Alle er inviteret, når Mikkeller Running Club afholder fællestræninger, men hvordan fungerer det egentlig i praksis? Hvem er med, hvor langt og hvor hurtigt skal man løbe? Vi har været med til fællestræningen, læs med her.

Det er første lørdag i måneden og dermed træningsdag for Mikkeller Running Club. Vejret er gråt og kedeligt, det støvregner og da jeg cykler mod klubbens mødested i Kødbyen, får jeg følelsen af, at jeg er den eneste, som har begivet mig ud i verden denne formiddag. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal forvente, for jeg har ikke været med til træningen før, og selvom jeg godt kender til konceptet, “Vi løber en tur og drikker en øl sammen bagefter,” så er jeg faktisk stadig lidt i tvivl om, hvordan det fungerer i praksis. Jeg er vant til at løbe alene, men der er noget ved klubben og fællesskabet omkring løb, som tiltaler mig. Jeg har taget min veninde og min 15-årige lillesøster med, der, ligesom jeg, er nysgerrige på, hvad løbeklubben mon har at tilbyde. Følelsen af at være den eneste vågne i miles omkreds forsvinder brat, da jeg ser, at Mikkellers bar Warpigs er fyldt med glade løbere, som venter i spænding på, at klokken bliver 11, og træningen sættes i gang.

Vi begiver os ind i mængden, som er alt andet end homogen. Her er unge, gamle, mænd, kvinder, voksne og børn helt ned til tiårsalderen repræsenteret. Rigtig mange bærer den sorte Mikkeller Running Club t-shirt, som indikerer, at de er en del af klubben, men der er bestemt også mange, der, ligesom os, bare har vores almindelige løbetøj på. Jeg spotter kendte ansigter fra det danske løbemiljø, blandt andet elitetræneren Claus Hechmann og marathonløber Anna Holm Baumeister, men flertallet er ganske almindelige løbere som jeg selv.

Gruppeinddeling
Der er ret mange mennesker, og jeg når kun lige at tænke “hvad så nu?”, før Søren Runge pifter forsamlingen op og byder os alle velkommen. Vi bliver nu præsenteret for de forskellige tempogrupper, som alle er opkaldt efter en Mikkellerøl. Hver gruppeleder præsenterer sig selv i plenum med antal kilometer og tempo for turen, og så kan vi alle vælge frit, hvilken gruppe vi vil løbe med. Der er grupper som har planlagt 15 km, 9 km, 7 km og 5 km. Derudover angives tempi på 4:45, 5:30, 6:00 og så en gruppe, hvor langsomste mand sætter tempoet. Denne gruppe er altid repræsenteret, de andre grupper varierer fra gang til gang. Med andre ord; der er grupper, som alle kan identificere sig med. Der er lidt kaos på pladsen nu, for alle skal finde deres respektive gruppe og venner, men alle er gode til at hjælpe hinanden. Min lillesøster er ikke så garvet en løber endnu, så vi vælger den korte tur i dagens anledning og stiller os klar til afgang. Vores gruppeleder briefer os kort i forhold til dagens rute, som bliver en tur langs kanalen, forbi Fisketorvet og retur ad Langebro.

Ingen bliver ladt alene
I vores gruppe er vi tolv mennesker, og vi fordeler os hurtigt i mindre klynger af tre til fire mand. Vores gruppeleder løber forrest og viser vej, men spejder ofte tilbage for at være sikker på, at alle er med. Folk løber og småsnakker, de hygger sig, det er tydeligt. Jeg løber sammen med min søster og veninde, og da vi er nået halvvejs på turen, stopper vores holdleder op og samler flokken, hun vil sikre sig, at alle er med. Mens vi venter på de sidste, udnytter vi tiden til at strække kroppen og ryste benene lidt. En kvinde i min gruppe har i mellemtiden bidt mærke i, at hende og jeg har de samme løbesko på, så hun henvender sig til mig med en smilende kommentar. Da vi sætter i gang igen, fordi alle nu er med, har vi allerede godt gang i en tilfældig snak om løbesko, som varer ved og udvikler sig. Vi snakker om løb hele vejen tilbage langs kanalen, og før jeg ved af det, er vi retur på Warpigs i Kødbyen. Positivt overrasket over, hvor hurtigt vi fik tilbagelagt 6 kilometer, kigger jeg på min lillesøster, som har røde kinder og også smiler over hele hovedet.

Belønning i fællesskab
Vi var måske gruppen med den korteste distance, men ikke de første retur, for da vi kommer nærmere, ser vi, at flere har allerede smidt løbejakken og nu sidder med en øl i hånden i baren. Ingen tvivl om at alle dagens løbere nyder belønningen, og vi begiver os ind for at gøre det samme. Min søster får udleveret en sodavandskupon, og vi tilslutter os det øvrige fællesskab på de hvide bænke – alle tre med brede smil på læberne, veltilpasse og glade som resten af fællesskabet. Vejret er måske stadig gråt og kedeligt, men ikke for os, som har startet vores lørdag med en løbetur og en kold øl. Efter en times snak og evaluering af dagens træning på bænkene i baren begiver vi os hjemad. Vi når lige at spørge efter datoen for næste træning, inden vi går. “Altid første lørdag i næste måned, vi ses!” lyder svaret.

OM FÆLLESTRÆNINGERNE

  • Afholdes hver første lørdag i måneden med efterfølgende gratis øl.
  • Øvrig, almindelig træning i KBH er hver mandag (kl.17), torsdag (kl. 18) og lørdag (kl. 9).
  • Koster 100,- i engangsgebyr for medlemsskab inkl. medlemstrøje.
  • Se mere på facebook.com/ mikkellerrunningclub 

Artiklen er fra LøbeMagasinet #82. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.