Troede du løb i Vesten var store? Så kom med til dette 10K løb i hovedstaden i Etiopien, hvor 44.000 løbere var samlet til dette kæmpe løbeevent på afrikansk grund.

Det er tidlig morgen, og skyggerne er lange. Temperaturen er endnu ikke over de 20 grader. Jeg bevæger mig ud i storbyens billøse gader iført løbesko og en rød og gul løbetrøje med nummeret 30117 på maven. Vejene er spærret af. Andre med samme slags løbetrøjer som min går midt på gaden hen mod starten på Afrikas største løb – Great Ethiopian Run. Løbet bliver afholdt i byen Addis Ababa i 2,400 meters højde. Det er 17. gang, at dette løb afholdes, som dengang blev startet af løbelegenden Haile Gebrselassie.

Vi har alle retning mod Meskel-pladsen i byens midte, hvor der både er start og mål på dette 10K løb. Der er tilmeldt 44.000 løbere – de fleste etiopiere. Men også omkring 700 udlændinge har som jeg betalt 50 USD for deltagelse. Folk er i højt humør, og vi kan allerede høre musikken fra højttalerne inde på den store plads. Politibetjente kontrollerer, at kun folk i løbetøj kommer inden for afspærringerne, og hvis vi har noget med i en taske eller plasticpose, bliver det konfiskeret. Jeg spiser hurtigt mine to bananer og drikker vandet i min medbragte flaske. Mobiltelefoner og små kameraer må vi dog godt have med.

Meskel-pladsen er Addis Ababas Rådshusplads, blot meget større end den vi kender til i København, og den bærer på en dyster historie. I slutningen af 1970’erne og 80’erne holdt Etiopiens diktator Mengistu flammende taler fra et podium over pladsen til titusinder af tilhørere. I 1977 indledte hans regime en toårig militær kampagne, som blev kaldt ‘den røde terror’. Han holdt en fanatisk tale på Meskel pladsen, hvor han svor død over sine modstandere. Derpå tog han tre flasker med blodfarvet vand og smadrende dem i asfalten foran tribunen. I et hjørne af pladsen er der i dag et minde-museum for ‘den røde terrors martyrer’. I 2015 og 2016 har der været flere store demonstrationer mod den nuværende regering. De ender typisk på Meskelpladsen, hvis politiet ikke har opløst demonstrationen med vold, inden den når så langt. Meskel-pladsen er stadig plettet af blod.

Blandt eliten og motionisterne
Men de opstemte løbere, som jeg går rundt blandt, udsender kun positive vibrationer. Jeg tager det hele ind. En gruppe på ca. 500 eliteløbere, nogle af Afrikas bedste, starter først. Jeg ser de tynde, senede og relativt små løbere varme op med forholdsvis lave tal på deres startnumre. Den næste gruppe på flere tusinde hedder ‘rød bølge’. Det er dem, som mener, de kan løbe 10K under en time, mens den helt store gruppe med de høje startnumre er ‘grøn bølge’. Vi regner med at løbe distancen på over en time. Jeg har trænet godt den seneste tid, og vil nok kunne klare 10K på under 60, men føler mig fint tilpas blandt motionister i alle vægtklasser og aldre.

Stemningen er genkendelig fra andre løb, jeg har deltaget i gennem årene. Man varmer op, snakker og laver sjov, er lidt anspændt. Sådan skal det være. Nogle varmer op i grupper med bevægelser, som mest minder on dans og fyrer en masse energi af med stor entusiasme. Pladsen fyldes langsomt op. Der er rød-gule trøjer i alle retninger. De obligatoriske flytbare tisse-kabiner er her også, men kun i alt seks – to for mænd og fire for kvinder. Men der er næsten ingen kø. Besynderligt med så mange mennesker. Der er heller ingen buske eller andre alternative aftrædningsområder – alt er asfalt og beton. Måske er det den tørre bjergluft, som indvirker på blærerne!

Jeg er en prik i et enormt menneskehav. Vi går med korte skridt. Ingen kan løbe de første 500 meter, fordi menneskemængden er enorm. Så kan vi løbe lidt, overhale lidt, men så går løbeormen i stå.

