For kenyanske løbere kan løb være vejen ud af slummen. Det var det for Sylvia Kiberenge. Men for at slå igennem skal man leve og ånde for løb. Den mentalitet vil Sylvia Kiberenge, der drømmer om at deltage ved De Olympiske Lege for Danmark, gerne præge det danske løbemiljø med.

Egentlig ville hun helst være fodboldspiller. Men Gud havde andre planer med Sylvia Kiberenge fra Kibera – Kenyas største slumområde. En morgen havde hun fået nys om, at der skulle afholdes et crossløb i udkanten af slumområdet, og her øjnede den lave pige chancen for at tjene nogle få kenyanske schillings til at dække familiens udgifter til mad. I familiens blikskur snørede hun derfor sine fodboldstøvler og luntede af sted til startstregen på tom mave. Beslutningen om at stille op til sit første løb nogensinde skulle vise sig at være en god idé.

“Jeg gik derhen, fordi jeg gerne ville prøve, hvordan det var at løbe. Jeg vidste ikke noget om løb, og jeg havde ikke varmet op. Jeg deltog bare og vandt,” fortæller Sylvia Kiberenge på formfuldendt dansk om sin debut som løber til et 10 kilometer langt crossløb i det slumområde, der på et areal svarende til en 18-hullers golfbane huser op mod en million kenyanere, der bor side om side i faldefærdige blikskure.

Beslutningen ændrede livet for den kenyanske løber, der drømmer om at få dansk pas inden OL i Tokyo i 2020, for evigt.

“Når jeg ser tilbage på det i dag, kan jeg slet ikke forstå, at jeg er nået så langt, som jeg er,” fortæller hun med benene trukket op under kroppen. Mimikken ændrer sig fra at være legende og gestikulerende i sit udtryk til at være mere sårbart. Stemmeføringen daler i decibelniveau og blikket rettes mod maleriet af det kenyanske flag, der hænger på væggen modsat sofaen.

“Mig og min familie har været igennem et hårdt liv. Når jeg tænker på, hvor vi kom fra, og hvor jeg er nu, så kan jeg ikke tro det. Jeg troede ikke, at det skulle være sådan her.

Jeg håber, at jeg en dag får chancen for at løbe over målstregen som vinder og løfte det danske flag i vejret.

Min drøm var at hjælpe min familie, og det kan jeg nu,” lyder det ydmygt fra Sylvia Kiberenge, der blandt andet har vundet BT Halvmarathon, Eremitageløbet og i 2016 blev uofficiel dansk mester på 10km landevej.

Løb af sted i skoleuniformen
Sylvia Kiberenges historie er et vidnesbyrd om, hvilken betydning løb har for befolkningen i Kenya. Løb ændrer livshistorier. Også i Sylvias tilfælde. Den gode præstation ved hendes første crossløb førte til, at hun i sin gymnasietid blev en del af et svensk udvekslingssamarbejde, hvor udvalgte kenyanere fra slummen i Kibera blev inviteret til Sverige for at opleve det svenske skolesystem. Her fik Sylvia en invitation til at deltage i Göteborg Halvmarathon. Men Sylvias historie er ikke en historie om, at hun gjorde en figur til det svenske løb og derfra endte i Danmark. Den er langt mere kringlet.

“Jeg var ikke i god form og kom i mål på 1 time og 30 minutter. Det var mega hårdt, for jeg havde aldrig løbet langdistance før,” beretter hun om sin skandinaviske løbsdebut.

Indtil den dag i maj havde Sylvia Kiberenge nærmest holdt det hemmeligt, at hun løb. Selvom kenyanske løbere i Kenya er lige så feterede som de bedste fodboldspillere i Brasilien, er der i slummen i Kibera ikke tradition for at løbe. Derfor sneg Sylvia Kiberenge sig altid ud for at løbe tidligt om morgenen for at undgå drillende tilråb om at være skør. Heller ikke i gymnasietiden gjorde Sylvia Kiberenge, der af statur ikke gør meget væsen af sig, noget for at skilte med at være løber.

“I gymnasiet løb jeg hver morgen til skole i min skoleuniform. Jeg kunne ikke have løbetøj på, fordi de andre forældre vil få mistanke om, at jeg måske ikke gik til skole alligevel. Så jeg løb af sted i min skoleuniform i stedet,” fortæller hun.

