Kom hurtigt ud af starthullerne med Hickies, som er en ny ‘ingen-snøre’ snørebånds løsning på det danske marked. Læs med her og hør hvad de kan, og bedøm så selv om de skal på ønskelisten.

Hvis du er træt af, at dine snørebånd altid går op, er i vejen når du løber, eller du bare søger en løsningen, hvor du nemt og hurtigt kan komme i dine løbesko, så vil Hickies være en løsning.

Hickies LacelessSelve indpakningen er indbydende og uden at vide, hvad det egentlig var, jeg fik i hænderne, kunne jeg godt snydes til at tro, at det var en form for legetøj. Selve materialet er i en rigtig lækker kvalitet, og man fornemmer en god holdbarhed. Det kunne derfor ikke gå hurtigt nok med at få dem sat i mine løbesko.

Man skal lige have fingrene sat rigtigt på for at sætte de små plastikstrimler ind i skoene og sætte dem sammen, men så snart man har forstået konceptet, går det nu nemt nok. Og eftersom der findes forskellige måder at sætte dem i skoene, var der også mulighed for at løsne dem lidt i toppen af skoen.

Jeg kunne med det samme mærke, hvordan de fulgte mine fødders bevægelser og sad godt til, på trods af at de på ingen måde gjorde det svært for mig at få fødder ned i skoene.

Efter jeg havde løbet de første par ture med denne løsning, fandt jeg ud af, at det er vigtigt, at du afprøver de forskellige måder, som båndene kan sidde på, da et for stramt fit kan gå hen og give en ubehagelig oplevelse med sovende fødder. Om du har smalle eller brede fødder, og om du kan lide dine sko snøret stramt eller løst, vil der være et fit, der passer lige netop til din fod, da hver pakke indeholder hele 14 silikonebånd. De fås ligeledes i mange forskellige farvekombinationer, så de passer til din sko.

Selve konceptet er noget, vi har set komme mere og mere frem over de sidste par år, dog skiller Hickies sig lidt ud fra mængden. Teknogien bag Hickies sørger nemlig for, at snørebåndene følgere bevægelsen af dine føder for at sikre et optimalt flow, ligeledes sørger den for, at holdbarheden er tilstrækkelig.

Det er en interessant løsning med snørebånd, du aldrig skal snøre, og der er ingen tvivl om, at de er nemme og funktionelle, dog er behov kontra pris, ud fra mit synspunkt, en af grundene til, at jeg har valgt at give dem en middelkarakter. Ligeledes oplevede nogle af kollegerne fra LøbeMagasinet, at de gik op af og til, hvilket gik hen og blev et irritationsmoment. Båndene giver sig også en anelse efter længere tids brug, og til og med er et par allerede gået i stykker, så selvom det udelukkende var tilfældet ved ét sæt bånd, er det ikke helt lovende for varigheden af dem.

 Tester: Ida Hart
Vejl. pris: 129,-
Web: www.laceless.dk
Bedømmelse: ★★★☆☆☆  

Artiklen er fra LøbeMagasinet # 78. Køb magasinet her og bestil abonnement på LøbeMagasinet her.