Stine Møllebro elsker triatlon. Så meget, at to fødsler ikke kan tage pusten fra hende. Sidste år deltog hun i en Ironman på Hawaii med sin 1-årige datter på sidelinjen. Vi har taget en snak med hende om at holde fokus i såvel træningen som i livet og stadig vedligeholdelse sine eliteambitioner, efter hun er blevet mor.

Et kraftigt skub til barnevognen får den til at skyde 7-8 meter frem foran Stine Møllebro. De forbipasserende på deres ugentlige spadseretur i Frederiksberg Have løfter øjenbrynene en ekstra gang, mens Stine intensiverer intervaltræningen og øger hastigheden for at fange den næsten løbske barnevogn. Barnevognens hjul rasler lidt og trækker mod venstre, grundet det massive slid den i de seneste måneder allerede har været udsat for siden fødslen.

“Folk vil gerne høre om, hvad jeg laver, men nogle gange er det også lidt hårdt at fortælle om, fordi det ikke skal gøres til noget stort. Jeg er jo bare Stine. Jeg er blevet mor, jeg elsker at dyrke triatlon og sætter mig jo ikke ned og begynder at strikke eller sy, fordi jeg har fået to børn.” Men det var stort, kæmpestort, da Stine kvalificerede sig til Hawaii Ironman ved udtagelsesstævnet i Kalmar den 18. august 2012 i tiden 09:47:15, blot 10 måneder efter hun fødte sit og kæresten Christians første barn, Caroline.

Men hvordan klarer man lige det, efter at man ikke har cyklet og løbet i mere end et halvt år og nu lige pludselig triller om på siden efter hvert svømmetag, fordi der ikke er en stor mave til at holde balancen med længere? For Stine hed opskriften at holde fast i de ting, hun var glad for at lave, før hun fik barn.

“Det giver mig energi at komme ud og få frisk luft, og selvom det er hårdt, og jeg er træt pga. manglende søvn, så er jeg jo ikke mindre træt i morgen, end jeg er i dag – så det er bare at komme af sted.”

Da hun havde fået grønt lys af lægen, efter de obligatoriske otte ugers pause efter fødslen, gik hun direkte fra konsultationen og ud på toilettet for at klæde om til sit medbragte løbetøj og løb hjem. Anderledes skulle det dog gå med svømningen, og det på trods af, at hun rent faktisk på dagen, hvor hun fødte Caroline, om morgenen havde været i Bellahøj Svømmehal og svømme 3 km. “Det var vildt hårdt, for jeg havde vænnet mig til at ligge i vandet med den store mave. Da jeg så kom i vandet og havde en HELT anden krop, var følingen med vandet fuldstændig væk, og jeg kunne næsten ikke svømme 200 meter sammenlagt. Jeg snurrede rundt i vandet og kunne slet ikke finde balancen.”

Den bedste form nogensinde
Stine har dyrket triathlon siden 1998 og betragter sig selv som noget af en træningsnarkoman. “Alt har drejet sig om at få det daglige adrenalin fix. Det var altafgørende for at få min hverdag til at fungere. Eller rettere få mig selv til at fungere. Sådan er det til dels stadig. Men efter jeg fik Caroline er jeg personligt, som alle andre mødre, blevet en anden. Træningen er fra den ene dag til den anden ikke længere det vigtigste, og børnene kommer til hver en tid først. Jeg oplever dog også, at træningen er mit frirum, der hvor jeg henter energi, og plejer mig selv. Træningen er det eneste forum, jeg har kontrol over selv, i en verden der pludselig handler om bleskifte og havregrød. Og på trods af en hektisk hverdag, har det været vigtig for mig at holde fast i træningen,” fortæller hun.

Til gengæld har hun ifølge sig selv aldrig været en bedre atlet, end hun var efter første fødsel. “Det var vigtigt for mig at komme hurtigt i gang med at træne efter en meget hård og besværlig fødsel. Jeg ville have min krop igen og have oplevelse af kontrol over “noget”. Jeg kom på ingen tid i kanonform igen og kørte, 10 måneder efter min datters fødsel, Ironman i Kalmar i Sverige. Her blev jeg i tiden 9.47.11 nummer fem af kvinderne overall og slog dermed 7 af de professionelle. Jeg kører selv som amatør. Men jeg vandt også min aldersklasse 30-34 år med hele ni minutter ned til nummer to. Og en personlig rekord på 1 time og 58 min. Dermed kvalificerede jeg mig til Hawaii Ironman d. 13. oktober 2012. Verdensmesterskaberne på Ironmandistancen.

