fbpx

Muskelhukommelse betyder, at du ikke vil ”miste” dine muskler, hvis du tager en pause fra træningen. Musklernes hukommelse viser sig nemlig at være langt mere kraftfuld end først antaget.

Det har længe været en almindelig tro, at tager du en pause fra træningen, vil dine muskler svækkes og det vil derefter tage dig lang tid at komme tilbage i form, når du først begynder at træne igen. Men et nyt studie maner denne påstand i jorden og hævder samtidig at musklernes evne til at huske er langt bedre end først antaget. Faktisk menes det at muskelhukommelse kan afhjælpe skrøbelighed når man aldres.

Undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet, Frontiers in Physiology, viser at hvad du foretog dig af sport i dine teenage år senere vil komme dig til gode. Trænede du dine muskler som ung, vil det gavne dit fitnessniveau i mange år på trods af eventuelle lange perioder uden træning.

Det skyldes kontrolcentre i cellerne, også kendt som cellekernerne. Vi opbygger disse under træning i vores teenage år og undersøgelsen viser, at disse består, selvom musklerne bliver mindre, når man ikke træner. Disse cellekerner tillader en større og hurtigere muskelvækst, når musklerne igen trænes.

Vores muskler indeholder de største celler i kroppen; cellerne er smeltet sammen og danner her en særlig form for væv kaldet Syncytium, som gør det muligt for cellerne at opføre sig som én stor celle.

Muskelvæksten ledsages af nye kerner, kaldet myonuclei, fra stamceller for at imødekomme de forbedrede krav fra større muskelceller. Det er disse nye kerner, forskere har identificeret som ansvarlig for at fremme muskelhukommelse – på trods af tidligere studier, der hævder, at antallet af myonuclei falder ved misligholdelse af musklerne.

Det tyder altså på, at vi kan sætte lidt i banken, hvad angår muskelvækstpotentiale i vores teenage år for at forhindre svaghed i alderdommen.

Og måske bør du ikke være så bekymret for at tage en ferie fra løbeskoene. Udtrykket ”use it or lose it” bør ifølge forskerne nærmere hedde ”use it or lose it, until you work at it again”.