jeg mig med bange anelser Bolivia Adventure Series.

Efter at have vænnet mig til højderne, og fået skruet lidt op for farten og mængde i min træning, stod jeg i slutningen af april klar til første etape.

Første etape
Første etape foregik i en ørken, hvor der skulle løbes i sand. Desværre er der ingen kyst i Bolivia, og derfor er løb i sand i Bolivia ikke det samme som i Danmark. I Danmark kan man ofte søge ned mod vandet og få afsæt i det lidt hårdere sand, men i Bolivia var der tale om en glohed sandkasse, hvor det var umuligt at få afsæt. Da starten gik, lagde jeg mig hurtigt i front, hvilket viste sig at være en dårlig idé. Den første af de i alt 15 kilometer foregik på græs. Da underlaget gik over til sand, var det som at gå fra at have sprunget i en trampolin, til at springe på jorden. Jeg kom ingen vegne – og dog.

Jeg var efter lidt tid kommet på afveje. Den sparsomme afmærkning af ruten, plus at der ikke var en vejviser til den førende løber, havde fået mig 400 meter i den forkerte retning. Jeg måtte løbe tilbage på ruten og havde derfor fået 800 meter ekstra i benene, mens min førsteplads var blevet skiftet ud med en fjerdeplads.

Jeg var så træt undervejs, at jeg faldt forover to gange, da jeg ikke fik løftet mine fødder nok

Jeg fik kæmpet mig tilbage til de to førende, vi løb forkert igen, og en løber kom foran os. Vi fik hentet ham, hvorefter vi nåede vendepunktet, og kendte derfra ruten hjem. Jeg endte i et spurtopgør med en lokal bolivianer, som jeg trak mig sejrrigt ud af. Min blot anden sejr udover Valby Juleløb iført julemandskostume.

Trailløb_bolivia_løberneAnden etape
Anden etape bestod af 18 kilometers kuperet terræn, hvor vi blandt andet skulle forcere to vulkaner. Af erfaring fra første etape ville jeg lægge mig sammen med den hurtigste løber, for at undgå at løbe forkert. Det var silende regnvejr og forholdende var udfordrende.

Vi løb på 20 cm smalle stier der, for Eremitagekendere, mindede om stykket fra Eremitageslottet til Ulvebakken. Igen var vi overladt til sparsom afmærkning. Konkurrencen var dog imidlertid blevet større, da jeg havde fået selskab af en dygtig boliviansk løber. Vi gav den gas og skøjtede rundt på de mudrede stier. Efter 11 kilometer satsede jeg og rykkede ned ad en bakke.

De mange hårnålesving gjorde det muligt at orientere sig i forhold til sine konkurrenter

Efter at have krydset en halv meter dyb flod med strøm, fik jeg i sidste øjeblik øje på afmærkningen og drejede op ad en umenneskelig stejl stigning, hvor jeg på et tidspunkt også måtte bruge mine hænder for at komme op. Det viste sig senere, at min konkurrent ikke havde drejet af, og derfor var jeg nu alene i føring.

Efter to styrt kunne jeg derfor løbe i mål som vinder endnu en gang. Tempoet varierede fra en kilometertid på 3:21 ned ad bakke, til en kilometertid på lidt under 10 minutter op ad stigningen.

Tredje etape
Tredje etape foregik på “Death Road”. En kendt turistattraktion i Bolivia, hvor folk bliver kørt til toppen i bus og mountainbiker ned. Denne etape var dog uden cykel og opad. Det betød, at vi skulle starte i 1000 meters højde og efter 28 kilometer kunne løbe i mål i over 3000 meters højde. Denne gang var risikoen for at løbe forkert heldigvis minimeret. Der var kun én vej og det var op.

De mange hårnålesving gjorde det muligt at orientere sig i forhold til sine konkurrenter. Jeg startede med at føre de første 6 kilometer, hvorefter jeg blev overhalet af to løbere, der førte an indtil jeg igen kunne ane førermotorcyklen og lægge mig i front efter 18 kilometer. Den ene løber kom dog tilbage og satte mig ved 22 kilometer og vandt med to minutter ned til mig.

