År efter år deltager løbere fra hele verden i et af de mest prestigefyldte og udfordrende løb, The Spartathlon. En historisk distance fra Athen til Sparta på 246 km, der skal gennemføres indenfor 36 timer. Hovedpersonerne i denne film har alle deres personlige grunde til at deltage i dette ekstremløb. De er alle hverdagsatleter, som vil teste deres grænser og undersøge deres eget sind.

“ULTRA” er en unik rejse ind i fem løberes fortid, hjerter og sind, alt sammen fortalt af instruktøren selv. Den ungarske instruktør Balazs Simonyi har selv gennemført løbet fire gange, og gennem hans eget løb præsenteres et rørende drama omkring løberne og deres individuelle historier om selvransagelse, frivillig lidelse og at opnå en næsten hypnotisk sindstilstand gennem løbet. En rigtig førstehåndsfortælling og et unikt indblik i en ellers ukendt verden, fortalt på en meget anderledes måde, end du før har oplevet ultraløb på det store lærred – med rørende fortællinger og humor. Et must for alle med en interesse for ultraløb, eller som gerne vil være fluen på væggen under den hårde udfordring, som de fem løbere har givet sig selv.

INSTRUKTØR: Balazs Simonyi
MEDVIRKENDE: Bela Szabo, Annett Bahlcke,
Gilles Pallaruelo, Balazs Simonyi m.fl.
LAND OG ÅR: Ungarn/Grækenland, 2017
LÆNGDE: 1 time 24 min.
SPROG: Tysk, Fransk, Ungarsk, Græsk og
Engelsk
LOCATIONS: Tyskland, Frankrig, Grækenland,
Ungarn, England, Norge
PRODUKTIONSSELSKAB: Cat & Docs
UNDERTEKSTER: Engelsk

 

Vises på følgende datoer:

Fredag d. 23/11 kl. 21:30 i Cinemateket, København.
Søndag d. 02/12 kl. 17:00 i Øst for Paradis, Aarhus.

Læs mere på adventurefilmfest.dk.

Se traileren til filmen her: