fbpx

Han er én af Danmarks bedste trailløbere, han går under navnet “The Barbarian Trailrunner”, og han har oplevet mere end de fleste løbere. I 2017 skulle han løbe én af sine hidtil nok største udfordringer til dato, Gobi Ultra. 400 km i ét stræk gennem Gobi-ørkenen. Og det er der blevet en film ud af. Kom bag filmen her!

For Simon Grimstrup handler løb primært om de gode oplevelser – og det har ført ham med på ultraløb rundt om i hele verden. Han har vundet Jungle Ultra i Amazonas jungle i Peru og løbet den bedste danske tid til Ultra-Trail du Mont Blanc i Frankrig, hvor han tilbagelagde de 166 kilometer og 9.600 højdemeter i tiden 25 timer, 7 minutter og 25 sekunder.

Vil du se, hvordan det gik til Gobi? Så ses vi til premieren!

Hvornår hørte du første gang om Gobi Ultra og i hvilken sammenhæng?
Jeg sad hjemme foran PC’en i november 2016, da der poppede en besked op på Facebook: “Hey – do you wanna run 400 km in the Gobi desert non-stop? This is a real race, no bullshit stage-race!”. Mit svar var: “Wauw, I have to think about it”. Et halvt minut senere skrev jeg. “Yes, I am ready”… og ja, derfra var det ‘point of no return’. Arrangørerne ville dække alle udgifter, så det var ret svært at sige nej til – og på mærkværdigvis har jeg altid haft lyst til at se Gobi-ørkenen, uden at jeg egentlig vidste ret meget om den!

Den største udfordring var de uendelige vidder, som jeg som løber slet ikke er skabt til. Men samtidig er det også dem, jeg nu ser tilbage på som den største og vildeste oplevelse af at føle sig lille I en stor verden.

Hvorfor er Gobi Ultra et spændende løb for dig?
Det var på alle måder mit mareridt af et løb – 400 km non-stop i en ørken. Primært fladt og med udsigt til kæmpestore vidder – ikke optimalt, når man egentlig synes, det er kedeligt at løbe fladt. Måske var det derfor også en ekstra stor udfordring. Jeg elsker at løbe op og ned, og Gobi Ultra er et meget fladt løb. Og efter at have løbet 184 km til Ultra Trail Mount Fuji i 2015, havde jeg lovet mig selv ALDRIG at løbe så langt igen…

Så ja, Gobi Ultra var ikke et løb, jeg selv kunne finde på at melde mig til. Aldrig nogensinde. Men måske var det derfor også ekstra interessant med invitationen!

Løbesporten eksploderer for tiden i Kina. Hvad er din oplevelse af løb i Kina?
Ja, det er helt vildt. Setuppet til Ultra Gobi er enormt – og det er meget dyrt at deltage, medmindre man er heldig at blive inviteret, men jeg har aldrig deltaget i et løb med sådan et budget. Store droner, a la overvågningsdroner til at holde øje med os – tracking, rest-areas ude i no-where og en masse frivillige hjælpere.

Kineserne var superflinke, og gjorde et kæmpe arbejde med at hjælpe os, så godt de kunne. Det var en kæmpe oplevelse! Men ellers er det jo et stort spørgsmål – der er mange fordele og ulemper – primært fordele! F.eks. sundhed og sund levevis, samt en positiv brug af naturen og fornemmelse for, at det er noget, vi skal passe på.

Ulemperne er, at boomet i trailløb betyder endnu flere flyrejser – endnu mere CO2-emission, som alt sammen bidrager til den globale opvarmning. Og det er en meget kommerciel udvikling af sporten, som giver social slagside – heldigvis kommer der også flere og flere billige løb, hvor alle kan være med. Men det kræver en vis levestandard at have overskud til trailløb.

Jeg har her i efteråret selv taget beslutningen om, at det ikke hænger sammen at besidde den viden om den globale opvarmning, som vi gør her i vesten – og samtidig flyve rundt for at opleve verdens vidunderlige natur. Derfor har jeg taget konsekvensen, og vil fremover ikke flyve. Det at passe på naturen, hænger for mig sammen med at være trailløber.

Hvordan gik det til, at du blev du inviteret med til Gobi Ultra?
Jeg har nogle gode resultater på CV’et, og det var nok især min 7. plads til Ultra Trail Mount Fuji og min relativt gode tid på Ultra Trail Mont Blanc, der gjorde det.

Derudover havde jeg mødt en af arrangørerne til et løb på Filippinerne i 2014, hvor jeg måtte ‘kravle’ i mål pga. dehydrering og overophedning. Det må have gjort lidt indtryk.

