fbpx

Interview med Henrik H. Brandt, tidligere direktør Idrættens Analyseinstitut

Titel: Direktør / Arbejdsplads: Idrættens Analyseinstitut / Relation til løb: Tidligere konkurrenceløber i Aarhus 1900 i årene fra 1983-1995, samt arrangerede motionsløb og store atletikstævner i Aarhus. PR: 8.47,9 min på 3000 m og 15.12,7 min på 5000 m, 32.00 min på 10 km landevej, 48,20 min på 15 km landevej. Udlært butikselev fra Løber Sport i Aarhus og har ligeledes arbejdet på Jyllands Postens sportsredaktion med atletik og løb som stofområde.


Idrættens Analyseinstitut (Idan) har til opgave at skabe overblik over forskning på idrætsområdet og udarbejder blandt andet undersøgelsen ‘Danskernes Motions- og Sportsvaner’ og har gennem årene udgivet adskillige rapporter om motionsløb. Direktør Henrik H. Brandt giver her sit bud på fremtidens løbere ud fra de tendenser, de ser inden for løb.


Hos Idrættens Analyseinstitut har I fulgt udviklingen af motionsløb i Danmark gennem en lang årrække. Hvis i kigger tilbage, hvorledes ser Idan, hvordan løb blev populært, og hvad status er på løb som motionsform?
Løb har gennem de seneste årtier hørt til blandt de allermest populære motionsformer i Danmark. 29 pct. af alle voksne danskere over 16 år har ifølge Danskerens Motions- og Sportsvaner 2016 (Idrættens Analyseinstitut) dyrket løb inden for det seneste år. Der er måske en lille stagnation i disse år, men det kunne måske heller ikke blive ved at vokse, og andre motionsidrætter som vandreture, cykling, vandsport, svømning og ikke mindst forskellige former for fitness har også haft fremgang.

Kan man med udgangspunkt i jeres tal fortælle lidt om, hvem de typiske danske løbere er anno 2017?
Når næsten 1/3 af befolkningen dyrker løb med jævne mellemrum, får man jo et bredt udsnit af befolkningen, men der er en overvægt af yngre voksne 20-49 år, typisk relativt veluddannede, aktive som studerende eller på arbejdsmarkedet. Mit personlige bud er, at mange af de ældre motionister vil fortsætte med at løbe og dyrke motion længere op i alderen end tidligere generationer.

Kan du ud fra samme tal sige noget om, hvordan I tror de typiske danske løbere ser ud om 5-10 år?
Jeg tror ikke, billedet vil ændre sig væsentligt. Men det er klart, at motiver og behov skifter med forskellige livsfaser, så vi vil se en fortsat segmentering, hvor den yngre målgruppe måske dyrker løb mere som en udfordrende sport, mens de midaldrende benytter løb som afstresning, pga. naturoplevelse og en kilde til sundhed og velvære. Det geniale ved løb er, at man altid kan sætte sig et mål, uanset hvor rutineret eller god man er som løber, og der er mange tilbud med appel til forskellige målgrupper.

Henrik H. Brandt i 1987 på Aarhus Stadion, da han løb sin PR på 5000 m i tiden 15.12.

Det lader til at danskerne i stigende grad skifter den traditionelle foreningsidræt ud med løb og fitness i kommercielle centre. Hvorledes ser I løb som aktivitet udvikle sig i fordelingen mellem at være selvorganiseret, dyrket i foreningerne samt i en kommerciel kontekst? Og kan man ud fra jeres tal sige noget om nutidens løberes ønsker til løb og motiver for at dyrke løb i de forskellige sammenhænge?
Sociale medier, apps og nye fællesskaber opstår hele tiden og får stadig støre volumen, så man behøver ikke organisere sig med en forening for at være en socialt orienteret løber, som gerne deler træning, tider og oplevelser med andre.

Derfor vil de fleste løbere fortsat løbe uden for foreningerne, og de allerfleste vil sikkert fortsat løbe alene de fleste dage, fordi løb er fleksibelt og let at indpasse i hverdagen. Men jeg tror bestemt også, vi vil se nicher skyde frem, og løbeskoler, personlige trænere osv. vil fortsat kunne finde et marked blandt forskellige løbesegmenter. Samtidig vil man muligvis se detailhandel, leverandører og andre typer af almennyttige organisationer forsøge at gøre indhug i løberne ved at facilitere fællesskaber og fællestræninger.