“Jeg er jo bare Stine, jeg er blevet mor, jeg elsker at dyrke triatlon og sætter mig jo ikke ned og begynder at strikke eller sy, fordi jeg har fået to børn.”

Det er et uhyre prestigefyldt løb, og det er meget vanskeligt at kvalificere sig. Det er verdens bedste triathleter, der dyster på Hawaii. Professionelle såvel som amatører,” fortsætter hun.

Én af Stines helt klare pointer er, at en balance i livet mellem det professionelle arbejdsliv, fritid, familie og ikke mindst sig selv er afgørende for at tingene kan hænge sammen. “Det at være mor har ændret mig. Indstillingen til tingene, en målsætning, struktur og plads til at nyde tilværelsen er nødvendigt for at kunne samle trådene, og præstere samt trives på alle områder. Tidligere ville en forberedelse til en Ironman have været fuldstændig skemalagt, men nu har afbrudt nattesøvn og bleskifte pludselig sat en struktur og selvdisciplin på højkant. Den er der stadig, men den er udfordret. For store opgaver og målsætninger kvæler motivationen, men det gør for små opgaver også! Det handler om balance. Og det handler om at være motiveret til at træne.”

Hold grundformen og byg langsomt op
Både under og efter graviditeterne har nøgleordene for Stine ligeledes været at lytte til sin krop og træne alt det, hun kan, medmindre det medfører smerter. Og det er meget individuelt, hvad man er i stand til mht. løb under graviditeten. Nogle kan klare sig ved at sætte tempoet ned, og andre bruger elastikbælter for at spænde maven op, men det gælder om at finde sine egne teknikker og anvende dem. Selv kunne hun kun løbe indtil uge 20 i sin første graviditet på grund af smerter i maven. Men hun svømmede meget og kørte meget spinning.

Et af de afgørende punkter for Stine, både mentalt og fysisk, har været at holde en nogenlunde grundform og ikke give totalt slip på det aktive liv, hun havde haft før hun blev gravid. Om det så kun var en gåtur i friskt tempo, betød det, at hun kunne beholde noget af sin styrke i muskler og sener, og det viste sig at give pote i form af en hurtig tilbagevenden til grundformen. “Selvom det er rigtig hårdt i begyndelsen, tror jeg, at det er en god idé at tvinge sig til at komme ud. Veksle mellem løb og gang og derved øge de distancer man kan løbe, inden man har brug for at gå igen. Præcis som, når man er i dårlig form og skal træne sig op.”

Man skal være opmærksom på den forskelligartethed de tre discipliner i triatlon har efter en fødsel. Der kan være stor forskel på, hvordan man har trænet i perioden op til fødslen, og hvad der derfor er nemmest at komme i gang med efterfølgende. Et godt tip fra Stine er, at man sørger for at bruge selv almindelige gåture, både før og efter fødslen, til at holde sin grundform vedlige.

“Løb kom ret hurtigt igen, for jeg løb med barnevognen og havde små korte ture næsten hver dag under graviditeten. Caroline sov trygt og godt, mens jeg fik både trænet udholdenhed og intervaltræning” forklarer hun.

2 x 9 måneder med mave
For Stine har der været store forskelle på både første og anden graviditet, og hvordan hun har klaret henholdsvis løb, cykling og svømning.

“Der har været en klar forskel på min første graviditet med Caroline og nu min anden. Første gang kunne jeg løbe indtil uge 20, hvor det denne gang har været betydeligt sværere, hvilket jeg tror, skyldes den relativt korte periode mellem de to graviditeter.”

Af sikkerhedshensyn stoppede hun hurtigt med at cykle på landevej, men kompenserede for det ved at tage dobbelte spinningpas, og svømningen blev klaret i Bellahøj Svømmehal med faste ture på 3km, helt indtil dagen før hun fødte Caroline. Både svømning og cykling har en smidigere effekt på kroppen fra vandets og cyklens lempende natur i modsætning til løb, hvor man bliver nødt til at være mere opmærksom på, de signaler kroppen udsender.

