Koffein stimulerer dine muskler og nervesystemet, og gør dig derved “klar til kamp”, mindsker træthed og booster din energi. Så hvorfor ikke gøre kaffen til din løbefordel.

Journale of Strength and Conditioning har gennemgået en masse undersøgelser vedrørende sammenhængen mellem koffein, udholdenhed og forbedret præstationer. De konstaterer, at der er evidens nok til at anbefale dig koffein som supplement, hvis du vil forbedre dit løb.

Men koffein kan mere end “blot” at booste din energi og forbedre din præstation. Koffein reducerer også kroppens følelse af, at den er igang med hårdt arbejde, selvom du løber med høj intensitet. Dette kan måske forklare, at du føler du har mere energi til at blive ved, samt løbe hurtigere.

Du bør dog ikke indtage mere end 1-3 mg koffein per kilo af din kropsvægt, og minimere indtagelsen udover om morgenen eller inden træning. Over tid vil kroppen udvikle øget tolerance overfor koffein, og den ønskede effekt vil derved blive væk.

Koffein i form af kaffe bør drikkes 60 minutter før din løbetur, og vil blive i dit blod i 3-4 timer efter indtagelse. Så tak for kaffe og snør løbeskoene.