Hvordan opstod ideen til at lave en film om turen?
Den kom fra arrangørerne – de ville faktisk finansiere en fotograf, hvis vi kunne komme på landsdækkende tv med en film. Det var dog svært at få igennem – så det endte med, at Henrik Kaarsholm, som er professionel fotograf, tog med.

Hvordan var det at have en kameramand med rundt? Gav det ekstra pres og nerver, eller var det ligefrem en ekstra motivation?
Jeg havde jo store planer om en god placering i løbet, så jeg så det både som et motivationsboost og en god strategi at have en kameramand med. Jeg ved fra tidligere løb, hvor rart det er at kunne se frem til at møde et kendt ansigt indimellem.

Samtidig var det også en stor hjælp og dejligt at have nogen at dele oplevelserne, og det er det også bagefter. Vi kom ret tæt på hinanden på turen, og måske var jeg slet ikke kommet igennem uden Henrik.

Det største pres var nok, at mine forberedelser slet ikke gik, som de skulle. Jeg fik en skade i foråret, som gjorde, at jeg ikke kunne træne ordentligt. Og det jeg kunne træne, var bakker – op og ned – og ikke de flade ture, jeg vidste, jeg fik brug for.

Havde Henrik ikke været der og lagt kræfter i filmen før afgang mod Gobi, havde jeg nok meldt fra. Jeg kunne løbe 10 km fladt, og så fik jeg ondt i ballerne… Så er 416 km usandsynligt langt!

Men da jeg blev bedste dansker på landsholdet til VM i bjergløb på en meget kuperet og teknisk rute, besluttede jeg mig for at give Gobi et forsøg!

Hvilken betydning havde det rent praktisk i forhold til forberedelserne og planlægningen af hele turen?
Det betød nok ikke så meget for mig, men Henrik havde et stort arbejde med at forberede sig – og fulgte mine forberedelser, som jo som sagt bestemt ikke gik som planlagt!

Hvad kan man som publikum – og løber – se frem til at opleve i filmen?
Pyh, det ved jeg ikke. Forhåbentligt en passioneret løber – og desværre også lidt tudefjæs… Men også historien om at ændre strategi og målsætning undervejs, og grave dybt og finde en anden motivation end den oprindelige. Jeg er spændt og nervøs for resultatet.

Filmen er i skrivende stund endnu ikke færdigklippet. Hvad er dine tanker om filmen på nuværende tidspunkt? Hvordan tror du, det bliver at se filmen?
Igen et pyh… Jeg ved ikke helt, hvilken vinkel Henrik har lagt på filmen. Jeg har blandet mig uden om processen, da det er hans projekt. Jeg frygter indimellem, at det bliver tåkrummende. Men på den anden side er min gennemførsel af Ultra Gobi, med de udfordringer jeg løb ind i, også noget af det, jeg er stolt af, og samtidig var det sgu nok også lidt tåbeligt at fortsætte… Men jeg er lykkelig over, at jeg kom igennem.

Hvordan har det været at være med til at lave en løbefilm?
Det har været ret spændende, fordi Henrik kommer fra et helt andet miljø, og derfor også har nogle andre vinkler på tingene og nogle gode spørgsmål – og så er han superdedikeret, i forhold til det han laver!

Det var ret utroligt, han selv gennemførte at få optaget filmen. Staklen havde VIRKELIG dårlig mave og smerter hele turen gennem ørkenen. Jeg tror, de fleste havde kastet håndklædet i ringen, hvis de havde haft det lige så skidt som ham!

Hvad var den største udfordring med at løbe Gobi Ultra?
Den største udfordring var de uendelige vidder, som jeg som løber slet ikke er skabt til. Men samtidig er det også dem, jeg nu ser tilbage på som den største og vildeste oplevelse af at føle sig lille i en stor verden.

Hvad har været den største udfordring med at lave en løbefilm?
Det skal du næsten spørge Henrik om. Jeg har jo bare været mig selv – og forsøgt ikke at tænke på kameraet alt for meget.

OM GOBI ULTRA

Ultraløbet “Gobi Ultra” finder sted i den sydøstlige del af Mongoliet, mellem det tibetanske plateau i syd og de mongolske bjerge i nord, midt i Gobiørkenen. Løbet er udformet som én lang etape, hvor deltagere selv navigerer mellem checkpoints i det smukke, men golde og kolde ørkenlandskab. Ørkenen ligger i ca. 1000 meters højde, men deltagerne kommer undervejs op i 3000 meters højde, hvor vejret hurtigt skifter og lufttemperaturen varierer mellem minus 15 og plus 20 grader. Ikke tidligere har en dansker deltaget i det ekstreme asiatiske ørkenløb.

Læs mere om løbet på ultragobi.com.