Er du også vild med den italienske kultur og natur? Læs om den danske løber, der går under pseudonymet La Fronte Piatta, som har været med til trailløb i Firenze i 1.200 højdemeter på en flot rute med mange kulturelle passager, hvor man på mange måder både løber i og med historien.

Firenze Urban Trail blev i år afviklet for fjerde gang. Jeg stiftede selv bekendtskab med løbet for to år siden på vej hjem efter en søndagstræning, og sidste år mødte jeg dem igen langs floden. Jeg fandt efterfølgende deres hjemmeside og meldte mig i efteråret 2016/2017 versionen.

2016 var for mig et dårligt løbeår, og ligesom når man på et fodboldhold fyrer træneren, når det går dårligt, valgte jeg at lave radikalt om på mine løberutinerne ved at prøve noget nyt og få løbeglæden tilbage.

Jeg havde på daværende tidspunkt ikke meget erfaring med trail, så de første måneder af 2017 blev brugt på at anskaffe løbevest og et par Peregrine 6 fra Saucony, der er væsentlig mere stive end de New Balance 890/1080, jeg normalt løber marathon i. Der var (trist) vintervejr i Danmark, men da jeg havde mulighed for at kombinere turene med en test af nye løberuter i Egebæksvang skov – klubben jeg løber i afholdt et nyt signaturløb – blev det sure parret med det praktiske, og to opgaver løst på samme tid.

Jeg rejste til Italien to dage før løbet. På det tidspunkt var vejrudsigten for løbsdagen: “uvejr i bjergene”, men som så meget andet i Italien, skal man tage alt med et gran salt, og jeg havde det nødvendige grej i kufferten. Lige indtil lørdagen, hvor min optimisme fik et skud på løbemessen, da de solgte bjergbestigningsudstyr, og jeg tænkte; “hvad f… havde jeg rodet mig ind i”, og lørdag aften regnede det meget, som i meget regn, hvor de løb 13K aftenløb.

Sightseeing og løb gennem Firenze
Næste morgen var trykket taget af skyerne, og efter en omgang havregryn, hjemmebagt ciabattabrød med nøddecreme og masser af mokka gik turen ned til Piazza Santa Croce. Fulvio Massini – den altid nærværende atletiktræner, som jeg sætter stor pris på – var der til at varme os op, og vi kom af sted i let regn på en ‘turistrundfart’ uden viftende paraplyer med flag på. Vi løb over Piazza della Signoria, forbi Uffizi, Ponte Vecchio, Palazzo Pitti og gennem Giardino Boboli – de som har set filmen “Inferno” af Dan Brown vil kunne genkende den lange stigning op gennem alleen. Derefter gik turen op og rundt forbi San Miniato al Monte, Firenzes højeste punkt, og hvor blandt andet forfatteren til den første samlede italienske kogebog er begravet. På dette stadie havde vi hovedsageligt løbet på hårdt underlag og mange glatte sten – derefter gik turen via Lungarno (langs Arno) mod San Jacopo al Girone, hvor en af stierne ender i et hus, men det er en helt anden historie.

Før byen, hvor vi drejede mod bjergene, er Rovezzano og det første depot med brød, ost, og 12K i benene som de første tegn på noget, der ligner indskud på ‘gladkontoen’. Efter en bid mad, nu alene størstedelen af den resterende tur. Samvær var derfor en ekstra gave, som da jeg løb op af trappen til Castel di Poggio, det andet depot på ved næsten 22K, hvor de bød på smil, panini, cola, Grana Padana, kage og løberselskab.

Løbere kører godt på ost, og det forurener ikke, selvom det er i slæbegear op og ned i single track i skoven mod Fiesole, hvor tårnet viser vej som en lillesøster til Palazzo Vecchio i et glimt, mens vi får nogle kilomenter på landevejen og ofte udsigt over Firenze, som ligger forneden og soler sig ved floden, mens kroppen/sindet rummer masser af overskud på en smuk dag. Endelig kom jeg op til Fiesole, hvor jeg havde forventet, at så var vi helt oppe, men nej, sådan skulle det ikke være. Efter en tur over torvet med markeder og turister, blev der serveret flere stigninger op over Monte Ceceri, der hvor Leonardo da Vinci testede sine “flyvemaskiner”.

Ned mod tredje depot, Fattoria di Maiano, en økologisk gård ved ca. 31K – hvor der var flere lækkerier at spise, og her mødte jeg også 3-4 andre løbere. På den anden side af gården var der æsler, høns, haner og andet hyggeligt, samt man kunne løbe forbi til den rigtig sjove del med nedløb i skoven med rødder, sten og andet l…, man kan falde over, og for at gøre det ekstra spændende, var der et rimelig brat fald til den ene side og selvfølgelig masser af mudder, da det havde regnet kraftigt aftenen før og natten med. Det var også her de italienske bjerggeder sprang forbi, dem jeg havde passeret på stigningerne.