Ved hjemkomsten fra Sverige bliver Sylvia udvalgt til at være en del af ungdomsprojektet Running Relations, der opretter en træningslejr i det bakkede løbemiljø med den røde jord i Ngong. Her kan udvalgte kenyanske unge fra slummen bo gratis, mens de trænes af William Morwabe. Et navn, der måske vækker genklang hos nogen i det danske løbemiljø. William Morwabe, som er tidligere vinder af Etape Bornholm og BT Halvmarathon, kender nemlig den daværende formand i Køge Atletik, Erling Worm, og Erling hjælper Sylvia, som han har fået et godt øje til, til Danmark som au-pair. Senere bliver Erling og Sylvia gift og samtidig tager Sylvia Kiberenges løbekarriere for alvor fart.

Jeg er dansker. Jeg er ikke kenyaner mere.

Lever og ånder for løb
Herfra ophører, de øvrigt lykkelige, tilfældigheder. De ting, der omkranser Sylvia Kiberenge i sofaen i Høje Gladsaxe fortæller nemlig på stille vis sin helt egen historie om et liv, som helt og aldeles er dedikeret til løb. Bopælen er ikke tilfældigt valg. Den ligger et stenkast fra de bedste løberuter rundt om Utterslev Mose, og med mulighed for løb i Hareskoven og ved Bagsværd Sø lige i nærheden. Løbesko er det første man mødes af, når man træder ind i hjemmet, og det sidste man mødes af, når man forlader det igen. Der er løbesko på reolen i gangen, der hænger løbesko i net på dørene, og der ligger løbesko i parrets bil. Hvis man panorerer videre rundt i stuen, står der også et whiteboard, der primært stikker ud på grund af dets uvante placering i en dagligstue og ikke i et mødelokale. Men den udtørrede blå skrift på whiteboardet, der gemmer sig bag det hvidbejdsede træbord, viser oversigten over ugens træningspas opdelt i både morgen- og aftentræningspas.

Kort sagt: Hos Sylvia Kiberenge og Erling Worm bor, lever og ånder man for løb. At leve og ånde for løb er nok den mest slidte kliché i et portræt af en løber. Men her passer det altså. Inde i soveværelset omkranses sengen nemlig af et nyindkøbt ilttelt, hvor Erling Worm og Sylvia Kiberenge eksperimenterer med at sove i højderne og på den måde forsøger at holde de naturlige gevinster fra træningen i Kenya ved lige. Alt handler om løb. Ligesom det gør for de bedste løbere i Kenya, der satser alt for at slå igennem som løbere. Og det er noget af den mentalitet, som Sylvia Kiberenge gerne vil overføre til det danske løbemiljø.

“Det er svært at leve det fuldt ud her i Danmark. I Kenya er der mere fokus på ambitioner. Man er nødt til at gøre det 100 procent, hvis man vil være god,” forklarer Sylvia Kiberenge, retter ryggen i sofaen og gør sig klar til at forklare, hvad det danske løbemiljø kan lære af det kenyanske.

Godfather og skuret i Ngong Hills
Med løbeskoene forventningsfuldt plantet på jorden står cirka 60 kenyanske lø- bere og venter. På den afsvedne lysebrune jord bag dem står to buskurslignende anordninger. Det ene skur læner sig op af det andet, og det blågrønne plastiktag, der med sin hældning antyder, at det hvert sekund kan rutsje ned over det andet, har afgjort set bedre dage. Alene i sit udtryk er der langt til mere glamourøse danske løbemødesteder som Søpavillonen eller Fortunen i Dyrehaven til billedet af det kenyanske samlingspunkt, som kører over fjernsynet i lejligheden i Høje Gladsaxe. Men på trods af den store geografiske afstand symboliserer det kenyanske samlingspunkt en mentalitet, som Sylvia Kiberenge mener, at det danske løbemiljø kan tage ved lære af. Ved Mødestedet – det hedder det – mødes man med den træningsgruppe, man tilhører. Her er man ikke tilknyttet nogen klub – det er træneren, oftest en tidligere kenyansk superstjerne, der er samlingspunktet.

“Dem, der vælger at løbe i Kenya, vælger alt andet fra. Din løbegruppe bliver dit sociale netværk,” fortæller Sylvia Kiberenge, inden hun understreger, at det ikke er, fordi hun vil overføre forholdene fra Kenya i et 1:1 størrelsesforhold.

Pointen er, siger hun og samler hænderne, at hun gerne vil overføre det fokus, som et løbemiljø med 3000 registrerede fuldtidsløbere helt natur ligt skaber. De bedste træner sammen. Selvom de er konkurrenter. De passer hinandens børn, og nogle af de bedste løbere bor endda sammen. Løb udgør deres sociale omdrejningspunkt, og træneren indtager sommetider en Godfather-lignende rolle og sørger for, at løberne har et sted at bo og organiserer pengeindsamlinger til begravelser.

Erling Worm, Sylvias mand og træner, der indtil nu har forholdt sig tavs, supplerer:

“Hver gang vi tager til Kenya, har vi taget 20 løbere med. Sidste sommer havde vi nogen med fra NBRO. Og vi havde 17 danske løbere med i vinteren 2016, heriblandt Abdi Hakin Ulad og Alexander Nielsen. Det har været vores intention at vise det kenyanske løbemiljø og dedikation og få noget af det med hjem. At vise, hvordan det er at have løb i hjertet og prøve at leve det fuldt.”

I Danmark træner de bedste løbere mest for sig selv. Og det kunne Sylvia Kiberenge godt tænke sig at lave om på.

“På damesiden i Danmark er niveauet ikke så højt som i Kenya. Hvis man gerne vil højne niveauet, så ville det være godt, hvis alle de bedste mødtes en gang om ugen til en fællestræning, så man på den måde hjælper hinanden,” fortæller Sylvia Kiberenge drømmende fra den dansk-kenyanske løberesidens. Bedst ville det være, hvis Anna Holm, Sara Sig Møller og Anna Emilie Møller mødtes hver morgen og trænede sammen. Det ville ændre niveauet i Danmark, fortæller hun.

Jeg kan godt lide halvmarathon. Jeg føler, at jo længere jeg løber, jo nemmere føles det.

Majsafgrøder og OL
Når Sylvia Kiberenge træner, ser hun altid den samme film for sit indre blik. I filmen løber hun over målstregen ved et stort marathonløb og løber efterfølgende triumferende videre med det danske flag flagrende over hovedet.

“Da jeg var i Kenya, drømte jeg om at løfte det kenyanske flag efter en sejr. Nu håber jeg, at jeg en dag får chancen for at løfte det danske flag i vejret,” fortæller hun.

Drømmen gennemsyrer hendes træning, og hun tænker på det under hvert træningspas.

“Når jeg træner, tænker jeg på, at jeg ikke vil stoppe, selvom jeg er træt. Jeg vil bare fortsætte. Jeg skal nå min træning, fordi jo hårdere jeg arbejder nu, jo nemmere bliver det i fremtiden.”

På den måde minder løbetræningen om arbejdet med de majsafgrøder, hendes mor dyrker hjemme i Kibera.

“Når man planter majsafgrøder, så ved jeg, at hvis man passer dem godt, så kan man ved slutningen af året høste store sække majs. Det er det samme med løb,” lyder det filosofisk.

Frøene til Sylvia Kiberenges debut på marathondistancen har været sået længe, men Sylvia Kiberenge ved endnu ikke, hvornår gevinsterne af det hårde arbejde skal høstes. Måske bliver det allerede til efteråret. Træningen er anlagt med henblik på en debut på marathondistancen, men inden hun går all in, har Sylvia Kiberenge og Erling Worm en plan om, at hun skal løbe under 32 minutter på 10km og under 70 minutter på halvmarathondistancen. Når de to tider er klaret, satser de hundrede procent på marathondistancen.

Drømmen er OL i 2020 for Danmark. Tidligere talte de meget om den drøm. Nu taler de om drømmen på en mere behersket måde.

“Man kan bedst lide at drømme om de ting, man kan gøre noget ved. Det er sværere at drømme om det, der er ude af ens hænder,” siger Erling Worm.

For drømmen kræver, at Sylvia Kiberenge får dansk pas, og det kan hun tidligst få i 2019. Og realistisk set sker det nok først, at Sylvia Kiberenge er indehaver af et rødbedefarvet pas til OL i 2024, lyder det fra parret.

