fbpx

Simone Glad er et af landets største løbetalenter. Hun er et udpræget konkurrencemenneske, når hun får startnummeret på, går hun i ‘killermode’, og så ser hun intet andet end målstregen. Lige nu er kursen sat mod OL i Rio i 2016.

“Jeg glemmer aldrig, da jeg deltog i mit første danmarksmesterskab. Jeg skulle løbe 1500 meter og hamrede bare af sted fra start, men halvvejs blev det rigtig hårdt, og jeg blev slået på målstregen. Jeg kan tydeligt huske billedet af, at vi begge to skærer ansigter og kæmper os intenst over målstregen,” fortæller Simone Glad.

Selvom hun blev slået i de sidste sekunder, var suset af at komme over målstregen og konkurrenceelementet fantastisk. “Det skulle jeg bare prøve igen,” slår Simone fast. Hun var 15 år på det tidspunkt og havde kort forinden skiftet håndboldskoene ud med løbesko.

Kursen går over EM og VM mod OL
I dag har hun utallige danmarksmesterskaber bag sig, og målsætningen har ændret sig siden første DM. Hendes ultimative drøm er at komme med til OL i Rio i 2016. “Mit første mål er EM, men jeg vil hele tiden have mere. Når jeg har været til EM, vil jeg gerne til VM. Når jeg har været til VM, vil jeg gerne til OL. Jeg bygger hele tiden op, så jeg kommer tættere på min ultimative.” Hun har tidligere høstet flest medaljer i 3000 meter forhindringsløb, 5000 meter og 10.000 meter, så det er umiddelbart disse discipliner, hun satser på.

Selvom hun har været til EM, som var hovedmålet sidste sæson, er det blot et skridt på vejen mod OL-drømmen. Men hun ved, at der er lang vej endnu. “Jeg skal hele tiden blive bedre og bedre og slå mine tider, før jeg kan komme i betragtning,” erkender hun. Ikke alene skal hun klare de internationale krav, hun skal også klare de danske krav, som er endnu strammere. “De vil være sikre på, at man ikke bliver løbet over ende, men får en god oplevelse og har en reel chance,” fortæller det spirende talent.

“Jeg har timer fra 8-15 hver dag. Så jeg træner før undervisningen og igen bagefter, og så kan jeg lige nå på arbejde efter træningen. Men så ryger luften også helt, når jeg kommer hjem.”

Et tætpakket program
Da vi møder Simone til en kop kaffe i København, har hun taget en fridag ud af sit ellers nøje planlagte skema. Ved siden af livet som et af landets mest lovende løbetalenter plejer hun et fuldtidsstudium og tre jobs som blandt andet løbetræner. Der er meget, der skal passes ind i hendes hverdag. “Det bedste ville være, hvis jeg bare kunne træne og studere. Men jeg er nødt til at arbejde for at få det hele til at hænge sammen,” fortæller hun. Det ville hjælpe meget, hvis hun kunne få økonomisk støtte fra sponsorer, men Simone pointerer, at der er meget lidt fokus på atletik og løb herhjemme. “Jeg skal selv ringe til medierne, når jeg har vundet et løb. Så er jeg heldig, hvis der kommer en lille notits,” fortæller hun. Derfor er der meget få penge i sporten, og det er svært at få økonomisk hjælp, så hun er nødt til at arbejde.

“Man bliver god til at planlægge. Jeg har timer fra 8-15 hver dag. Så jeg træner før undervisningen og igen bagefter, og så kan jeg lige nå på arbejde efter træningen. Men så ryger luften også helt, når jeg kommer hjem,” siger hun.

Hun er indforstået med, at hun nok altid skal arbejde ved siden af sin sport. Derfor valgte hun at læse til fysioterapeut. “Det var et meget naturligt valg for mig. Jeg har altid vidst, at jeg vil arbejde med mennesker, og jeg har selv gået meget til fysioterapeut. På den måde kan jeg blive ved med at arbejde med elitesport,” fortæller hun. Hun kunne godt tænke sig at prøve at leve som en professionel løber på et tidspunkt efter studiet. Men hun nyder samtidig at have noget andet ved siden af sporten. “Det er rart at have noget andet at koncentrere sig om, hvis nu jeg skulle blive skadet,” fortæller hun.

