Prefontaine måtte på tragisk vis lade livet i en tidlig alder og anses nu som løbeverdenens svar på James Dean. Han var en muse på løbebanen og en pioner, der var banebrydende for en personlig måde at inspirere løbeverdenen. Vi dykker ned i hans alt for korte liv som løber og giver dig et indblik i, hvilken heltestatus han efterfølgende er blevet tildelt.

På trods af sine få år på løbebanen formåede Prefontaine at sætte tydelige aftryk i løbeverdenen, hvor han fremstår som et stort forbillede. Det amerikanske løbefænomen, der døde som 24 årig i et trafikuheld tilbage i 1975, anses som værende løbeverdenens svar på James Dean. Han dyrkes nu som en mytologisk helt i amerikanske løbekredse og er blevet et forbillede for moderne løbere verden over på grund af sin iver efter blot at løbe stærkt og ikke følge nogen decideret taktik.

Hans død har givet eftervirkninger i form af to spillefilm, der dyrker myten om ‘Pre’, ligesom der årligt afholdes et løbestævne i Oregon ved navnet “Prefontaine Classic”, som hædrer den talentfulde løber.

AMERIKAS VIDUNDERBARN

Steve Prefontaine blev på forsiden af Sports Illustrates i 1972 beskrevet som “Americas Distance Prodigy”. Den blot 22-årige unge mand var Amerikas bedst kendte atlet, idet han vandt alle konkurrencer, han kom i nærheden af.

Den fænomenale Oregon indfødte løber besad en beslutsomhed og løb hvert et løb, som om hans liv afhang af det.

Hans konkurrencedygtighed, modige taktikker samt iboende karisma char merede mange opkommende løbere til at holde fast i sporten og give den max gas. Prefontaine blev Nikes første løbestjerne, idet han i collegeårene var sponsoreret af brandet, som han gjorde et stort stykke arbejde for.

Alt lovede således godt for den unge løber, der havde udsigt til en karriere i løbeverdenen. Desværre endte historien tragisk og ulykkeligt, da den unge løbestjerne kom ud for en trafikulykke og måtte lade livet allerede som 24-årig.

UBESEJRET HIGH SCHOOL LØBER

Prefontaines løbekarriere startede, da han som 15 årig konkurrerede for Marshfield High School, hvor han satte sin første nationalrekord ved at løbe et 2-mile event i tiden 8:41:05. High School successen ville ingen ende tage for den unge løber, som formåede at vinde back-to-back state cross-country mesterskaberne i 1968-1969 og de følgende år, hvor han formåede at holde sig ubesejret som både junior og senior elev. Således var frøene for en stor løber sået, og det så for Steven Prefontaine lovende ud for en spirende løbekarriere.

HEADHUNTET TIL OREGON

I løbet af Prefontaines seniorår i High School var der mange skoler med speciale i løb, der ønskede at rekruttere den talentfulde unge løber. Blandt alle tilbuddene var en håndskrevet note, som Prefontaine blev påvirket af. Den var fra University of Oregons træner, Bill Bowerman, der skrev: “Hvis du kommer til Oregon, vil jeg gøre dig til den bedste langdistanceløber nogensinde.” Det var alt, hvad Prefontaine behøvede at høre for at tage beslutningen om at drage til Oregon.

SEJR PÅ SEJR

Træningen på universitetet i Oregon ved Bowerman og assistenttræner Bill Dillinger gav positive resultater for Prefontaine, som fortsatte sin sejrsgang. Han vandt blandt andet syv NCAA titler; tre i cross-country og fire på tre-mils distancen i baneløb. Han vandt stort set alt, hvad han kunne komme i nærheden af og løb i årene 1970-1975 af med 35 sejre ud af 38 mulige, hvilket gjorde college løberen bemærkelsesværdig.

LØB BLIVER SEJT

Prefontaines dedikation til løb kom på et tidspunkt, hvor løb var langt fra mainstream, og hvor det var normalt, at billister kastede skrald efter løbere, fordi de ikke ville dele vejen med dem. Prefontaine var med styrken i sine uomtvistelige præstationer og en vindende personlighed med til at ændre holdningen til løb fra irritation til beundring. På den måde var Prefontaine den første, der gjorde løb ‘sejt’. Prefontaine mente selv, at han ikke blot løb, der var flere faktorer i løbet. Han udtalte selv således: “Jeg går ikke bare ud og løber, jeg kan godt lide at give folk noget spændende at kigge på,” hvilket bevidner om, at han var en løber med et overskud, der rakte ud over blot at tilfredsstille egne behov.