“Jeg kan løbe solen sort og har klaret 2 ironmans siden da, så jeg havde nok den forventning, at det ikke ville være noget problem, men når der lige kommer 14 kg ekstra, der ikke kun sidder på maven, så er det altså noget andet.”

I øvrigt påpeger Stine, at det især for førstegangsfødende bestemt ikke skal undervurderes, hvor hårdt fysisk det er at komme igennem en graviditet, så det har sine helt klare fordele at have en solid fysisk grundform. Man skal naturligvis gøre sig helt klart, at man ikke kan træne op mod en konkurrence som gravid, men at der intet er i vejen for at holde sig fysisk aktiv, så længe man lytter til sin krop.

Barnevognsintervaller og sikkerhed
“Køb en god, solid barnevogn med noget gods i. De kan holde til overraskende meget og giver en rigtig god og solid træning, hvis du skubber den foran dig. Man kan sagtens løbe intervaller med sådan en, men pas lidt på, hvor langt du skubber den, så den ikke triller af sporet,” forklarer Stine med et grin og beskriver endvidere, hvordan babyjoggeren er rigtig god, men først efter cirka et halvt år, når ens barn er blevet stærkere i nakkemuskulaturen og kan holde sit hoved oppe ved egen kraft.

“Jeg cyklede faktisk, første gang jeg var gravid med Caroline, og styrtede en enkelt gang, fordi det var isglat, og derfor stoppede jeg hen over vinteren. Lige præcis med at cykle på landevejen gør en lidt skrøbelig, og man skal passe meget på.”

På trods af, at man ikke får den helt samme effekt på en spinning- eller motionscykel, anbefaler Stine, at man anskaffer sig én. Ikke alene kan man risikere at styrte grundet ens egen uforsigtighed på landevejen, men der har på det seneste også været episoder med påkørsler fra biler på motionscykelryttere. Christian og Stine talte om, at der var en mulighed for at spænde en trækvogn bag på cyklen til at transportere Caroline i, men blev hurtigt enige om, at det var for risikofyldt at køre med på landeveje uden cykelstier og fornuftig afspærring.

Mor, planlægning og hvad så?
Et ekstremt fokus på planlægning af ens træning i forbindelse med triatlons og især Ironmans skulle man tro var nær umuligt at få til at hænge sammen med job, kæreste og to børn. For Stine har det helt store mantra været at passe sin træning ind i forbindelse med dagens andre gøremål.

“Jeg har gjort det, at når jeg har afleveret hende i dagplejen, er jeg løbet tilbage eller lø- bet ned til svømmehallen eller spinnet bagefter. Og det samme når vi kommer hjem, er jeg taget til svømning efter aftensmaden, og efter hun er blevet puttet.”

Dog indrømmer Stine, at arbejdet som gymnasielærer og hendes mulighed for at planlægge sin træning rundt om sit arbejdsskema ville have været sværere med et andet job. Og med spinningcykler på gymnasiet kan hun endda tage en cykelsession eller tage ud og løbe en tur, hvis hun har en mellemtime eller to i løbet af dagen.

En ting er dog at finde tiden til at træne med alle dagens gøremål, en anden ting er den vilje, der skal til for rent faktisk at få gennemført sin træning. Der har været dage, hvor Stine er kommet sent i seng efter at have rettet gymnasieopgaver, været oppe og amme tre til fire gange i løbet af natten, været på arbejde den følgende dag og så har siddet i bilen foran svømmestadion ved Bellahøj.

“De første par måneder tænkte jeg af og til, at nu kan jeg bare lægge mig om på bagsædet og sove totalt uforstyrret i to timer. Men okay, så kunne jeg jo tænke det samme dagen efter, og dagen efter igen, så det er altid endt med, at jeg er hoppet i vandet alligevel. Træning har været en del af mig gennem hele mit liv, så jeg er vant til det, og bliver nødt til det. Desuden ville jeg jo ikke være mere frisk dagen efter, så for mig at se var der kun en vej, hvis jeg ville tilbage i form.”

