Tonny Vorm er tidligere redaktionschef på Euroman, ultraløber og litterat med stort L. Han ved en masse om løbets kulturhistoriske udvikling, han elsker løbebøger med en god fortælling, og så mener han, at man kan læse et samfund ud fra løbesporten.

Løb eksploderede i slutningen af nullerne, og Tonny Vorm har som kulturhistoriker, løbeentusiast og litterat fulgt sporten på tæt hold under den massebevægelse, som stadig præger den danske, såvel som den internationale, løbeverden. “Løb er på mange måder en helt perfekt sport. Den vil altid være der, for det er et urinstinkt i os, at vi skal løbe, men vigtigst af alt, så passer den perfekt ind i den moderne tidsalder,” fortæller han, da jeg spørger til løbets status anno 2015.

Løb er et kulturelt fænomen
Tonny Vorm er ultraløber, og hans personlige erfaring med løb i kombination med stor historisk viden gør ham til en mand med klare fornemmelser for den moderne løbekultur samt historien bag udviklingen.

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldan“Man kan læse et samfund ud fra sporten,” fortæller han. “Det er dét, der gør løbebøger og hele kulturen omkring sporten så interessant.” Tonny er uddannet cand.mag i engelsk, og den litterære interesse går helt tilbage til barndommen. “Jeg elsker gode løbebøger, men de er desværre ret svære at finde. For mig skal en god løbebog fortælle en historie omkring sporten og fascinere læseren med en god fortælling.”

Løb blev ændret fra at have en gruppe af excentrikere og atleter som målgruppe til at blive en massiv folkebevægelse.

 

I Amerika har man en rigtig god tradition for at bygge narrativer op omkring sport, men sådan er det ikke i Danmark, hvor sportsbøger typisk er trænings-how-to-guides eller heroiserende biografier. “Gode løbebøger er en sjælden ting, og det skyldes primært, at vi i Danmark, mindst af alt i litteraturen, ikke betragter sport som et kulturelt fænomen. Det er en fejl!”

“Man kan læse samfundet ud fra sporten” Tonny mener, at der er en klar sammenhæng mellem samfund og sport, som man misser, hvis man underkender sporten som kulturelt fænomen. Helt konkret mener han, at man ved at se på sporten, kan få indblik i et samfunds øvrige tendenser, historie og udvikling. “Joggingbølgen og hele 60’er-bevægelsen har for eksempel klare rødder i samfundets historie,” fortæller han. Efter at have vundet Anden Verdenskrig hvilede man i Amerika på laurbærerne; amerikanerne var blevet dovne, og det påvirkede folkets helbred.

Den daværende præsident John F. Kennedy efterlyste en sundhedspolitik, som kunne råde bod på tilstanden, og her blev løb et centralt koncept, fortæller Tonny. “Det er en tankegang, der går igen i analyser af nutidens løbetendenser – der er mange, som betragter den ekstremsports-bølge, der er skyllet ind over Danmark de seneste år, som en direkte reaktion på finanskrisen. Vi skal bevise over for os selv og hinanden, at vi er overlevere.”

I Amerika har man en rigtig god tradition for at bygge narrativer op omkring sport. Sådan er det ikke i Danmark

 

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanEt andet eksempel er 70’ernes kvindefrigørelse, som også kan ses i sporten. Da løb boomede, var det naturligvis kun for mænd, kvinderne havde ingen plads. Og da en amerikansk kvinde i ’67 forsøgte at snige sig med til et officielt løb, blev hun afvist, dog ignorerede hun det og løb alligevel. Hun endte med at blive et kvindeligt sportsikon og forgangskvinde for en hel bevægelse, som kulminerede i ’84, hvor kvinderne officielt fik lov til at løbe med. “Kvindebevægelsen og kvindeløb hang sammen, ingen tvivl om det.”

Joggingbevægelsen
Det er også en afgørende faktor for udviklingen, at der i løbet af de sidste 10-20 år er kommet flere penge i sporten. “Pengene til løb kommer fra middelklassen, som klart har fået flere penge mellem hænderne, mere tid og en smittende lyst til at realisere sig selv. Der bliver årligt lagt millioner af kroner i løb. Afholdelsen af det legendariske New York Marathon indbringer årligt 340 millioner dollars til byen – størstedelen af de penge kommer fra middelklasseturister.”

Denne ændring i sportens målgruppe kan spores helt tilbage til 60’ernes USA. Her startede hele joggingbølgen, som stadig lever i fuld vigør. “Løb var en arbejdersport i mange lande,” fortæller Tonny. “Undtagen i USA og England, hvor man løb, indtil man startede på universitet, og så stoppede det ligesom dér. Alt det blev ændret i 60’erne, hvor det pludselig gik op for elitetrænere og forskere, at de var i elendig form.

