fbpx

De fleste af os har en idé om, hvorvidt vi løber med forfods-, midtfods- eller hællanding. Men har vi ret i vores selvanalyse?

Flere undersøgelser har peget på det faktum, som mange af os inderst inde allerede ved. Nemlig, at selvom vi tror det, så er vi løbere ofte ikke særlig gode til at vurdere vores egen løbestil. Så hvis du tror, at du løber forfodsløb, så er chancen for, at du rammer med midtfoden reelt til stede. En gruppe forskere satte sig for at undersøge sammenhængen mellem skader hos løbere og deres egen vurdering af egen løbestil.

Over 30% af deltagerne i undersøgelsen havde fejlvurderet deres egen løbestil, og som resultat heraf løb de i sko, der potentielt kunne give dem skader

Undersøgelsens udfald bakker op om mistanken der går på, at vi løbere ofte rammer ved siden af, når vi skal vurdere vores egen løbestil – og det kan resultere i skader. Over 30% af deltagerne i undersøgelsen havde fejlvurderet deres egen løbestil, og som resultat heraf løb de i sko, der potentielt kunne give dem skader.

Undersøgelsen lærer os den vigtige lektie, at vi af og til har brug for eksperternes hjælp til at vurdere vores egen løbestil

Det er ikke uden grund, at vi går op i vores løbestil. For dit valg af løbesko bør være afhængig af din løbestil, og har du ikke helt styr på din egen løbestil, kan det resultere i skader. Løber du således forfodsløb, skal du have en sko, som passer dertil. Men har du fejlvurderet din løbestil, og lander du i virkeligheden med hælen først, kan det forhøje din risiko for skader, hvis du løber i en sko, der ikke er designet til dette.

Studiet bekræfter også, at du eksempelvis heller ikke automatisk omstiller dig til forfodsløb bare ved at købe et par minimalistsko. Det kan derfor være en god idé at have ekstra fokus på din løbestil både inden og efter erhvervelsen af et par nye løbesko.

Vil du holde dig skadefri, er det nødvendigt at være opmærksom på sammenhængen mellem løbestil, løbesko og skader. Undersøgelsen lærer os den vigtige lektie, at vi af og til har brug for eksperternes hjælp til at vurdere vores egen løbestil. Det er vigtigt at kende sin egen løbestil, så man kan foretage valg af gear på den rigtige baggrund, hvilket blot er endnu et argument for at få filmet dit løb i din lokale løbebutik og få den analyseret af en ekspert.

Kilde: Journal of Athletic Training In-Press.