De fleste af os kender størrelsen på vores løbesko, men hvor meget kender du egentlig til bredden? Vidste du for eksempel, at de fleste modeller kommer i forskellige bredder? Vi har taget en snak med Jan Steinicke fra Kaiser Sport om denne oversete dimension af løbeskoen.

Vi er fra barnsben opdraget til at vurdere skostørrelse efter, om tæerne støder på fortil. Men hvad med bredden, hvordan passer den? Vi tænker sjældent over det, men faktisk er det mindst lige så afgørende for din løbeoplevelse og præstation, at du ikke løber rundt i en hverken for bred eller for smal løbesko. Passer bredden ikke, giver det en forkert fodstilling, og hvis løbeskoen er for smal, vil man for eksempel, udover at få vabler og slidsår på siden af foden, opleve en træthed i foden. Mindre risikofyldt er det med en bred sko, hvor det typisk er en smagssag, om man kan lide, at der er god plads eller ej. Imidlertid skal skoen heller ikke være så bred, at man føler, at man glider rundt i skoen.

Hvad dækker bredde over?
I fagtermer taler man om ‘standard bredde’, som dækker over den læst, som har til hensigt at passe flest mulige fødder. Da alle fødder som bekendt ikke er ens, er der brug for forskellige bredder, og i fremstillingen af en løbesko arbejdes der derfor med bredderne smal, standard, bred og ekstra bred. Disse breddebetegnelser gælder på tværs af de forskellige brands.

Når man taler om en løbeskos bredde, er den mest logiske tanke, at det er målet på skoens vandrette led. Denne tanke er også delvist rigtig, men faktisk skal man visuelt forestille sig bredden mere tredimensionalt. Bredden dækker nemlig også over vristens højde og derved størrelsen på skoens overdel. Hvis man eksempelvis går fra en sko med standard bredde til en bred sko eller en smal sko, vil bunden ikke ændre sig, men overdelen vil i stedet blive henholdsvis større eller mindre. Det er først ved de ekstra brede og ekstra smalle løbesko, at bunden vil ændre størrelse til en større eller mindre bund sammenlignet med standarden.

Hvorfor er det vigtigt?
At løbeskoen har den rette bredde er afgørende for oplevelsen af skoens komfort, ligesom det også sikrer, at skoens egenskaber kan blive udnyttet optimalt. Det er specielt der, hvor tyngden kommer ned, det vil sige fra bagfod og frem til midtfoden, det er vigtigt, at skoen sidder rigtigt, fortæller Jan.

Foden har en naturlig svangbue, og det er faktisk denne, som sætter krav til løbeskoens bredde. Hvis du forestiller dig en kattepote, vil foden opføre sig på samme måde, fra den sættes i jorden, til den forlader den igen. Fodens svangbue har et naturligt nedslag i afviklingen af foden, og forfoden vil åbne sig op på samme måde, som katten kan gøre med dens poter.

Forskel på mænd og kvinder
Man kan ikke selv på forhånd vide, hvilken bredde man har behov for, men med eksperthjælp kan man nemt finde ud af, hvilken bredde der giver den bedste komfort og funktion. Imidlertid gælder det typisk, at mænd har en bredere fod end kvinder, og derfor er damemodeller også typisk smallere. Set ud fra gennemsnittet er fodens anatomi nemlig helt forskellig, og skoens geometri er derfor også formet efter, om det er en mand eller kvinde, som det er tiltænkt, der skal benytte løbeskoen. Der findes breddestørrelser i alle løbesko, men igen er betegnelserne forskellige fra mænd til kvinder. Hvilken bredde du skal række ud efter er typisk et spørgsmål om erfaring og komfort, men første skridt på vejen er opmærksomhed på dimensionen, og på den måde er du jo allerede godt på vej.

LØBESKOENS BREDDE
Skoens bredde er angivet i pløsen i din løbesko med følgende betegnelser.

Dame bredde:                                 Herre bredde:

2A – Smal                                            B – Smal

B – Standard                                      D – Standard

D – Bred                                              2E – Bred

2E – Ekstra bred                                4E – Ekstra bred  

OM JAN STEINICKE Image-833
Direktør og partner i Kaiser Sport og Ortopædi – løbebutik og løbeklinik. Har 19 års erfaring i sportsbranchen og 15 års specialist-erfaring med rådgivning af løbere på alle niveauer. Er selv marathonløber og træner ugentligt 25-40 kilometer. Er personlig skorådgiver for flere danske OL deltagere. Har desuden 10 års erfaring som foredragsholder om løb og løbeskader og er far til tre kommende løbere.

Artiklen er fra LøbeMagasinet #84. Bestil abonnement på LøbeMagasinet her.