Løb på små stier i naturen udfordrer motorikken,styrker fysikken og skærper dine sanser. LøbeMagasinet ser nærmere på en trend,der gør dit løb sundere, sjovere og sejere!

Trailrun – tilbage til naturen
Mennesket har altid løbet i naturen. Først som basal overlevelse og i dag som avanceret overlevelse. Vi løber for at holde os i form, for at mærke nærvær og for at ‘overleve’ et liv fuld af dovenskabens fristelser og hverdagens stress. Trailrunning er en ny tilgang til det at løbe. Vælger man at dyrke trailrunning, vælger man et sundere, sjovere og sejere løb!

Forskellen på et trailrun og en ‘almindelig’ løbetur i skoven er, at du som trailrunner er fuldt bevidst om alle de fordele, der er ved at løbe på de små, kuperede stier. Og fordele er der rigtig mange af. Ved trailrunning opsøger og dyrker du naturens muligheder for udfordring i rammer, der skaber de allerbedste betingelser for et frit og flowgivende løb. Trailrunning er ikke terrænløb tværs gennem skoven, masen gennem krat, men er – som navnet indikerer – løb på små stier der er ujævne, kuperede, fyldt med rødder, snoede og smukke. Stier der løber som indbydende linjer gennem terrænet.

Trailrunning er den moderne løbers måde at udvikle og udvide sit løb på, så det harmonerer med ønsket om en sund krop og en sund sjæl. Navnet trailrunning stammer fra USA, og betyder løb på stier. I USA er trails betegnelsen for smalle, men ofte lange stier, der går mod bjergenes tinder, gennem dybe dale, tværs over prærien og langt ind i skovene. Det er spektakulære naturstier langt fra civilisationens asfalt.

Trailrun

Foto: Martin Paldan

Fra Steve Prefontaine til Kilian Jornet
Et af de ældste trailløb i USA er Dipsea Race i Californien, der i 1904 startede som et væddemål mellem en flok atleter om, hvem der først kunne nå til en nyåbnet kro. Ruten gik fra Mill Valley og ud til Stinson Beach, og i dag er ruten kun ændret lidt i forhold til det over hundrede år gamle væddemål.

USA er verdens førende trailrunning nation, og der er hundredvis af trailløb som Dipsea Race. Det er svært ikke at misunde amerikanerne deres bjerge, dale og canyons. Storbritannien har ligeledes en stærk trailrunning-kultur. Siden 1800-tallet har englænderne dyrket cross country løb, hvor der på kortere distancer løbes i naturen, men ikke nødvendigvis på stier. Netop cross country løb var amerikaneren Steve Prefontaines foretrukne disciplin i 70’erne.

Hans dedikation og talent gjorde ham til en stjerne, og han medvirkede til at sparke gang i både en løbetrend og en idoldyrkelse af løbere. Steve Prefontaine inspirerede i sin alt for korte levetid – han blev dræbt i en bilulykke som 24-årig – en hel nation til at iføre sig løbesko. Således oplevede USA i 70’erne et regulært løbeboom, hjulpet godt på vej af Steve Prefontaine og en anden talentfuld amerikaner, Frank Shorter. Shorter vandt olympisk guld på marathondistancen ved OL i München 1972 – en begivenhed som blev transmitteret på TV, og som med ét gjorde, at en hel nation oplevede, at løb kunne være dramatisk, udfordrende og heroisk.

Trailrunning er den moderne løbers måde at udvikle og udvide sit løb på, så det harmonerer med ønsket om en sund krop og en sund sjæl.

Løb blev fitness for folket, og som en naturlig udvikling søgte flere løbere ud i naturen – ud på de trails, som de tidligere havde vandret på. I dag hedder idolerne Scott Jurek (USA), Anton Krupicka (USA) og Kilian Jornet (Spanien). Sidstnævnte er uden tvivl med til at skabe et nyt boom i løbehistorien; et trailboom!

Fra web til trail
46-årige Kenneth Pedersen fra Hvidovre ‘opdagede’ supertalentet Kilian Jornet på nettet, hvor den unge spanier i en serie spots kaldet Kilian’s Quest gennemførte en række spektakulære og eventyrlige trailløb. Løbeturen op til toppen af Kilimanjaro (og ned igen!) hvor Kilian Jornet slog den tidligere rekord, åbnede Kenneths øjne for trailløb – ”Jeg løber næsten ikke på asfalt mere. Nu er det trailløb, det gælder. Jeg keder mig på asfalten, men i naturen bliver jeg udfordret og oplever glæden ved at bruge hele min krop” fortæller Kenneth, der allerede har set sig varm på sin første store trailudfordring: Trail des Aiguilles Rouge – et bjergløb på 50 km der byder på en seriøs mængde højdemeter. En helt anderledes udfordring end de utallige asfaltløb han har gennemført.

For Kenneth er trailløb en totaloplevelse modsat asfaltløb, som let kan komme til at handle for meget om tid og kilometer. Og hans begejstring er tydelig. Han har involveret sig i trail-communities på nettet, laver små videospots hvor han tester trailudstyr, og han følger konstant med i, hvad Kilian Jornet og nogle af de andre store trailløbere foretager sig. Hvis han da ellers ikke selv er ude at træne i terrænet nær Hvidovre.

