Motivationen er ikke svær at holde oppe for Thijs Nijhuis. Vi har taget en snak med ham om ambitioner, drømme og om at være nødsaget til at vælge, hvis man ikke vil falde igennem til de store løb.

thijs_nijhuis_løberneDet udtales ‘Teis’ ligesom på dansk!” Han er knap nok trådt ind ad døren, før spørgsmålet melder sig: “Hvordan udtaler man dit navn, Thijs?”. Han griner, for han er tydeligvis blevet stillet det spørgsmål mange gange før. “Mit efternavn er lidt mere tricky, det udtales ‘Nijhuis!’,” siger han så på hollandsk. Han er lille og spinkel, har store brune øjne og smiler fra det øjeblik, jeg møder ham, til han er ude af døren igen.

At kunne det hele
Thijs Nijhuis løber alt fra 500 meter til halvmarathon, og han ligger på årsranglisten på både 1500, 3000, 5000 og halvmarathon. Han er ‘en meget allround- løber,’ som han selv formulerer det. Jeg kan kun give ham ret.

Jeg har svært ved kun at dyrke én distance, for jeg synes, at det hele er sjovt

Måske er det faktisk hans største svaghed som løber. At han kan og vil gerne det hele. “Min iver for sporten er min styrke, men også min akilleshæl. Jeg har haft svært ved kun at dyrke én distance eller disciplin, for jeg synes, at det hele er sjovt. Jeg elsker cross, men jeg kan jo også godt lide banen,” fortæller han grinende. Han er udmærket klar over, at hans løbeprofil er bemærkelsesværdigt bred, og det bliver endnu tydeligere, da han lige får opsummeret sine 2014-sejre. “Kort cross, halvmarathon på landevej og så en sejr på indendørs og en på udendørs. Det er jo de fire forskellige kategorier, der findes i løb.” Han holder en pause. “Ej, så er der selvfølgelig også trail, men det er ret nyt på eliteplan, så det har jeg ikke spekuleret så meget i. Men altså, jeg kunne da godt finde på at stille op til DM i trail på et tidspunkt, det skal da ikke være dét.”

At blive nummer to
“2015 går i historiebøgerne som det år, hvor jeg blev nummer to,” fortæller han grinende. “Jeg blev to’er på DM kort cross, som jeg havde vundet året forinden. Jeg blev nummer to på halvmarathon, som jeg også havde vundet i 2014. Derudover blev jeg to’er til DM i 10.000 meter og 1500 meter indendørs.” Han fortæller det med et smil på læben og trækker lidt på skuldrene. “Sådan er det jo nogle gange.”

thijs_nijhuis_løberneJeg er dog ikke et sekund i tvivl om, at det nager ham lidt. Han lægger heller ikke skjul på, at han da gerne ville have vundet. Alle titlerne havde han jo vundet i 2014, som, i modsætning til 2015, var året, hvor han vandt igen og igen. “De andre hviler bestemt ikke på laurbærrene, og det er jo dét, der er fedt. Det er ikke nemt at vinde, og det skal det jo heller ikke være. Konkurrencen er det sjove.”

Jeg er da pisse bange for ikke at levere. Jeg vil ikke fejle, og jeg hader at tabe

“Hvis jeg vinder, når mine værste konkurrenter er repræsenteret, så betyder det bare mere, og det bliver derfor sjovere. Det giver ikke samme kick at vinde med et minut ned til den næste,” fortæller han og forsætter. Hans ansigt lyser op, og et smil breder sig på læberne, da han siger: “Det aller fedeste er at løbe mod nogen, som presser en til det yderste – når man battler om vinderpladsen på sekunderne.”

Store ambitioner
Der er ingen tvivl om, at verden ligger åben for Thijs, og han tager imod den med åbne arme. Glad, positiv og nysgerrig ikke mindst. Ikke desto mindre er han også blevet enig med sig selv og sin træner om, at det er blevet tid til at ændre strategi og ikke gå efter den brede deltagelse længere, men i stedet fokusere det ind. I 2015 havde han fokus på 5000 meteren og slog PR på 13.51. Selvom han kom under de gyldne 14 minutter, så er der klart plads til forbedring, og derfor forbliver fokus for 2016 også på 5K.