Stine planlægger mentalt hele sin uge på forhånd, så hun altid har en sportstaske med det nødvendige tøj med sig, uanset hvor hun går, og der vil naturligvis være nogle fravalg, man må foretage, hvis man vil træne og holde sig i form. Ligeledes holdt hun helt op med at amme, efter hun startede på arbejdet. Hun havde kun mælk til fem måneder med amning på grund af for meget træning, og hendes datter fik derfor modermælkserstatning til sidst. “For at producere mælk skal man sidde stille – men det er ikke mig. Så det var en konsekvens af træningen,” fortæller hun.

At klippe navlestrengen og alligevel få trænet
Stine lægger ikke skjul på, at det har været godt for hendes træning at have nogle gode bedsteforældre, der kan passe børnene, mens hun træner. En barriere, der dog skulle overvindes i begyndelsen, både grundet de mange spørgsmål fra venner om man nu husker at være nok sammen med sin familie og om morfar og mormor nu også husker alle de rigtige ting.

“Og det var helt klart grænseoverskridende som mor at overlade hende til farmor, når man selv skal ud og træne i mange timer, og være nervøs for, om de nu gør det godt nok og husker det hele. Men det gør de jo selvfølgelig, de har jo stået i situationen før.”

Stine og Christian har derimod oplevet flere positive sider ved at lade Caroline blive passet og ikke kun være i mor og fars beskyttende arme. De har erfaret at kunne aflevere hende forskellige steder, og hun har lært at være sammen med andre mennesker. Hun er blevet mere trygt og socialt udadvendt barn, der er glad og tryg i andres selskab.

“Nogle gange kan man godt få lidt dårlig samvittighed, når andre spørger, om jeg husker at være nok sammen med mine børn. Men jeg ved, hvor meget jeg elsker dem og bruger tid sammen – og det er det vigtigste. Men der var nogle gange, hvor Christian og jeg trænede sammen, hvor jeg cyklede jeg hjem, før vi var helt færdige, længere var navlestrengen altså heller ikke.”

Mindre træning med bedre resultater
Muligheden for Stine for at træne er blevet indskrænket og derfor blev volumen og mindre, og måske lige netop derfor præsterede hun så formidabelt i Kalmar og på Hawaii. Med et større fokus på interval og tempotræning har hun undgået nogle af de overbelastningsskader, der har præget hende tidligere i karrieren, og måske også fået hævet sin iltoptagelse til at præstere på et højere niveau.

“Mængden og længden har ændret sig meget, før i tiden var det enormt lange ture, og det gør jeg ikke så meget. Før kunne jeg godt have en luntet restitutionsløbetur, men det gør jeg ikke mere. Når man har fået grønt lys hjemmefra og har 5 kvarter til en løbetur, så bliver den også fyret af i de fem kvarter.”

Stine ser dog en større udfordring med deres barn nummer to, hvor der var mulighed for at træne, mens Caroline sov til middag, er hun nu blevet større og har måske behov brug for at lege, mens den lille nye sover.

De længere krydspas, hvor der cykles 4-5 timer for derefter at løbe 15-20 km, måtte henlægges til weekenden, og så var der ikke samme mulighed for at restituere bagefter.

“Jeg har jo tidligere kunnet lægge mig på sofaen, hvor jeg nu måske skal gå oppe i Zoologisk Have resten af dagen eller gå nede på legepladsen, man kan ikke bare komme hjem og slappe af. Så det er det lige pludselig en lang dag, men jeg elsker jo træningen, og den giver mig energi.”

Også Ironman om 10 år
Stine har dog absolut ingen planer om hverken at stoppe med at træne eller dyrke triatlon på højt plan. Som et livslangt konkurrencemenneske går både træning og konkurrence hånd i hånd.

“Jeg forestiller mig ikke, at jeg skal stoppe med at dyrke triatlon, om 10 år skal jeg da også køre Ironmans for jeg elsker det så meget lige nu, og især uden blebørn vil det blive endnu nemmere, end det er nu.”

Og motivationen for Stine er blot blevet endnu større efter at have været med på Hawaii første gang. Det adrenalinrush, der var i at stå ved startlinien på Hawaii, var så intenst, at det har gennemsyret selv de hårdeste træningspas i regn og blæst.

“Den fornemmelse, der var på Hawaii, tænker jeg på hver eneste dag. Hvor sindssygt fedt det var at være med til og være i hamrende god form. Det er en kæmpe motivation og gør, at man bare giver den en tand ekstra, når man sidder på spinningcyklen.”