Der forskes i løb som aldrig før. Set med forskningsmæssige øjne, hvor er det så løb skiller sig ud fra tidens andre motionsformer? Og hvad er det for elementer i løb, som overrasker jer mest, når I kigger på løb som aktivitet med et forskningsmæssigt perspektiv?
Hvis man skal lytte til den gængse idrætsforskning, er løb jo en ret monoton aktivitet, som i højere grad er præget af pligt end eksempelvis holdsportsgrene som fodbold, og der er jo mange, som mener, at kun det lystbetonede holder i længden.

Måske er jeg farvet af min egen baggrund som regelmæssig løber gennem snart 35 år. Jeg er aldrig blevet træt af det. Jeg tror, ‘udefrakommende’ ofte undervurderer, at løb har en lav adgangsbarriere, og alle vil opleve en relativt hurtig fremgang og dermed måske også ret hurtigt flytte sig fra at være ‘pligtløbere’, som er drevet af pinefuld angst for hjertelægen, til at blive lystløbere, der faktisk nyder at være i kontakt med kroppen og naturen og måske begynder at sætte sig nye og motiverende mål.

I dag er der jo nogle seriøse hipstere blandt de toneangivende typer I løbemiljøet, dengang var vi bare nørder – til gengæld løb vi hurtigere.

Derfor er jeg ret sikker på, at løb fortsat vil have et rigtig godt tag i befolkningen, selv om vi eksempelvis vil se fitnessbranchen og måske også holdsportsforeninger få succes med at udvikle nye koncepter, som er fleksible, effektive, legende og lette at gå til på linje med løb.

En af de helt store barrierer er faktisk, at mange begynderløbere bliver skadede og måske ikke kommer i gang igen. Her er virkelig et stort stykke arbejde med at give rådgivning, og her vil både foreninger, detailbranchen, sociale medier osv. kunne få en vigtig rolle at spille. Hvis man kan reducere skadesfrekvensen blandt relativt nye løbere, vil man kunne fastholde langt flere løbere, og netop dette aspekt forskes der heldigvis intensivt i, bl.a. på Aarhus Universitet.

I jeres kortlægning af danskerne motionsvaner, kan man se, at løb dyrkes af 29% af de voksne danskere. En lille tilbagegang fra de løb som aktivitet toppede i målingerne, hvor I målte, at 31% af de voksne danskere løb. Men dog i stor kontrast til en lignende rundspørge fra 1993, hvor kun 9% af danskerne betegnede sig selv som løbere. Kan man ud fra tallene sige noget om, at løbesporten har toppet i Danmark, eller er løb som aktivitet bare blevet en så stor motionsform at udsving som de 2% blot er krusninger på overfladen i en aktivitet, som er blevet folkeeje?
Der er i hvert fald ingen tvivl om, at løb som marked er ekstremt konkurrencepræget. Der er mange om buddet, og nogle motionsløb oplever vigende tendenser. Det kan godt være, at 31 pct. var toppen, men jeg tror, løb vil være i top 3 på listen over de mest populære aktiviteter blandt voksne i mange år endnu.

Hvordan ser I udviklingen i løb som ‘folkeaktivitet’ i de kommende år?
Vi vil se de store events blive større, mens andre events måske taber pusten lidt, og så vil vi se løbemarkedet eksplodere i nicher. Det er jo dybest set bare de samme historier, der bliver genfortalt, fordi der sker en kommercialisering af løbemarkedet, men for mig som nørdet gammel løber med en baggrund i 1980’ernes løbemiljø og som udlært i en af de første specialbutikker for løb (Løber Sport i Aarhus, 1986-1988, som var ejet af de daværende topløbere Niels Kim Hjorth og Dorthe Rasmussen), er det bare herligt at se mangfoldigheden i alle løbemiljøerne. I dag er der jo nogle seriøse hipstere blandt de toneangivende typer i løbemiljøet, dengang var vi bare nørder – til gengæld løb vi hurtigere.

Artiklen er fra LøbeMagasinet #100.
Prøv vores jubilæumstilbud på 2 x LøbeMagasinet for kun 25,- (NB! Gælder kun i november 2017)