Ude af skoven var det nu landsbyer med små smøger og masser af stigninger. Her blev solen afløst af vind og en mindre byge, men ikke nok til, at der var behov for at fiske regnjakken frem fra rygsækken. Derefter gik turen tilbage mod floden og gennem il Parco Pazzaglia, hvor der selvfølgelig skulle være tid til at beundre nogle skulpturer. Derefter til sidste depot, der var genbrug af første, men med friske forsyninger. “Coke er godt omkring 40”.

Mission Completed
Som finale løb vi 3-4K langs floden i et rendyrket mudderspor og op gennem en lille park ved floden, hvor jeg ofte sidder og skriver. Her måtte jeg vente på grønt lys før de sidste 5-600 meter mod Piazza Santa Croce – en gammel kending, som var indtil 2016 opløbet til Firenze Marathon.

Da jeg kom i mål, var der en medalje og lidt mere guf, før turen endelig gik til omklædningen for at skrabe mudder af benene og få et par kompressionsbukser på. Derefter et par kilometer hjem forbi stedet, hvor Leonardo blev udlært hos Verrocchio. Det var her de lavede kuglen, der sidder på toppen af Santa Maria dei Fiori – Firenzes domkirke.

Løbet var helt vildt! 45490m, 1200 højdemeter, 3673kcal, 23% på fedt, 6:23:12 og nummer 177/205 (eneste dansker ud af 23 andre nationaliteter).

Da mit mål med turen var at have en god dag i sporet, samt ikke slide på kroppen med Maratona di Roma 4 uger fremme, var alt under 7 timer fastsat som “Mission Completed”. Og det var den, missionen, min største løbsoplevelse til dato og ren terapi. Der var ingen km-skilte, kun smuk natur og glade mennesker – og oven i det, så var det lige min konkurrence nr. 100.

Den følgende søndag var jeg på træningstur med nogle af Fulvio Massinis fartholdere, også denne dag blev vi velsignet med sol langs floden. Efterfølgende fik jeg flere ‘tilbud’ om løb, hvor det omtalte bjergbestigningsudstyr ville være godt at have i rygsækken, men for en mand med højdeskræk, lader jeg ambitionerne hvile ved “Tuscany Crossing – Val d’Orcia”, “100 km del Passatore” og min drømmetur langs “La Via Francigena”.

Du kan følge ‘La Fronte Piatta’ på Facebook under ‘LaFrontePiatta’.

FAKTA FIRENZE URBAN TRAIL

  • Hvornår: Første weekend i marts
  • Distancer: 13K (aftenløb), 30K, 45K, 13+30K, 13+45K • Krav: 13K – pandelampe 30 og 45K – 1/2L medbragt væske, samt foldekop. Der kræves lægeerklæring for at løbe i Italien – formular findes på hjemmesiden. Ved nogle løb er det nok med et “Runcard”, der skal fornys på årlig basis. Jeg løb her på mit “Runcard”
  • Pris: 15-45EUR plus et mindre gebyr, hvis man melder sig til før 31/10. (Det er billigt at løbe i Italien)
  • Service: De bedste depoter jeg har oplevet – kun Chiantien ved +30 manglede. Løbetrøje (Salomon) og kasket fra Buff til 30 og 45K løberne samt medalje. Der er omklædningsfaciliteter til kvinder og mænd, men ikke garanteret varmt vand til de sidste, men da alt i Firenze centrum ligger i gåafstand, bør det ikke volde problemer.
  • Ophold: Jeg bor altid i lejlighed, når jeg er her. Det er ikke specielt dyrt og så kan man selv lave mad – hvad er et must i dette mad paradis. (Mange lejligheder har plads til 3-4 personer for omkring 400kr/døgn + turistskat).
  • Transport: Uden for højsæsonen er der ingen direkte fly København til Firenze, så det kræver et stop undervejs, men der er tre lufthavne i rimelig afstand. Det kan i høj grad betale sig at købe billetter, så tidligt som muligt. Firenze (Lufthansa, Swiss, Air Berlin). Pisa (flere lavprisselskaber og nem togforbindelse til Firenze). Bologna (SAS og lidt mere omstændelig transport, da der ikke er togstation i lufthavnen)
  • Hjemmeside: www.firenzeurbantrail.com

Artiklen er fra LøbeMagasinet #94. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.