I december sidste år flyttede hun sammen med sin kæreste Claus, det hjalp meget på den daglige planlægning. Han dyrker militær 5-kamp på landsholdet, så han lever i samme verden. “Vi har flere sportssko end almindelige sko,” fortæller hun og fortsætter: “Det er klart en fordel, at Claus selv er elitesportsud- øver. Det er meget humørbetonet. Nogle dage kan jeg være helt høj og andre helt i kulkælderen. Det kan være svært at sætte sig ind i for andre. Men Claus er indirekte en del af det og forstår det.”

Konkurrencemenneske
Simone deltager i et stort antal konkurrencer hvert år. I år prøvede hun kræfter med VM i halvmarathon og EM i atletik, hvor hun var med i den danske trup. Netop konkurrenceele mentet er det, der tiltaler hende. Havde det ikke været løbet, hun kastede sin kærlighed over, havde hun sikkert fundet en anden sport, hun kunne fokusere sin energi på. “Jeg kan virkelig godt lide konkurrenceelementet og følelsen af at være god til noget,” siger hun. Hun konkurrerer i alt, hvad hun kan finde i sin dagligdag. “Hvem der vasker hurtigst op og andre skøre ting,” fortæller hun.

“Hver gang hun kommer over målstregen, er hendes første tanke: “Hvorfor løb jeg ikke hurtigere.”

Netop løb er en sport, hvor det er nemt at måle sin progression, det kan være et pres for nogle udøvere, men for Simone er det drivkræften: “Jeg elsker, når jeg har trænet rigtig meget og får sat en ny grænse,” fortæller hun og fortsætter: “Så er jeg helt høj og svæver på en sky. Så bliver jeg virkelig bekræftet i, at det er det rigtige, jeg gør.”

Netop de succesoplevelser er vigtige, når dagene er tætpakkede, og træningen er hård. “Nogle gange synes jeg, det er rigtig hårdt inden en træning, men jeg fortryder det aldrig bagefter,” fortæller hun.

Går i killermode
Når man ser Simone til et løb, er hun meget målrettet og fokuseret på at præstere. “Når jeg får nummeret på, tager mit træningstøj af og tager de hurtige sko på, så går jeg i et killermode. Så har jeg skyklapper på. Det er først, når jeg kommer i mål, at jeg tænker over, at der er så mange, der kigger på, mens mine lunger hænger halvvejs ude af kroppen,” fortæller hun. Hun lever efter en ‘mere-vil-have-mere’- tankegang, hvor hun hele tiden forsøger at blive bedre.

Hun træner hårdt og målrettet, og hver gang hun kommer over målstregen, er hendes første tanke: “Hvorfor løb jeg ikke hurtigere?”

Nogle gange er den største udfordring for hende at blive ved med at presse sig selv. “Når jeg løber i tynde felter, kan jeg godt gå ned i fart uden selv at bemærke det,” fortæller hun og fortsætter: “Det betyder rigtig meget, om jeg er mentalt tilstede og klar på løbsdagen.”

Hendes konstante fokus på at blive bedre og forbedre sine tider efterlader ikke meget plads til fejl og koncentrationstab, det betyder også, at hun fravælger alkoholen. “Jeg går gerne i byen og danser på bordene, men jeg drikker cola. Hvis jeg drikker mig fuld, bliver jeg ikke bedre. Jeg går ud, men jeg drikker aldrig alkohol,” slår hun fast.

Kvittede håndboldskoene
Løb er omdrejningspunktet i Simones liv og en stor del af hendes identitet. “Jeg har mere løbetøj end almindeligt tøj,” fortæller hun. Fysioterapeutuddannelsen er meget praktisk og lægger netop op til, at man selv dyrker sport og gerne møder op i løbetøjet. “Nogle gange siger jeg til mig selv, at jeg som minimum skal have cowboybukser på, ellers går jeg bare i løbetøj,” indrømmer Simone.

