Det er lidt pudsigt med løb. Når man møder andre, der har interesse for løb, er det altid spændende at høre, hvilken tilgang de har til løb. Nogle har lige fået øjnene op for effekterne af styrketræning, nogle for yoga, nogle har ingen interesse i at lave noget om på deres løb og så er der konkurrence-løberne, der går op i selv de mindste detaljer, da det jo netop tit er de små detaljer, der gør forskellen på, hvem der kommer først over målstregen.

Men hvilke detaljer betyder noget for dig? Er det dine sko? Er det, om du får nok søvn? Er det de små daglige tilskud, du tager for at forbedre din præstation? Nå, så du tager kreatin? Hvad skal det nu hjælpe for? Måske skulle jeg også prøve det. Mulighederne er mange, og man bliver hele tiden bombaderet med nye spændende ting, som måske – måske ikke – kan hjælpe. Det er helt klart også en ting, som vi er opmærksomme på her på redaktionen, hvor vi dagligt modtager bunker af nyheder om nye kosttilskud, alternative træningsmetoder og naturligvis det nyeste gear, som nu på den mest revolutionerende vis kan gøre netop dig til den bedste løber. Men heldigvis tager vi lige en dyb indånding. For hvis alle nye ting ville være lige fantastiske, ville der ikke være en eneste dansk løber med en skade, og alle ville præstere deres maksimale.

Men så simpelt er det ikke. For hvis der er noget, man skal, så er det at passe på med at gøre ting for hurtigt. Der er ingen grund til, at du absolut skal være den første i løbegruppen til at have de nye barfodsløbesko på, drikke rødbedeshots eller træne mobilitets- og balancetræning hver morgen.

Sidstnævnte er nu dog ikke så slem en idé trods alt. Jeg anser mig på ingen måde for at være en løbehippie, men det giver god mening at få styr på kroppen, før man bruger den til de mange gentagende stød, som løb giver. At sørge for, at dine knæ opfører sig rigtigt, at du har nok mobilitet i dine ankler, at du lander på kroppens naturlige tyngdepunkt, og du har mobiliseret musklerne i baller og lår til at lade dem gøre den største del af arbejdet.

Relativt basale ting, som mange løbere nok allerede har styr på – men for mig som løber, er det ting, som jeg bliver nødt til at arbejde mere med. For er de grundlæggende muskler og bevægelsesfrihed ikke til stede, kommer min løbestil til at bære præg af det. Løbet bliver ikke så flydende som det bør vær, og jeg får brugt – og belastet – nogle forkerte steder i kroppen.

Det kan være, at det gør, at jeg ikke kommer først i første omgang. Men til gengæld bliver jeg forhåbentlig en bedre løber.

Ikke at fremgang altid skal gå langsomt. Det er David Pedersen et virkelig godt eksempel på. Han er gået fra at veje 100 kg til at løbe et 236 kilometer langt ultraløb i Perus jungle. Ham kan du møde i dette magasin, hvor du også kan få inspiration til nogle anderledes danske løb.

Godt løb derude – og husk, at det ikke kun handler om at komme først, men i lige så høj grad handler om, hvordan du kommer hen til målet.

Bedste løbehilsner,
Sofie Hvitved
Chefredaktør
sofie@lobemagasinet.dk