Løbet går i gang under enorm jubel. Da den grønne bølge når hen til startstregen, er eliteløberne allerede kommet i mål, uden at jeg så dem. Jeg er en prik i et enormt menneskehav. Vi går med korte skridt. Ingen kan løbe de første 500 meter, fordi menneskemængden er enorm. Så kan vi løbe lidt, overhale lidt, men så går løbeormen i stå. For et populært band spiller inde i en rundkørsel ved 1K-skiltet. Alle standser og begynder at danse, og der bliver knipset med mobiltelefonerne og taget selfies.

Efter 2K bliver vejen bredere, og det begynder at minde om et løb. Jeg er i en del af bagtroppen med en gruppe med en masse smukke etiopiske kvinder og utrænede mænd. Når vejen går lidt opad, begynder mange at gå, og jeg benytter chance til at få overhalet ved at løbe hele vejen op. Nøgle løber med selfiestænger og standser pludselig for at få et billede. Jeg standser også en gang imellem for at tage billeder – mest af den enorme løbe-orm i gult og rødt, som snor sig op ad bakken den ene vej og nedad den anden vej.

Høj musik i tynd luft
Ved 5K mærket er der uddeling af vandflasker, og der bliver sprøjtet med lige så meget vand, som der bliver drukket. Stemningen er høj. Flere kendte sangere har stillet sig op ude på ruten med deres bands og musikanlæg. Hver gang stopper løberne og giver sig i stedet for til at danse og synge med. Tilskuerne langs ruten råber, synger og danser også. Det er en folkefest.

Heldigvis er der strækninger, hvor jeg kan løbe normalt. Men efter 8Kskiltet må jeg indrømme, at dansepauserne er velkomne. For jeg er åbenbart ikke helt vant til den tynde luft, selv om jeg kom til Addis Ababa fem dage før løbet.

Heldigvis er der strækninger, hvor jeg kan løbe normalt. Men efter 8k-skiltet må jeg indrømme, at dansepauserne er velkomne. For jeg er åbenbart ikke helt vant til den tynde luft, selv om jeg kom til Addis Ababa fem dage før løbet.

 

Ved målstregen er alle i fuldt løb. Jeg får min medalje og endnu en flaske vand. Jeg slutter mig til den nu trætte folkemængde. Nogle lægger sig på asfalten, nogle sidder i skyggen uden for en butik. Jeg begynder langsomt at gå tilbage til mit hotel – træt og glad. For det har været min store drøm i flere år – blot en gang at deltage i dette berømte løb. Jeg har løbet i Afrika i mere end tredive år – både i de perioder, hvor jeg har arbejdet og boet der, og nu, hvor jeg besøger Afrika 5-6 gange om året. Mine løbesko er altid med, når jeg rejser til løbernes kontinent. Jeg havde sagt til mig selv, at jeg ville afslutte min karriere som motionsløber med dette løb – fire dage før min 69 års fødselsdag, den 26. november 2017.

Great Ethiopian Runs elite klarede de 10K på under 29 minutter for de ti bedste mænds vedkommende og under 34 minutter for de ti bedste kvinders – alle etiopiere. Jeg selv måtte stoppe uret alle de gange, der var dansepauser, men nettotiden lå på ca. 65 minutter, hvilket jeg er godt tilfreds med.

På vej gennem gaderne bagefter er der rød-gule T-shirts at se overalt. Folk på gaden klapper, biler som kørte forbi dytter af os og vinker. Selv om aftenen sidder der rød-og gultrøjede helte rundt om på byens restauranter. Great Ethiopian Run er en sand hyldest til løbeglæden. Det foregår altid i slutningen af november. Næste år bliver jeg 70, måske skal jeg lige have dette sidste løb med, før jeg stopper!?

OM GREAT ETHIOPIAN RUN 10K

  • Sted: Addis Ababa, Etiopien
  • Dato: 26. november 2017
  • Antal deltagere: 44.000
  • Læs mere på ethiopianrun.org

Artiklen er fra LøbeMagasinet #103.