Thijs Nijhuis træner både morgen og aften 6 ud af 7 dage i ugen. Ofte har han fået spørgsmål til, hvordan han morgentræner, om han spiser inden og hvordan han starter med sin morgentræning.

Lad mig starte med første gang jeg stiftede bekendtskab med morgentræning. Årstallet var 2007, og jeg var med landsholdet på træningslejr for første gang nogensinde. 15 år, ung, naiv og godtroende så gjorde jeg bare, hvad alle de andre gjorde. De ældre drenge løb om morgenen, og dem skulle jeg ikke vige for. Det var i Portugal, hvor vi havde den tidligere verdensrekordholder, Wilson Kipketer, med som gæstetræner. Her var morgentræning kl. 8 i varmen, og vi var omgivet af palmer, man får næsten lyst til at drømme sig væk.

Først hen i gymnasietiden blev morgentræning et fast ritual og kun to gange om ugen, idet jeg skulle op kl. 5.30 for at nå det inden skole. Ude på landet, hvor jeg boede, var der både koldt og mørkt (gadelygter var ikke til at finde i en radius af tre km) sammenlignet med Portugal. Efter gymnasiet, begyndte jeg først et år med fire morgentræninger, og nu om dage er det bare noget, jeg gør af mig selv. En rutine ligesom at børste sine tænder.

Disciplin

Det er ikke altid lige nemt at skulle bevæge sig væk fra den varme dyne om morgenen. Et trick er at sætte en alarm til, der ligger uden for ens rækkevidde, så kommer man automatisk op. Endvidere er der tre-sekunders reglen, som i alt sin enkelthed går ud på at tænke, hvad man vil gøre, og så tælle til tre og gøre det. Simpelt, men personligt er det ret effektivt.

Den mest effektive metode til at træne, uanset om det er morgen-, middag- eller aftentræning er at lave en aftale med en kammerat, kollega, kæreste eller hvem det nu kunne være, så forpligter man sig og føler et behov for at overholde sin aftale. Det kræver disciplin, men man har det meget bedre efter en (morgen)løbetur, så er dagen ligesom i gang, og uanset hvor træt man var i sengen, så er man altid mere frisk efter løbeturen.

Mad

Mere praktisk er madaspektet af morgentræningerne. Hvad, hvornår og hvor meget skal der indtages, hvis der skal indtages noget overhovedet. Personligt løber jeg altid uden at spise, dog drikker jeg en lille tår vand, og af og til to bider af en banan, inden jeg løber ud af døren. Kroppen er forsynet med nok energi fra dagen før, hvis man spiser ordentligt. Ligesom med mange andre ting, så er den første gang altid et chok til systemet, da den udsættes for noget nyt, men efter noget tid er kroppen indrettet sådan, at den automatisk adapterer i en hvis grad. Ergo vænner man sig til at løbe uden at spise morgenmad. Jeg har løbet alt fra 4 km til 30 km på tom mave.

På en træningslejr i Kenya løb de indfødte altid uden at spise noget kl. 6 om morgenen, og tilmed var det om morgenen, at de udførte deres intensive træning, så det er nok meget mentalt for dem, der har en anelse svært ved det. Nogle gange inden den langetur har jeg dog stået op to timer inden, og så lige fået en halv skål havregryn for derefter at sove lidt igen inden turen. Alt under 20 km om morgen plejer jeg ikke at stå op og spise for.

Transport

Et andet aspekt af morgentræningen kan være at bruge den som transport til arbejde, studiet eller lignende. Det kræver noget eftertænksomhed at have tøj liggende på ankomststedet eller have en lille løberygsæk, hvori man pakker til dagen. Det er ofte både tidsbesparende, økonomisk fordelagtigt og tilmed sundt, så alle fine incitamenter for at få snøret skoene. Storbyferier såvel som ferie i al almindelig er også et medium, hvor en løbetur kan gøre sig gældende, og man kan opleve mindst lige så meget spontant, som havde man planlagt en tur. Det er kun ens nysgerrighed, der sætter grænser for ens oplevelser.

Om Thijs Nijhuis

Født i Holland (begge forældre er hollandske), men dansk statsborger. Er 21 år og har løbet siden han var 12-13 år, dog mindre seriøst i starten. Er 183 cm høj og vejer 65 kg. Har vundet DM kort cross, DM halvmarathon og DM 3000m og DM i 5000m i 2014.