At træne hjernen er meget mere end visualiseringsøvelser og mindfulness. Hjernen er vores styrende organ, og trods dette får den generelt meget lidt opmærksomhed i vores træningspas. Ved at træne kroppen ved styrketræning og forskellige løbepas, kan du godt forbedre din præstation, men hvis din hjerne ikke fungerer optimalt, vil dine mange træningspas slet ikke give den præstationsforbedring, du forventer. Din hjerne skal altså også trænes. Camilla Birkebæk giver dig her et indblik i hvordan og hvorfor.
Hvor er min fod? – av min fod!
Hjernen modtager 400.000.000.000 signaler i sekundet fra de mange sanseceller i kroppen – fra f.eks. syn og balance, men også fra kemiske sanseceller, som reg...