Vi har haft fødderne i et par ‘Hyper Track Guide’, der af leverandøren defineres som polstrede nok til vejen og fleksible nok til stierne. Vi har testet dem i skoven og på landevejen.

‘Hyper Track Guide’ er en sko for dem, der både løber i skoven og på asfaltveje. Sådan en sko er ikke ligeså polstret, stabil og fjedrende som en rigtig landevejssko, og aldrig ligeså åndbar og med godt greb som en rigtig trailsko.

Scorer på åndbarhed, men ikke på fleksibilitet
Oversiden er lavet i en dejlig åndbar mesh med et minimum af sømme. Den er faktisk så åndbar, at småregn hurtigt finder vej ind til ens strømper, men omvendt tømmes skoen også hurtigt for vand igen. Der er to lag mesh, som if...