DEN ØKONOMISKE VIRKELIGHED

For at Steve Prefontaine kunne få økonomien til at hænge sammen i collegetiden, måtte han tage småjobs på det lokale værtshus, hvor han arbejdede som bartender. Det ophørte dog i sommeren 1973, da der bød sig et samarbejde med Blue Ribbon Sports og Nike Footwear (dengang var Nikes virksomhedsnavn Blue Ribbon Sports). Nikes medstiftere tilbød nemlig det unge løbetalent et udvidet stipendium, der lød på 5.000 amerikanske dollar årligt.

Stipendiet indebar, at Prefontaine nu skulle bruge tid i Blue Ribbon Sport butikkerne i Eugene, hvor han blev velbevandret i brandets produkter. Efterhånden blev Prefontaine en stor del af markedsføringen og fik med tiden titlen som National direktør for Nikes offentlige anliggender. Han rejste på daværende tidspunkt rundt og delte træningstips og introducerede løbere til Nikes løbesko.

ET FORBILLEDE I LØBEVERDENEN

Prefontaines ven Geoff Hollister, der også konkurrerede for University of Oregon, beskriver Steven som værende et fantastisk forbillede for løbesporten: “Han har en evne til at studere løb og er ivrig efter at lære om sporten for derefter at videreformidle denne viden.” Hollister fortæller, at vennerne ofte besøgte skoler og sportsklubber, hvor

Prefontai ne altid tog sig tid til at løbe rundt med børnene og give dem gode råd.

Prefontaine hjalp ikke blot løbere lokalt, men skabte også en personlig kontakt med andre løbere internationalt. Han fik nemlig idéen til at sende løbesko ud til løbere i hele verden med en personlig hilsen fra ham selv. På den måde fremmede han Nikes brand, idet flere fik kendskab til mærket, samtidig med at folk var vilde efter at få en personlig hilsen fra den store løber.

KAMPEN FOR AMATØRSPORTEN

Ikke blot er Prefontaine husket for sine gode resultater på løbebanen og den første sponsorprofilerede løber, men også for at fremme amerikansk amatør atletik, som var sat i en boks med skæve regler af det amerikanske Atletics Union (AAU).

Atleter, der ønskede at deltage i OL, var forpligtet til at forblive amatører og måtte ikke være professionelle, hvilket gjorde deres træningsmuligheder vanskelige. Prefontaine kæmpede amatørernes kamp og udfordrede konstant AAU og talte om ulighed, selvom det satte hans egen berettigelse til at konkurrere i fare.

EN TRAGISK SLUTNING

Prefontaine bevarede sin amatørstatus, men nåede ikke sine mål inden for løb, da et forfærdeligt uheld hændte. Hans sidste løb blev den 29. maj 1975, hvor han konkurrerede på 5K distancen. Han lå i tæt kamp med Frank Shorter og endte med at løbe af med sejren i tiden 13:23:08. Han løb en sejrsrunde og brugte resten aftenen på at fejre sejren med sine venner. Desværre stoppede festen brat, da den 24-årige løber kort efter midnat samme aften på tragisk vis måtte lade livet i en bilulykke.

PREFONTAINES ARV

Steven Prefontaines arv er mangesidet. For mange løbere er han indbegrebet af filosofien om, at hård træning og fuld skrald til konkurrencer er vejen frem. For Nike var han forgangsmand for en meget original og personlig måde at inspirere atleter. Og for løbekolleger, der var hæmmet af AAU, var han lederen, der gik i front. Prefontaine bliver husket som en legende i løbeverdenen, og Nikes grundlægger beskriver den entusiastiske løber således: “Hans ånd er hjørnestenen i virksomhedens sjæl,” hvilket bevidner om, at Prefontaine trods sine få leveår har formået at sætte sit aftryk på løbesporten.

OM STEVEN PREFONTAINE

Nationalitet: Amerikansk

Født: 25. januar 1951 i Cooc Bay, Oregon

Død: 30. maj 1975 i en alder af 24 år

College: University of Oregon

Sport: Bane- og langdistanceløber

Personlige rekorder:

  • 1500 meter: 3:38.1
  • 1 mile: 3:54.6
  • 3000 meter: 7:42.6
  • 2 mile: 8:18:29
  • 10K: 27:43.6

 

Artiklen er fra LøbeMagasinet #82. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.