fbpx

Running Products Award 2018 | The Nordic Edition

Når RUNNING PRODUCTS AWARD | The Nordic Edition for første gang uddeles i København til maj i forbindelse med Telenor Copenhagen Marathon Expo’en og LøbeMagasinets sommerudgivelse, er det med ambitionen om at sætte fokus på tidens bedste og mest innovative produkter til løberne – set fra en nordisk vinkel.

Markedet for løbeprodukter er i hastig udvikling, og mængden af nye produkter i løbemarkedet sker eksponentielt. Og det både for på materialefronten, på designfronten samt på fronten for hvorledes form og funktion sammentænkes til både eksisterende og nye løbere. Aldrig er der kommet flere spændende og innovative produkter på markedet.

Tidens mange løbeprodukter kommer dog ikke af sig selv. Der er en masse visionære brands, som er med til at skabe de ideelle rammer for løb i norden. Brands som knokler med nye produkter og produktinnovation, således løberne kan blive det bedste mulige udgave af sig selv som løber.

På RUNNING PRODUCTS AWARD | The Nordic Edition zoomer vi ind på en række kategorier, hvor vi hylder produkter og brands fra hele løbeverdenen, som i 2018 kommer med nye spændende produkter og opgraderinger af eksisterende produkter, således de er med til at skabe de bedst mulige vilkår for løberne i Norden. Der vil være priser indenfor en lang række kategorier indenfor beklædning, løbesko, teknologi og andet løberelateret gear.

RUNNING PRODUCTS AWARD | The Nordic Edition uddeles i samarbejde med LøbeMagasinet, løberne.dk og Danish Running Award. Vinderne bliver præsenteret under Telenor Copenhagen Marathon torsdag den 10.-12. maj 2018 i Sparta Hallen i København, hvor både de nominerede og vinderne vil blive fremvist for de omkring 20.000 løbere, der kommer forbi expo’en.

Kontakt os på runningaward@loeberne.dk, hvis du har spørgsmål til prisuddelingen.