“Grænsen for at kvalificere sig til OL er 13.25, og den vil jeg gøre alt for at nå. Jeg har hele foråret og noget af sommeren til at hente de 26 sekunder, og det er udelukkende det, jeg går efter i år.” Han ved godt, det er ambitiøst, og at der bliver rystet lidt på hovedet i nogle kredse. Men som han siger; han ville ikke melde det ud, hvis ikke han troede, at det var realistisk. “Jeg er ikke bange for at fejle, og det hjælper mig at melde klart ud til omverdenen, at dét er mit mål. Stævnerne begynder i maj og kører så hele juni. Jeg har fem uger til at præstere.”

Jeg savner diversitet ved stævnerne i Danmark

Det pirrer ham, det kan jeg mærke. Han er tændt af den udfordring, han har stillet sig selv. Jeg bliver allerede helt nervøs på hans vegne. For der er ikke meget, der skal gå galt. En forkølelse eller en skade lige op til kan vælte hele tårnet.

Men som Thijs forklarer, så er det meget sådan, han arbejder; han sætter sig mål, og så arbejder han efter dét. “Så kan det selvfølgelig godt være, at der pludselig kommer noget i vejen, og at målet må ændres. Men det er vigtigt at have drømme; det er det, der driver mig.” Han holder en kort pause og fortsætter så.

“På et tidspunkt vil jeg også gerne debutere på marathondistancen. Det er en af mine helt store drømme, som jeg har haft i mange år.” Jeg griner, og han griner også, for det er tydeligt, at vi tænker det samme; det der med at holde sig til én distance, én disciplin – det er svært for ham.

thijs_nijhuis_løberneDen største oplevelse
Den største løbeoplevelse, Thijs Nijhuis har haft til dato, er uden tvivl universitetslegene, som blev afholdt sidste år i Sydkorea. Det er det næststørste efter OL, og Thijs var på dagen den absolut sidste, der skulle løbe. Der var typhon et stykke derfra, og det både regnede og blæste helt vildt. Derudover var der 30 grader og en ekstrem luftfugtighed. “På den ene langside af banen løb jeg sindssygt hurtigt, den anden langside nærmest gik jeg, fordi modvinden var så stærk. Det var helt surrealistisk,” fortæller han.

Han fik en samlet fjerdeplads, men i dansk perspektiv er det den bedste mandlige atletikplacering ved legene nogensinde. Efterfølgende blev de vindende deltagere testet positivt for doping, dog med undtagelse af tredjepladsen. Han var bemærkelsesværdigt nok fra Rusland, som senere fik et halvt års karantæne af IAAF for strukturel brug af doping blandt deres atleter.

Thijs har efterfølgende tænkt på, om tredjepladsen mon havde været dopet. “Jeg finder nok aldrig ud af, om jeg havde vundet den medalje eller ej. Uanset hvad var det en kæmpe oplevelse, og personligt præsterede jeg langt over forventet.” Thijs har klart en ‘un-finished business’ med universitetslegene og har klare ambitioner om at være med igen om to år, når det bliver afholdt i Kinesisk Taipei. “Det kunne være for vildt, hvis jeg blev den første danske mand i atletikdisciplinen.”