Et liv som elitesportsudøver er ikke nyt for familien Glad i Odense. Simones mor var en dygtig ishockeyspiller, mens hendes far var en meget dygtig danser, som opgav karrieren for at få børn. Både Simone og hendes bror blev introduceret for dansen, da de var børn, men ingen af dem havde arvet deres fars glæde for den. “Jeg kunne ikke acceptere, at drengen altid skulle føre,” fortæller Simone. Men hun skulle omkring en række sportsgrene, før hun fandt sin løbebane. “Jeg har nærmest prøvet alt: Badminton, ridning, gymnastik, fodbold, men det var håndbold, der var mest spændende,” fortæller hun. Hun snørede håndboldskoene i den lokale klub DHG Odense, hvor de havde et rigtig godt ungdomshold, som blandt andet spillede om DM. “Jeg var målmand, fordi der ikke var andre, der gad. Men når det gik for langsomt på banen, kom jeg ud som fløj,” fortæller hun. Mens mange af de andre spillere opfattede løb før træningen som en afstraffelse, nød Simone den fysiske træning. Da spillerne kom op i ungdomsårene, faldt interessen for håndbold for mange af pigerne. “Vi havde et rigtig godt hold, men det faldt fra hinanden, og så begyndte jeg bare at løbe mere og mere,” fortæller Simone. Da hun var 15 år kontaktede hun Odense Atletik, hun var på det tidspunkt begyndt at løbe rigtig meget og synes, det var sjovt. Hun kom på et hold med nogle jævnaldrende, men det var en lille årgang, og hun var den eneste pige blandt fire drenge. “Det var utrolig hårdt, og jeg halsede efter de andre. Men stille og roligt blev jeg virkelig bidt af det,” fortæller hun. Efter et halvt år tog hun med til De Danske Ungdomsmesterskaber på 1500 meter, hvor hun blev slået på målstregen, men oplevelsen printede sig ind på nethinden, og løbet fangede for alvor hendes interesse.

Tung i røven
De første tre år fokuserede hun især på 800 m og 1500 m, men det var først, da hun mødte sin nuværende træner Sonni Thelmark, at hun begyndte at blive rigtig god. “Han var den første, der turde sige til mig, at jeg var for tung i røven til at løbe sprintdistancer,” fortæller hun. Han blev ansat som konsulent i klubben og var tilknyttet som træner. Han begyndte at lave træningsplaner til Simone. “Jeg stolede på ham og begyndte at løbe længere og længere,” fortæller Simone og fortsætter: “Han har haft ret lige siden.”

Da Sonni så Simone løbe, vidste han, at han kunne gøre hende god. Men han havde ikke regnet med, at han kunne gøre hende så god. Han lavede træningsplaner til hende, og de byggede lige så stille træningen op. “Vi gik langsomt fremad, så jeg undgik skader. Det betyder, at jeg først er slået rigtigt igennem forholdsvist sent, men til gengæld har jeg aldrig haft nogle seriøse skader,” fortæller hun.

Træningen blev skruet op; fra at hun løb et par gange om ugen, til hun i dag stort set har dobbelttræning hver dag kombineret med styrketræning. Men udviklingen har fulgt med indsatsen. “Jeg håber, min udvikling fortsætter, det er klart min målsætning. Men der skal arbejdes hårdere, når tiderne bliver hurtigere,” fortæller hun.

 BLÅ BOG SIMONE GLAD CHRISTENSEN 

  • Fødselsdag: 12/8-1990.
  • Civilstatus: Kæreste med Claus, som dyrker militær 5-kamp på landsholdsniveau.
  • Uddannelse: Studerer til fysioterapeut på andet år. Arbejder som løbetræner ved siden af.
  • Hjemmeside: www.simoneglad.com
  •  Sponsor: Adidas.

 SIMONES REKORDER

  • 1.500 m        4.26.58 (2014)
  •  3.000 m      9.32.68 (2014)
  • 3.000 forhindring      10.23.79 (2012)
  • 5.000 m       16.17.2 (2013)
  • 10.000 m     33.58.76. (2013)
  • 10 km             34.00 (2013)

 SIMONES 3 GODE RÅD

  1. Vælg ikke sko efter udseende, men efter hvilke, der passer. Det er blevet sagt mange gange, men skoene er det vigtigste i løb.
  2.  Kig op og se, hvor du løber. Når du løber, er du tæt på naturen, så husk at nyd det.
  3.  Lyt til din krop. Hvis det gør ondt, skal du tage det alvorligt. Så kan det være, du er heldig at tage en skade i opløbet og komme din skade kvit hurtigere.
 TYPISK TRÆNINGSUGE

  • Mandag:
    Dobbelt pas på 8-10 km.
  • Tirsdag:
    Interval i klubben.
  • Onsdag:
    Dobbelt pas på 8-10 km.
  • Torsdag:
    Interval i klubben.
  • Fredag:
    Dobbelt pas på 8-10 km.
  • Lørdag:
    Interval i klubben.
  • Søndag: Lang tur om formiddagen kort om eftermiddagen.

Desuden skal hun helst passe styrketræning ind 2-3 gange ugentligt, som er skadesforbyggende, men den bliver taget ud, hvis tiden er knap.

Artiklen er fra LøbeMagasinet #63. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.