H.C. Andersen Marathon står som organisation bag en række motionsløb hen over året.
På næste søndag d. 22. oktober inviteres der til Efterårsløbet i den smukke natur ved Odense.

Løb er noget af det sundeste, du kan gøre for dit hjerte og dit helbred i almindelighed, så kom og deltag i en dejlig løbetur i efterårets smukke farve, og få en afstressende søndag på efterårsferiens sidste dag.

Efterårsløbet (tidligere Hjerteløbet) løbes på en naturskøn rute, som løber gennem Kohaveskoven, der er varm suppe når du kommer i mål og der er guldmedaljer til alle børnene på 2,5 km distance. Voksne kan løbe enten 5 km eller 10 km.

Arrangørerne håber, at der i år kommer rigtig mange, der løber eller går med. Motion er nemlig et af de vigtigste elementer i kampen mod hjerte-kar-sygdomme, og gang og løb er en nem måde at komme i gang på, og walkere er meget velkomne på 5 km-distancen.

Efterårsløbet er for både kvinder og mænd, så hvorfor ikke løbe en tur med hjertet, i mere end en forstand!

Tilmelding kan ske online på www.hcamarathon.dk, hvor du også kan læs mere om arrangementet.