Det gør ham stolt at repræsentere Danmark. “Jeg elsker det, jeg laver, og det er så opløftende, når folk anerkender mit arbejde og siger ting som “ej, hvor var det vildt at se dig i en landsholdstrøje”. Det gør mig ret stolt.” Thijs synes generelt, at danskerne er gode til at sætte pris på det, når de danske sportsudøvere gør det godt. Derfor er det også en skam, at der ikke bliver satset mere på det og gjort mere for de unge atleter. “Det er enormt svært at være ambitiøs sportsudøver og samtidig skoleelev i Danmark.

thijs_nijhuis_løberneDet bliver anset som to meget separate ting, og det er en kæmpe fejl, fordi sådan er det sjældent. De færreste tør satse udelukkende på sporten, men vil heller ikke slippe det. Organisationen AU Elitesport gør et stort stykke arbejde i Århus og hjælper os sportsudøvere på alle tænkelige måder, så vi kan passe både skole og sport. Jeg ville ønske, der blev taget mere hånd om sportsudøverne i Danmark.”

Nerver og sort analogi
Han nævnte det selv tidligere; nerverne! Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det må være nervepirrende at stå der med landsholdstrøjen på og være klar til start. “Jeg tænker ikke så meget over det i konkurrencesituationen, men nervøsiteten rækker også ofte langt ud over det. Jeg er altid lidt bange for skader, og for at noget generelt skal gå galt,” fortæller han.

Nervøsiteten skyldes egentlig ikke presset udefra eller sponsorernes og klubbens forventninger, men kommer fra Thijs’ indre motivation. “Det er mest mig selv, jeg føler presset fra.” Imidlertid er han også ret sikker på, at den interne konkurrence, det interne pres, er den sunde form for pres. Det skal stadig være sådan, at man tror på sig selv, tror på at den plan, man har lagt, kan lykkes – det er et vigtigt udgangspunkt. “Men hvis ikke man er bare en lille smule bange for, at det ikke kommer til at gå, hvad løber man så for? Hvis man ikke er bange for at lave et dårligt resultat, så er man jo i bund og grund på grænsen til at være ligeglad.”

Det er lidt en sort analogi, det er han klar over. “Så ja, jeg er da pisse bange for ikke at levere. Jeg vil ikke fejle, og jeg hader at tabe.” Men sådan skal det faktisk være, og det er han helt overbevist om. “Mange motionsløbere hygger sig med det, og det synes jeg er skønt. Men på konkurrenceplan er det bare noget andet, der skal du have ild i øjnene,” griner han.

thijs_nijhuis_løberneKan holde til det meste
Thijs største fordel som løber er, at han kan holde til meget træning og nærmest aldrig er skadet. Om vinteren ligger hans gennemsnitsuger på 165-190 kilometer om ugen. Det er træning to gange dagligt. Typisk inden skole om morgenen klokken 6 og så en tur igen om eftermiddagen. For her er fokus på mængde og mange kilometer, hvorimod sommeren bliver brugt på rejser og stævner. Der er han, som han siger, “nede på 100-120 kilometer om ugen”.

“Min store force er nok, at jeg kan holde til meget, og jeg kører langt på literen,” fortæller han, da jeg spørger til hans centrale styrker som løber. Konditallet har han fået målt nogle gange, men det er ikke særlig højt. Det er hans løbeeffektivitet til gengæld, og han er derfor klart bedre på de lange distancer end på de korte. Imidlertid har det de seneste par år alligevel været de korte, som har fået opmærksomheden, fordi han få år tilbage gentagende gange tabte på den afgørende spurt.

“Det var frustrerende, at jeg til de lange løb var foran størstedelen af tiden, men på den sidste og afgørende spurt ikke kunne følge med. Derfor tog jeg to sæsoner ud, hvor jeg arbejdede på de korte distancer, og nu taber jeg nærmest aldrig en spurt længere.”

Underlaget er vigtigt
Nu hvor han har forbedret sin spurt, kan han vende tilbage til den mere varierede træning, som inkluderer både lange, langsomme ture og specifik interval træning. Han holder ingen hviledage, men hver fredag løber han kun en time. Uden ur, bare en langsom joggetur.

