Byd velkommen til en dansk tv-serie, der går helt tæt på alle de tåkrummende sjove aspekter ved løb. Vi har taget en snak med instruktøren og idémanden bag serien, Morten BH, for at høre mere, hvad vi kan forvente os af ‘Løbeklubben’ – og så kan du få et smugkig fra én af scenerne, hvor hovedpersonen skal købe løbegear for første gang.

Har du selv erfaring med løb?

Jeg har aldrig løbet et marathon, for jeg må siges at være en hyggeløber. For mig er det sociale en ligeså stor del, og min erfaring kommer derfor udelukkende fra små vennegrupper hvor vi har løbet enten ved søerne eller Frederiksberg Have. Der blev nu snakket livligt på turene og der var derfor ikke det store fokus på at forbedre sig eller opnå resultater. Det måtte man selv gøre andre steder. 

Hvordan kom du frem til at tage løb op som emne i din nye serie?

Jeg bor ved søerne i København, så jeg ser dagligt løbere hele året rundt, og det har da også givet mig troen på at der lå en serie i dette miljø. Jeg har derfor også kunne studere forskellige løbere på tæt hold, samt selv tage mig en tur når behovet meldte sig. Vores tagline er ”hvad løber du fra”, og er jo sagt i spøg, men som man siger indenfor komedien “It’s funny because it’s true”…

Instruktør Morten BH, som står bag den nye miniserie.

Jeg har suget på deres historier og samlet inspiration til karaktererne i “Løbeklubben” ved at se på de mange forskellige folk, der løber. Det er jo et tværsnit af den danske befolkning. Det synes jeg er smukt, ja, jeg er nærmest forelsket i netop dette, da løb ikke begrænser sig til en bestemt samfundsgruppe, men kan dyrkes på så mange niveauer.

En del af mine venner løber seriøst, blandt andet i NBRO, så jeg har hørt om – og mødt – en del af dem. Disse venner (især to der hedder Jamil og Robert) er ret hardcore og løber for tiden for at komme under 3 timer på et marathon, og har da både været forbi Paris, London og Berlin for at løbe de 42,2 km. Jeg har suget på deres historier og samlet inspiration til karaktererne i “Løbeklubben” ved at se på de mange forskellige folk, der løber. Det er jo et tværsnit af den danske befolkning. Både i højde og drøjde. Alder og ambition. Det synes jeg er smukt, ja, jeg er nærmest forelsket i netop dette, da løb ikke begrænser sig til en bestemt samfundsgruppe, men kan dyrkes på så mange niveauer. Det afspejler vores serie forhåbentlig også, vi har i hvert fald forsøgt at kreere et meget sammensat hold. Der er til gengæld også mange komiske situationer, som jeg har valgt at fremhæve, da jeg genremæssigt holder meget af komedier. Derfor er der også mange grin i serien, selvom udgangspunktet er helt seriøst, nemlig at træne op til DHL Stafetten, fordi man er kommet til at love ens chef at gøre det godt på holdet.

Hvordan bliver de enkelte afsnit lavet?

Skuespillerne er selv med indover i arbejdet med deres karakter og på den måde er dette langt fra traditionelt drama, ligesom vi heller ikke har færdige manuskripter. Vi ved, hvad et afsnit skal handle om og hvem der skal være med, men “vejen” derhen er via improvisation, så skuespillerne formulerer altid selv, hvad de vil sige, for at nå derhen. 

Har I haft nogle løbeeksperter, trænere eller butikker med inde over i udarbejdelsen af serien?

Hovedpersonen i filmen Henry (t.v.) i gang med at komme i form op.

Flere af skuespillere løber selv og blev også valgt på den baggrund. F.eks. David Owe og Aske Bang har begge løbet marathon. Lise Baastrup løbetræner også selv og har gjort det i årevis. Jens Jørn Spottag har faktisk en gammel skade fra løb, hvorfor han ikke kan løbe igennem mere. Derudover har jeg og et par af spillerne brugt Marathons Sports mandagstilbud om at løbe kl.17. Der hentede vi en del inspiration til om er skulle løbes igennem eller laves interval træning, eller parløb, m.m. Vi har som sådan ikke en sponser tilknyttet da TV2 har regler for den slags, men vi har fået noget gratis tøj fra Sportsmaster, og Marathon Sport var super søde til at stille butik til rådighed i forbindelse med optagelserne.

Er det din oplevelse, at vi løbere har selvironi? Eller tager vi grundlæggende det hele lidt for seriøst?

Løbere har helt klart selvironi, men skulle jeg tage fejl vil det hurtigt vise sig i ugens løb. Meeeen mon dog.

Hvad kan vi forvente i fremtiden?

Ideen er at skrive på en længere serie, der skal handle om at Løbeklubben vil træne op til et marathon, så forhåbentlig vil vi også skyde scener fra CPH Marathon til foråret.

>> SMUGKIG ET KLIP FRA SERIEN HER!

Kort om LØBEKLUBBEN

LØBEKLUBBEN er en ny kort fiktionsserie om kvinden Henry (spillet af Lise Baastrup), der meget mod sin vilje er tvunget til at tilmelde sig en løbeklubben – dog kun på prøve – fordi hun skal løbe DHL stafet med sin arbejdsplads. Henry er derfor nødt til at komme i form, hvis hun ikke skal tabe ansigt overfor chefen. Henry begynder at træne og møder klubbens øvrige løbere, der alle træner af meget forskellige og personlige grunde. På rollelisten ses blandt andet Lise Baastrup, Stephania Potalivo, David Owe og Jens Jørn Spottag. Serien er instrueret af Morten BH og er produceret af Nimbus Film for TV2 Play. Der er i første omgang tale om 5 korte afsnit af 6-7 minutters varighed, som leder op til DHL løbene i august – og de enkelte afsnit udgives løbende op til.