Trailrun i Danmark
Selvom Danmark hverken har høje bjerge eller dybe dale, har vi masser af stier. Indenfor trailrunning er det især de såkaldte singletracks, der tilbyder de bedste muligheder. I al sin enkelhed betyder betegnelsen single-track, at stien er så smal, at man ikke kan gå to og to og holde i hånd. Landet vrimler med sådanne stier.
Næste gang du er på biblioteket, så spørg, hvor kassen med Skov- og Naturstyrelsens kort over vandreture står. Stierne er ikke verdens længste, men de er langt mere kuperede, end man umiddelbart tror. Og så kan du jo altid tage flere runder. Kenneth Pedersens nærmeste trails er netop en række fine single-tracks i Mågeparken tæt ved Avedøre Holme. Her træner han på bakkerne, der er bygget af overskudsjord fra motorvejsbyggeriet.

Sundere, sjovere, sejere
Mennesket er skabt til at bevæge sig i naturen. Ved løb på asfalt oplever kroppen en ensidig, gentagende belastning, og det er potentielt skadeligt. En række overbelastningsrelaterede lidelser ligger og venter forude for de fleste løbere. Fysioterapeut og klinik-ejer Andreas Bøttcher fra Nørrebro Fysioterapi balancerer argumenterne og sætter tingene i perspektiv: ”Kroppen er skabt til alsidighed. Skal du udnytte kroppens muligheder, skal du løbe varieret, og aktivere hele koordinationsapparatet, så balance og motorik bliver udfordret. Som funktion hos urmennesket var løb enten flugt eller jagt. Derfor er løb i naturen langt mere naturligt for os end løb på asfalt. Løb er grundlæggende en overlevelsesmekanisme. ” Ifølge den 31-årige fysioterapeut, der selv bruger løb for at holde sig i form, er det endda muligt at tage skridtet videre og dyrke funktionel trailrunning, hvor man løber færre kilometer men med større belastning i form af blyvest.
Hans pointe er, at belastninger styrker kroppen, men at de bare ikke skal være ensformige. For så opstår slidskaderne. Derfor afskriver han heller ikke asfaltløb fuldstændigt. Et sundt program for en løber består af flest kilometer trailrunning suppleret med løb på asfalt for at belaste knoglerne, og dermed styrke dem. Derudover skal løbet kombineres med funktionel styrketræning hvor kroppens generelle fysik trænes; core-træning.

Vi finder jo urmennesket frem i os, når vi banker gennem skoven! Det er flight eller fight – flugt eller jagt!

At trailrunning virker tiltrækkende på masser af løbere, finder han helt naturligt: ”Trailrunning er sejt! Vi finder jo urmennesket frem i os, når vi banker gennem skoven! Det er flight eller fight – flugt eller jagt!” Fordelene ved trailrunning er ikke til at tage fejl af: Et sundere løb, fordi det er varieret og på blødere underlag, plus at din motorik trænes, din koncentration udfordres og dine sanser skærpes. Et sjovere løb fordi du ikke stirrer ned ad en lang vej, men holder motivationen oppe i konstant skiftende omgivelser, og ikke mindst sejere, fordi du nærmer dig din egen menneskelige natur, og bruger kroppen til det, den er skabt til. Naturligvis lurer farerne også i skoven. Ikke i form af vilde dyr – i hvert fald ikke i Danmark – men i form af rødder og ujævnheder, der kan få dig til at vrikke om eller snuble. Tag det roligt på de første ture på skovstierne. Væn dig til at ‘scanne’ stien for ujævnheder og oplev, hvordan du efterhånden løber intuitivt henover ujævnheder, og hvordan du kompenserer med hele kroppen for at holde balancen.

Dobbelt så hårdt i regnvejr
Fordi trailrunning udføres på små, snoede stier, der slår mange sving, og som går op og ned, er det svært at holde et jævnt tempo, endsige et jævnt åndedræt. Og som nævnt er det netop ét af de sunde aspekter ved trailrunning. Men samtidig gør det også løbet lidt sværere at ‘overvåge’. Mange løbere bruger kilometertider, pulsur og statistik, og vil du overføre disse redskaber til trailrunning vil du nok opleve at trailrunning er et løb med mange variabler.

Trailrunning

Foto: Martin Paldan

 

Selvom du løber samme rute, har vejret meget større indflydelse på din indsats end tilsvarende vejrforhold har på dit asfaltløb. Regn kan simpelthen gøre din rute til alle tiders udfordring, der er dobbelt så hård. Så skulle det regne og din rute er en god omgang mudder, så lad være med at tælle kilometer, men ‘tæl’ udfordringen eller tiden brugt på udfordringen. Trailrunning er en ny måde at løbe på. Løbet er det vigtige. Nærværet og tilstedeværelsen. At mærke krop, psyke og sjæl arbejde sammen, når du knokler ud af sporet. For de dedikerede er det alt andet end kapløb med uret; ingen talte kilometer, blot følelsen af at have brugt sin krop godt og grundigt – på en sund måde! For andre er det et supplement til de faste ruter på asfalt.