Gerne i skoven, hvor underlaget er blødt og afvekslende, fordi det kan han mærke, at hans løberkrop har godt af. “En af de ting, jeg forholder mig strengt til i forhold til min træning, det er underlaget. Det går jeg ret meget op i, og det hjælper mig mod skaderne, fordi du får nogle andre stød end på den lige landevej, og du træner også dine led mere.” Løbet her går måske langsommere, men Thijs mener, at det er en god investering.

Faktisk betyder det, at han ikke behøver at styrketræne så meget ved siden af løbet, fordi når han løber op og ned af bakkerne så aktiverer han automatisk baller og baglår. “Jeg tager min styrketræning med i skoven og løber ofte op og ned ad den samme bakke igen.”

Det handler om det store billede
Hvis man aldrig har ondt, så træner man ikke hårdt nok. Han siger det med et smil på læben og uddyber det da også for mig. “Det er vigtigt, at man reflekterer over sin smerte. Hvis det er i hoften, knæet, akillessenen eller i foden, som skal bære det hele, så skal man være ekstra opmærksom.” Selv tager han typisk to eller tre dage fri, hvis han mærker noget her, han mener nemlig, at dét tager 9 ud af 10 skader.

Har man ondt i låret, læggen eller andre muskulære smerter, så skal man ikke være så bekymret. “Det er bare et udtryk for, at man har trænet og presset sig selv og sine muskler. Det er den gode form for smerte,” griner han.

“Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at dele min erfaring. Jeg har jo ikke sandheden om alting,” griner han, “men jeg har fået en del erfaring gennem årene, som jeg hjertens gerne vil give videre.” Thijs er af den overbevisning, at man skal dele, hvad der går godt, og hvad der går skidt, for det handler ikke om succes på individplan, men om det store billede. “Jeg tror på, at jeg selv bliver en bedre løber ved at give råd og hjælpe mine kollegaer.”

thijs_nijhuis_løberneMangel på diversitet
Hans øvrige råd lyder, at vi skal være med til at støtte de små løbeklubber, og han betragter det faktisk som sin pligt som eliteløber at bringe nichesporten ud. “Jeg savner diversitet ved stævnerne i Danmark, for lige nu er det de store klubber, der dominerer, og det er en skam. Hvis alle hjælper lidt til og giver lidt hist og her, så højnes det lokale miljø, og på den måde kan vi få bredt sporten mere ud. Det ville klæde den danske atletikverden.”

Det er typisk den letteste løsning at skifte til de store klubber, men han mener også, at man som løber får langt mere ud af at løbe for en lille klub. “I de store løbeklubber bliver man én ud af mange, og man forsvinder derfor hurtigt i mængden. For mig har det været afgørende for min karriere at kunne gøre mig bemærket, og at nogle har turdet satse på mig. Det er derfor også min pligt at yde et stykke arbejde for at trække flere folk til.”

Thijs’ 4 bedste råd

1. Tag din styrketræning med i skoven og opsøg terræn med bakker. Det styrker din bagside at løbe opad.
2. Vær opmærksom på dit underlag. Sørg for at det er afvekslende og ikke kun består af asfalterede, lige veje.
3. Varier dit løb så meget som muligt. Prøv kræfter med forskellige distancer og discipliner.
4. Lyt til din krops signaler. Vær særligt opmærksom hvis det er hoften, knæet, akillessenen eller foden, der gør værker. Hold et par dages pause i din træning, hvis du mærker andet end muskulære smerter.

Blå bog Thijs Nijhuis
• Fulde navn: Thijs Matthias Nijhuis
• Født i Holland, men har boet i Danmark hele sit liv.
• Læser medicin i Århus
• Klub: Viborg AM

PR:
• 1500m 3.43
• 3000m 7.58
• 5000m 13.51
• 10000m 29.19
• 10km landevej 29.45
• Halvmarathon 65.10
• Mængderekord: 236 km
• Normal træningsuge vinter: 160 km
• Normal træningsuge i konkurrencesæson/ sommer: 100 km 

Artiklen er fra LøbeMagasinet # 80. Køb magasinet her og bestil abonnement på LøbeMagasinet her.