Læs med om Martins oplevelse til VM i Halvmarathon væk fra skovens vante spor. Det blev ikke til en ny PR i denne omgang, men hovedstaden bød alligevel på et fantastisk løbeevent. Nu træner han op til Nordisk eXstrem maraton, som løber af stabelen i slutningen af maj måned.  

Da jeg slap sidste blog, var jeg lige kommet over målstregen i Thy, og så skal jeg da lige love for, at det gik ned af bakke. Jeg havde egentlig planlagt et heftigt træningsprogram frem mod VM i Halvmaraton i København sidst i marts. Den skulle stå på masser af tempoløb og intervaltræning.

Det blev da også hurtigt klart for mig, at rekorden (min rekord) ikke blev slået den dag. Udgangstempoet blev simpelthen for lavt. Men København viste sig, som en løbeby på højde med Berlin. Der var sindssyg mange mennesker overalt på ruten, og folk hang ud af vinduerne – fantastisk.

Men om mandagen efter Thy lagde jeg ud med en gang pandehulebetændelse efterfulgt af influenza, feber, snot og forkølelse. Det varede i små 3 uger, og så havde jeg godt en uges tid til at finpudse formen til en gang asfaltræs i de københavnske gader. Ambitionerne blev nedjusteret, og jeg ville tage til København og få en god løbeoplevelse i stedet for at slå PR.

VM i Halvmarathon
På løbsdagen var jeg sammen med vores lokale løbeklub, som også havde taget turen til hovedstaden. Eftersom løbet først startede kl. 13.00, havde vi masser af tid om morgenen til det helt store morgenbord. Det kan varmt anbefales, at man er nogle stykker, som tager af sted sammen til motionsløb. Der er et særlig sammenhold både før og efter løbet. Man er sammen med mennesker, som er på samme mission, hvor den forudgående træning gerne skal gå op i en højere enhed lige netop på denne dag. Nogle slår rekorder, nogle gennemfører for første gang, nogle får krampe og må humpe i mål og nogle må have bedre held næste gang.

For mit vedkommende blev løbet alt i alt udmærket. Jeg kom til at placere mig for langt bagud i startfeltet, så de første 2-3km gik med at zigzagge mellem løbere for at komme fremad. Og jeg skal hilse at sige, at når gennemsnitshastigheden skal hedde 3.50min/km for at slå min egen rekord, så bliver man lidt upopulær i feltet, når man tromler fremad for at kunne holde tempo. Det blev da også hurtigt klart for mig, at rekorden (min rekord) ikke blev slået den dag. Udgangstempoet blev simpelthen for lavt. Men København viste sig, som en løbeby på højde med Berlin. Der var sindssyg mange mennesker overalt på ruten, og folk hang ud af vinduerne – fantastisk. Jeg kom i løb i tiden 1:24:14, hvilket var helt fint.

Tilbage i skoven Privatfoto

Tilbage i skoven
Privatfoto

Slut med alt det asfalt og tilbage til skoven. Om søndagen var jeg tilbage i vante omgivelser og luntede 10km i skoven. Det blev startskuddet på 14 dage med mange og lange træningspas. Benene og kroppen er virkelig godt kørende, og jeg har løbet 12 dage ud 14.

Nordisk eXstrem Maraton
Om halvanden måned skal min makker og jeg løbe NXM, nordisk ekstrem marathon. Løbet er et orienteringsløb over to dage i skovene omkring Silkeborg. Distancen er 70km i fugleflugt, så inden vi er færdige, har vi løbet 90-100km. En anden lille detalje er, at vi selv skal bære alt vores udstyr, dvs. mad, vand, tøj, telt, underlag, pandelygte osv. Løbet er krydret med et par tusinde højdemeter og vandpassager, hvor der bl.a. skal svømmes over Gudenåen. Første etape slutter et hemmeligt sted langt ude i skoven, hvor man slår lejr for natten. Her mødes alle løberne efter dagens udfordringer, og der bliver delt ud af oplevelserne. Så kryber man i posen og sover ad helvede til, fordi man har minimeret sit liggeunderlag helt ned til det urimelige. Derudover er teltet så lille, igen for at minimere vægten, at man er tvunget til at ligge i ske med sin makker – husk ørepropper! :-)

Hvis nogle tænker, at det lyder som noget, der skal prøves, så er der stadig pladser. Hvis man ikke er til så lange distancer, så kan man også løbe både 35km og 50km fordelt over to dage. Find en makker og kom til Silkeborg og prøv kræfter med det fedeste skovområde i Danmark.