Med sin 2. plads til IRONMAN Lanzarote sikrer Michelle Vesterby sig ikke bare endnu en fornem podieplacering, hun kvalificerede sig også til det ikoniske IRONMAN VM på Hawaii, hvilket også er tilfældet for Jens Petersen Back der sluttede som nr. 4 i herrernes race.
Det har været en god weekend for de bedste danske triatleter. Hvor også Michelle Vesterby og Jens Petersen Bach viste at der er opadgående formkurve for de rød/hvide triatleter netop nu:
“Hawaii baby! Jeg er meget tilfreds med at ende på podiet og nu er min billet til Hawaii i hus, jeg er meget glad lige nu,” lød det fra en tydeligt begejstret Michelle Vesterby efter IRONMAN VM kvalifikationen var i hus.
Også Jens Petersen Bach kan se frem til IRONMAN VM på Hawaii, efter han sluttede 4’er til den hårde dyst Lanzarote.
Næste store opgave for Michelle Vesterby bliver KMD IRONMAN 70.3 European Championship i Helsingør – populært beskrevet som den  “halve” IRONMAN distance.
Fakta:
KMD IRONMAN 70.3 European Championship 2018 afholdes fra den 14. til den 17. juni i Helsingør.
Til IRONMAN 70.3 Europamesterskabet er distancerne 1.9km svøm, 90km cykling og 21km løb.
3.000 deltagere fra mere end 50 forskellige nationer er til start. Heriblandt en perlerække af Europas bedste triatleter.