Som konkurrencemenneske er det en naturlig del af Stines personlighed at sætte sig store mål, opnå dem og ikke kun træne for motionens skyld. De fremtidige mål for Stine er naturligvis at være med på Hawaii igen, og så er planen at deltage i EM på Ironmandistancen i Frankfurt den 6. juli 2014, hvor hun allerede har en plads. Det bliver så godt 10 måneder efter Mathildes fødsel, men det kan godt lade sig gøre med træning og en god nattesøvn. Uden nattesøvn er det ifølge Stine ikke en optimal træning – og så skal hun også, for alt i verden, have tid sammen med sine børn.

Kroppen har været hårdt prøvet med to graviditeter, og det kræver også balance i krop og psyke, at komme så hurtigt tilbage i ironman form. Derfor har Stine indgået en samarbejdsaftale med Rudersdal Sportsklinik, der hjælper med massage, akupunktur og ernæringsvejledning. Kosten har stor indflydelse på overskuddet, – og overskud skal der til, som mor til to, og store ambitioner.

Nøgleordet er igen planlægning. En øvelse, som Stine efterhånden også må siges at være mester i.

 BLÅ BOG STINE MØLLEBRO
32 år og bor i Birkerød sammen med kæresten Christian Uttrup og deres to børn Caroline på to år og Mathilde på 2 måneder. Hun er udannet cand. scient. I idræt og sundhedsvidenskab, arbejder som gymnasielærer og træner derudover alle typer atleter inden for svømning, cykling, løb, triathlon med træningsplanlægning og sparring – bl.a. hvordan man får en træningsstruktur, hvor træningen skal passe ind i hverdagen og ikke omvendt (www.triathloncoach.dk). Hun har dyrket triathlon siden 1998, og hun har kørt alle distancer fra sprintdistancer (750 m-20 km-5 km) til Ironmandistancer (3800 m-180 km-42,2 km).

 

Personlige rekorder:

  • Ironman: 9.47.15
  • ½ marathon (3 uger efter Kalmar Ironman) 1.32.29
  • Marathon (som afsluttende løb ved Kalmar Ironman) 3.27.22
  • 180 km cykling (cykeldelen ved Kalmar Ironman) 5.14.12
  • Svømmet over Storebælt X 2

Resultater i 2012 efter første fødsel:

  • Nummer 26 i aldersgruppe 30-34 år ved Hawaii Ironman. Blot otte uger efter Kalmar Ironman. Hun har den femte hurtigste svømmetid i aldersgruppen 30-34 år og krydser målstregen med sin kun 1 år gamle datter på armen.
  • Nummer 5 overall ved Ironman Kalmar i tiden 9.47.15. Hun har den anden hurtigste svømmetid, samt en cykeltid på 5.14.12 og et afsluttende marathon på 3.27.22. Vinder aldersgruppe 30-34 år med ni minutter og kvalificerer sig dermed til den legendariske Hawaii Ironman, som er er verdensmesterskaberne på Ironmandistancen.
  • Nummer 1 ved Maritim halvmarathon med en personlig rekord.
  • Nummer 2 til DM Sprint Triathlon i aldersgruppe 18-39 år (otte måneder efter at have født).
  • Nummer 8 til Øresund Challenge (efter et par forkerte beslutninger undervejs bl.a. manglende energiindtag på cyklen, men med den hurtigste kvindelige svømmetid).
  • Dansk mester, Sprint Triathlon for hold i aldersgruppe 30-34 år (med trætte ben, kun to uger efter Kalmar Ironman).

Følg hende på facebook.com/Ironmumhawaii og læs mere på triathloncoach.dk.

 SÅDAN KVALIFICERER DU DIG TIL HAWAII IRONMAN
Vil du også gerne prøve kræfter med Hawaii Ironman? Så kan du få startnummer via én af fire følgende måder:

  1.  Vind din aldersgruppe i et officielt kvalifikationsstævne. Se www.ironman.com for en samlet liste over kvalifikationsstævner.
  2. Bliv udtrukket i “The Ironman Lottery”.
  3.  Vind “The Ironman charitable eBay Auction”.
  4. Vind det foregående års Hawaii Ironman, da alle vindere automatisk er udtaget til det efterfølgende års konkurrence.

Artiklen er fra LøbeMagasinet #52. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.