Når Danish Running Award for anden gang uddeles torsdag d. 24. august i København, er det med ambitionen om at sætte pris på de unikke initiativer i den danske løbeverden, som leverer det lille ekstra, der gør den store forskel.

Tidens mange løbeinitiativer kommer ikke af sig selv. Der er en masse ildsjæle og visionære løbere, organisationer og brands, som er med til at skabe de ideelle rammer for løb i Danmark. Folk som knokler for at andre kan nyde – og dedikerede folk, løb og brands som alt for sjældent får det anerkendende klap på skulderen, som de utvivlsomt fortjener.

På Danish Running Award zoomer de ind på en række kategorier, hvor de hylder såvel løbere som organisationer og v...