Hun håber dog på, at regeringen lemper reglerne for, hvad det kræver at opnå dansk pas, så hun kan løbe i den rødhvide nationaldragt. Men ellers er farven på passet ikke noget, Sylvia Kiberenge bruger unødig energi på. Hun ser sig selv som dansker.

“Hvis jeg begynder at tage mig af det, så skal jeg bruge meget energi på at tænke på de drømme, jeg måske ikke kan nå. Jeg siger bare, at når den dag kommer og jeg får dansk pas, så bliver jeg glad. Hvis jeg ikke får dansk pas, så er det også okay, så finder vi bare andre muligheder”.

Uanset hvad skal de danske løbefans se Sylvia Kiberenge som dansker: “Jeg vil gerne have, at folk ser mig som dansker. De skal ikke se på mig som et anderledes menneske end dem. Jeg vil gerne have, at de skal se på mig ligesom de andre,” lyder det. For hun drømmer om at vinde for Danmark, så filmen, der kører foran hendes indre blik under træningspassene, kan blive til virkelighed. Om det er Berlin Marathon, Frankfurt Marathon eller OL er mindre vigtigt. Sylvia Kiberenge vil bare gøre sit land stolt:

“Jeg håber bare, at jeg en dag får chancen for at løbe over målstregen som vinder og løfte det danske flag i vejret”.

EN TYPISK TRÆNINGSUGE FOR SYLVIA KIBERENGE 

Mandag               Løbetur om morgenen i cirka en time. Aftenen byder på 18-22 km i 3:45-4.10 min pr. km
Tirsdag               Løbetur om morgenen i cirka en time. Fartleg og intervaller om aftenen.
Onsdag               Løbetur om morgenen i cirka en time. 1 time og 20 minutters løb i 3:45-4.10 min pr. km om aftenen.
Torsdag              Løbetur om morgenen og fartleg om aftenen. I vinterhalvåret i form af bakketræning ved Bagsværd Sø, hvor længden på bakkeintervallerne justeres op i længde, jo tættere vi kommer på foråret.
Fredag                 Let dag. 20 kilometer i 7 min/km tempo delt op i to pas.
Lørdag                 Byder på ugens lange tur i form af 30-38 km. På træningslejrene i Kenya nogle gange 45 kilometer. Søndag Egentlig den ugentlige fridag, men det bliver ofte til 10-15 km alligevel. Tager fx ind til Spartas fællestræninger og løber med nogle af de langsomme hold, for at få lidt af den kenyanske måde at mødes om løb på.

I alt bliver det til mellem 160 – 230 kilometer i løbeskoene om ugen.

SYLVIAS 3 BEDSTE RÅD TIL DANSKE LØBERE

  1. Vend de negative løbsoplevelser til noget positivt. Nåede du ikke dit mål til et løb, er det bare ekstra motivation til at gøre det bedre næste gang.
  2. Træn sammen med andre og glem for en stund problemerne derhjemme eller på arbejdet. Find sammen med andre løbekammerater i en klub eller ved et fast mødested og fokuser på træningen, og hvordan I kan hjælpe hinanden til at blive bedre.
  3. Lær at træne mere efter fornemmelse. Drop den faste kilometertid og løbeuret og træn efter, hvordan du føler det. Et hårdt træningspas løber du, så du føler det er hårdt. Hårdheden kan på den måde variere alt efter, hvor frisk du føler dig.

BLÅ BOG SYLVIA KIBERENG 

 

  • Fødselsdato: 14.02.1990 i Kibera, Kenya.
  • Uddannelse: Studerer på VUC i Lyngby. Drømmen er at blive pædagog.
  • Fremtidige mål: At løbe under 32 minutter på 10km og under 70 min på halvmarathon. Derudover drømmer Sylvia Kiberenge om at deltage i OL på marathondistancen for Danmark i enten 2020 eller 2024.
  • Hurtigste tider: 32:28 på 10km, ½-marathon på 1.11.14
  • Træner: Erling Worm
  • Største sejre: 1. plads Eremitageløbet (2015), 1. Plads BT Halvmarathon (2016) Uofficiel Danmarksmester 10 km Landevej (2016), 1. plads Lidingöloppet 10km (2016).
  • Samarbejdspartnere: RUN4ALL og Køge Sportsterapi.

Artiklen er fra LøbeMagasinet #96. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.