fbpx

Simon Lessel løber pt. 50 kilometer om ugen, og det frigiver en vis mængde tid til at tænke. “Hvad tænker du egentlig på, når du løber?,” spurgte en kammerat for nyligt. Her er hans bud på et svar.

Forbedring ved tankens kraft
Der er nok en god procent af de danske løbere, der har læst Haruki Murakamis bog med den mundrette titel “Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe.” Hvis ikke, så kan det anbefales for at få et indblik i, hvordan løb kan bidrage til andre aspekter af tilværelsen – i Murakamis tilfælde hans forfatterskab. Men idéen til denne artikel stammer ikke blot fra Murakami, men også fra en simpel undren fra en god kammerat, der for nyligt spurgte mig: “Hvad tænker du egentlig på, når du løber?”. Mit umiddelbare svar blev et noget diffust ‘Det er meget forskelligt’-svar, men spørgsmålet blev hængende i min bevidsthed.

For at besvare spørgsmålet ordentligt tror jeg, at jeg bliver nødt til at brede det lidt ud. Jeg tror grundlæggende på, at når man når et vist punkt med hensyn til form og udstyr, så kan man som løber stadig forbedre sig yderligere på det psykologiske plan. Herunder ens tanker. Jeg er ikke ude i et forsøg på at negligere form, løbeøkonomi etc., men jeg tror på, at man i et vist omfang kan skyde genvej til de gode løbeture og gode præstationer ved at have styr på sine tanker.

Forskellige løbeture – forskellige tanker
Grundlæggende kan man dele mine løbeture, på det tankemæssige plan, op i tre dele:

1. Der er de ture, hvor man har haft en travl dag på arbejde eller studie, og bruger sin løbetur til at brænde en masse stresshormoner af og lægge arbejdsdagen på hylden. Det er som oftest de dage, hvor det kan være sværest at få løbeskoene på, da lysten til at smide sig på sofaen er overvældende. Det er dog tit og ofte også de løbeture, der bliver de fedeste, og det er her, at jeg personligt har oplevet at opnå ‘runners high’.

Det kan være svært at sætte ord på, hvad man egentlig tænker på sådan en tur. Måske tænker man en masse ting fra dagen igennem, noget man kunne have sagt eller gjort anderledes, hvad der skal huskes til næste dag etc. Eller også tænker man på noget, der overhovedet ikke omhandler den hverdag, man for en stund er trådt ud af.

Til gengæld er det utrolig nemt at pege på, hvad der sker. For forståelsens skyld består situationen oppe i hovedet af en masse puslespilsbrikker, der er spredt i øst og vest. Langsomt falder brikkerne på plads i takt med, at kilometerantallet på løbeuret stiger. Jeg ved ikke, hvad det er der sker, men i min verden er det en noget nær magisk oplevelse.

“Jeg tror på, at man i et vist omfang kan skyde genvejtil de gode løbeture og gode præstationer ved at have styr på sine tanker.”

2. I en helt anden boldgade finder vi de løbeture, hvor man har overskud allerede inden løbeskoene snøres. For mit vedkommende oplever jeg oftest dette ved den lange tur i weekenderne. Det er som oftest her, at jeg er kommet på de bedste idéer. Har man brug for et break af en eller anden årsag, er en lang løbetur noget nær den bedste medicin. Men det kan ikke forceres – de gode tanker eller idéer kommer helt af sig selv. Det vil jeg næsten garantere for.

3. I tredje og sidste kategori, i denne næsten ulækre måde, at sætte løb på formel, finder vi de løbeture, hvor pulsen er så høj, at man ikke kan tænke. Eller det vil sige, det kan man godt, men det eneste, man kan tænke på, er at sætte foden rigtigt, eller hvor langt der er til mål, så lidelserne kan stoppe.

For mit vedkommende er det eksempelvis til konkurrencer i trailløb, at min puls er i det røde felt. Her er det eneste, jeg koncentrerer mig om at sætte fødderne rigtigt, da min trailløbsteknik stadig ikke er fremragende.

Andre situationer, hvor jeg tænker på ingenting, er under intervalløb, 3K-test eller lignende. Jeg er begyndt at holde mere og mere af den slags løb med høj intensitet, da det er rart at være fuldstændig til stede i sit løb. Bevares, jeg hader mig selv for at være i gang med den slags løb undervejs, men efterfølgende er det rart lige at have været revet ud af virkeligheden for en stund.

Så hvad tænker du på, Simon?
Jeg kan godt se, at det måske er blevet en lang omgang meta-snak. Derfor har jeg tvunget mig selv til at komme frem med nogle tanketips, jeg selv tager i brug, når jeg løber, og det føles en smule hårdt. Som tidligere nævnt tror jeg på, at man kan snyde hjernen til at tro, at man er godt løbende, selvom bentøjet siger noget andet. Ligesom man ved blot at skylle munden med vand til en vis grad kan snyde kroppens trang til at føle tørst.

Når det begynder at blive hårdt på løbeturene, tager jeg ofte et hjemmelavet tanketrick i brug. Det kan lyde åndsvagt, men det virker – for mig i hvert fald. I al sin enkelthed går det ud på, at jeg forestiller mig, at jeg som angriber på et fodboldhold har fået en friløber, og blot mangler at af drible målmanden. Situationen er forskellig fra gang til gang, men det ender altid med, at jeg laver en finurlighed, som jeg sjældent er lykkes med i virkeligheden, og scorer i et tomt mål. Det kan lyde fuldstændig åndsvagt, men i de 30 sekunder jeg bruger på at spille seancen igennem oppe i hovedet, glemmer jeg ømheden i kroppen for en stund. Og hvis ømheden stadig er der, så kan man jo altid lave et mål mere.

Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg er stor fan af cykelsportens mange helte og rytternes evne til opofrelse af næsten religiøs karakter. Til konkurrencer forestiller jeg mig derfor ofte, at jeg er en bjergrytter, der kan hente sejren og den prikkede bjergtrøjen ved at hente rytteren (altså løberen) foran mig. Pludselig kan Fælledparken forvandle sig til en stigning i Vuelta a Espana, hvor jeg er omgivet af passionerede baskiske cykelfans. I virkeligheden er det selvfølgelig bare en familie med barnevogn, der er ude at heppe på et familiemedlem, men det er mindre vigtigt i denne sammenhæng. Det virker, og jeg er nået 30 sekunder tættere på målstregen.

Hvad tænker du på, kære løber?
Dette skriv er blot et ydmygt forsøg på at blotlægge mine tanker omkring løb. Som allerede skrevet tror jeg på, at man alene ved tankens kraft kan forbedre sig som løber. Men jeg kunne godt bruge endnu flere tips til, hvad man kan tænke på, når man løber. Derfor vil jeg gerne spørge dig: Hvad tænker du på, når du løber?