Hvad nu hvis jeg farer vild?
Trailrunning er for alle. Selvom du ikke har tænkt dig at droppe de faste ture på asfalten, kan du sagtens nyde godt af et par sjove og udfordrende ture i skoven, hvor målet er en god løbeoplevelse. For Selina O’Brien er løb en lykkepille. Løbet giver hende energi, og er hendes måde at holde kroppen sund på. Selvom hun jævnligt løber i skoven, har hun ikke hørt om trailrunning.

Præsenteret for udtrykket tænker hun skov, stier, terræn og singletracks på mountainbike. Og det er jo ikke skudt helt forbi. Fordelene kender hun også til: Tilstedeværelsen og nærværet, at turen ikke føles lang og at det er sundere for kroppen. Alligevel er det svært for den 41-årige mor til tre, at få logistikken til at hænge sammen. ”Det er langt nemmere at løbe ud af hoveddøren og tage den sædvanlige runde på 8 kilometer på fortovet. Den er opmålt og kræver ikke, at jeg først skal cykle hen til skoven, eller endnu værre; køre i bil for at løbe.” Ligesom Selina, har vi alle løberutiner, som er tilpasset vores dagligdag med familie, job og fritid. Derfor kan det virke uoverskueligt at kaste sig ud i trailrunning, og først skulle finde et godt spor – og hvad nu hvis jeg farer vild? Og hvordan ved jeg hvor langt jeg har løbet?

For nogle er trailrunning det eneste rigtige, for andre er det som sagt et supplement til løbet på asfalt. Men vær forberedt på, at når du først har prøvet trailrunning, er det svært ikke at savne skoven, når man tamper kilometer på asfalten. Og at finde et spor er jo et eventyr. Kig på et kort over dit område. Søg på nettet, tag familien med på cykeltur, spørg andre løbere eller din fugleinteresserede nabo, om han kender nogle små stier. Løb ud og opdag en ny rute.
Måske er det ikke single-track hele vejen, men fortvivl ikke. Du har taget det første skridt ud i en ny og spændende løbeverden. Skulle du fare vild, er det næppe værre end, at du kan løbe tilbage, hvor du kom fra, spørge en hundelufter eller løbe af sted, indtil du ser noget velkendt. Medbring en mobiltelefon, så kan du altid ringe efter hjælp, hvis det udvikler sig til noget alvorligt. Husk på, at man sjældent farer vild, men ganske ofte oplever, at man måske ikke lige ved, hvor man er.  

Trailløb over hele verden
Ligesom asfaltløberen drømmer om et særligt storbymarathon ude i verden, drømmer trailrunneren om klassiske trailløb. Disse løb er for det første meget lange, og dernæst meget krævende. Ultra Trail Mont Blanc er et af de mest kendte: 166 kilometer med hele 9500 højdemeter. At deltage i et sådant løb kræver træning, erfaring og mod på eventyr. Der er langt fere faktorer, du som deltager ikke har kontrol over sammenlignet med ultraløb på bane eller vej. Under ét og samme trailløb kan du opleve at starte i hede sommertemperaturer, løbe gennem snedækkede pas, opleve dramatiske vejrskift eller at skulle orientere dig med kort og kompas. Du skal næsten altid medbringe din egen energi og væske, og under etapeløb på flere dage også sovepose og førstehjælpsgrej.

”Motivationen ligger klart i at give folk en oplevelse, de ellers ikke ville have fået.

Jacob Juul Hastrup har aldrig været bange for eventyr. I dag er han sandsynligvis den dansker, der har allermest erfaring inden for ekstreme trailløb. Han har løbet i ørken, sne, jungle, bjerge, skove. Der findes næppe det terræn, han ikke har løbet i. Og han elsker det! Han træner til daglig i Dyrehaven nord for København, og nyder når form, teknik og krop går op i en højere enhed. Man kan roligt sige, at trailrunning er en livsstil for Jacob. Han rejser verden rundt og deltager i løb, der udfordrer ham psykisk, fysisk og teknisk.
”Mine løb skal helst være lange. Der sker en masse processer inden i mig, der gør at jeg føler stor velvære, når det virkelig gør ondt. Mentalt at overvinde smerten og bare løbe videre bringer mig til stadighed til nye dimensioner i mig selv – jeg bliver ét med mig selv, og maskinen kører, og den fornemmelse er helt unik.”
Udover deltagelse i arrangerede løb verden over, skaber Jacob også sine egne eventyr. I april i år løb han 145 kilometer på Sydspanske stier sammen med en god ven. En tur som bød på både topbestigninger og dramatik, præcis som Jacob kan lide det.

At mærke livet
Mange løbere bruger trailrunning til at stikke af fra den digitale tidsalders konstante krav om tilstedeværelse; emails, sms, facebook, twitter og blogs, man lige skal have læst. Er det mig eller min smartphone der styrer mit liv? Vi oplever alle at have et behov for at tæmme sindet, slippe tøjlerne og mærke hjertet banke i brystet. Trailrunning er én af mange muligheder for at mærke, at man lever – prøv det!