Desværre var det uheldigt, at jeg havde problemer med maven, når der nu ikke var nogle skjulesteder

Jeg var så træt undervejs, at jeg faldt forover to gange, da jeg ikke fik løftet mine fødder nok. Det var uden tvivl den hårdeste etape, jeg deltog i. Mit gennemsnitstempo endte på lidt under seks minutter per kilometer, hvilket var nok til at slå den hidtidige løbsrekord, mens desværre kun rakte til en andenplads.

Efter tredje etape var jeg kommet i overtræning og måtte tage en ufrivillig pause fra træningen. Derfor havde jeg egentlig besluttet mig for ikke at deltage i fjerde etape. Men som den gamle cirkushest, der lugter savsmuld og ikke kan holde sig fra manechen, blev jeg fristet.

Trailløb_bolivia_løberneFjerde etape
Fjerde etape var i mellemtiden også blevet den sidste etape af Bolivia Adventure Series. Femte og sidste etapes bike-and-run på 80 kilometer var blevet aflyst pga. manglende tilmeldinger.

Fjerde etape var et halvmarathon i saltørkenen. Højden var 3700 meter og underlaget var helt plant og hårdt. Der var ikke et træ eller en busk i syne, og det var derfor heldigt, at det ikke blæste på dagen. Desværre var det uheldigt, at jeg havde problemer med maven, når der nu ikke var nogle skjulesteder. Heldigvis forevigede det medfølgende tvhold ikke mine små stop, og jeg kunne derfor løbe videre uden bekymringer.

Det var en god mulighed for at få set dele af Bolivia, jeg ellers ikke ville have set

Ruten var ud og hjem samt pandekageflad. På grund af min overtræning, var jeg i genoptræningsfasen og gav mig derfor ikke helt. På trods af det, endte tiden alligevel på 1.25.14, hvilket sikrede mig en førsteplads i de smukke omgivelser. En helt fantastisk oplevelse.

Trailløb_bolivia_løberneEfterrationalisering
Samlet set var løbsserien en stor oplevelse. Det var en god mulighed for at få set dele af Bolivia, jeg ellers ikke ville have set. Det var første gang, at løbet blev afholdt, og derfor stødte det også på lidt startvanskeligheder. Det var for eksempel ikke optimalt, at jeg og andre løbere løb forkert flere gange.

Desværre var der heller ikke en samlet stilling for alle etaperne, hvilket ellers er et af de sjove elementer ved et etapeløb. Yderligere blev første etape rykket en måned blot tre dage før den planlagte dato. Mest ærgerligt var det dog, at prisen for deltagelse var så høj. Den sidste etape alene kostede over 1000 danske kroner at deltage i! Det er nærmest lig med den månedlige mindsteløn i Bolivia, hvilket også resulterede i et deltagerantal på 50.

De fire etaper fordelte sig tidsmæssigt over et helt kalenderår og geografisk over hele landet, hvilket gør dem svært tilgængelige for turister. Dog vil jeg alligevel personligt anbefale etapeløb generelt. Det er løb på en anderledes måde, hvor du konkurrerer mod de samme løbere på hver etape, og derfor har du mulighed for at være mere taktisk end ved et normalt motionsløb.

Der er efterhånden ved at være et par etapeløb i Danmark, hvor det mest kendte er Etape Bornholm i juli. Her kan du finde stor opbakning, varieret terræn og løbsarrangører, der er milevidt foran de bolivianske.

 

De fem etaper
• Lomas de Arena: 15 km
• Laguna Volcán: 18 km
• Camino de la Muerte – Yungas: 28 km
• Salar de Uyuni: 42 km
• Tiwanaku-Lago Titicaca: 80 km
Læs mere på www.i3impactosocial.com 

Artiklen er fra LøbeMagasinet # 70.