I Danmark skal vi eddermame bare ud og løbe – og så kan vi hygge os bagefter!

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanKenneth Cooper, som senere lagde navn til Cooper-testen, og den anerkendte træner Bill Bauman var nogle af de første til at tage problemet op, og sådan startede hele joggingbølgen i USA. Den ramte Danmark i 1969, da det første Eremitageløb blev afholdt. Løb blev ændret fra at have en gruppe af excentrikere og atleter som målgruppe til at blive en massiv folkebevægelse.”

En fragmenteret sport
Fødslen af det moderne storbyløb fandt sted i New York, og Tonny fortæller, at det vi kender som storbyløb i dag er skabt med inspiration fra New York Marathon. I forlængelse af den øgede interesse for sporten fik en motionist omkring 1970 idéen til et officielt marathonløb på hans vante løberute i Central Park. Det blev en kæmpe succes, og året efter rejste både de britiske, danske og tyske aviser til metropolen for at overvære begivenheden.

Jeg forudser, at rigtig mange løbestjerner bliver knaldet for doping inden for de næste par år.

De kopierede konceptet, som var blevet støbt i New York, og i 1974 blev lignende verdensløb, som for eksempel Berlin Marathon, en realitet. “De klassiske marathonløb lever stadig i bedste velgående, og det vil de blive ved med. Men jeg tror også, at de kommer til at stagnere, der kommer ikke flere til. I stedet søger folk de små specialløb, og karakteristisk for løbeverdenen lige nu er da også, at sporten er fragmenteret og findes i mange forskellige grene.

Løb er ikke bare løb – der findes trailløb, strandløb, skyraces, urban run og så videre. Der er et utal af kategorier, og især i Danmark er vi rigtig gode til at dyrke og tilbyde alle typerne.”

På samme måde er der i de seneste par år opstået monopoler til øvrige karakteristika ved det traditionelle løb. “Trailløb er en direkte udspringer af den øgede interesse for tider, præstationer, mål og høje ambitioner, hvilket gør sig gældende blandt eliten såvel som blandt motionisterne. I trail er der skruet ned for ‘tidsfoki’ af enhver art, hvilket klart bidrager til, at mentaliteten omkring løb bliver mere afslappet. Sådanne modreaktioner mod eksisterende kulturer, tror jeg, at vi vil se mange flere af i fremtiden. Det er en naturlig del af udviklingen.”

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanIndividualismen
Individualisering er et vigtigt begreb, når vi skal beskrive nutidens samfund, og det afspejles også klart i løbet. Vi vil gerne skille os ud fra mængden og gøre noget, der er anderledes, mener Tonny. “Der er rigtig mange, som har løbet marathon, og selvom det stadig er en kæmpe præstation, så skiller man sig ikke længere ud ved at have løbet et marathon, det er ikke længere nok.”

Jeg er den typiske løber. Jeg er over fyrre, jeg har børn, der er store nok til at klare sig selv, et job, der giver frihed og penge på kontoen. Og så er jeg mand!

Løbeverdenen som værende kendetegnet ved individualisering vil fortsætte lidt endnu, mener han. “Vi er stadig ved at finde vores plads som individer i et fællesskab, løbere blandt andre løbere. Det nye er dog, at hvor fitness-sektoren i nullerne oplevede stor vækst, så er den i dag på retur. Vi vil stadig røre os i vores fritid – dén tendens er en klar reaktion på den digitale tidsalder, som tvinger os til inaktivitet og stillesiddende arbejde foran en skærm.

Men i dag vil vi helst dyrke motion udenfor – på den rå måde, med naturen i fokus. Musklerne er i fokus, nøjagtig som de var i 80’erne. De udmarvende langdistance-kroppe er ved at blive udskiftet med den stærke muskulatur, som vi kan bruge til noget, og som er sund. Jeg tror ikke, at løbe-, triathlonog cykelbølgen er på vej retur, der sker bare ændringer og forskydninger – i øjeblikket mod mere natur.”

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanDen typiske motionsløber
Tonny har rejst rundt i hele verden som journalist for at dække diverse løb, ikke kun som observatør, men som deltager – en art kulturhistorisk rejsende gennem løbets historie kunne man kalde ham. Han har fulgt løb i mange år fra en professionel vinkel, men han har også personligt været nøjagtig der, hvor sporten har et vigtigt brændpunkt.

Han kan nemlig sætte kryds ud for de samme parametre, som den største målgruppe i løbeverdenen kan – de midaldrende mænd: “Jeg er den typiske løber. Jeg er over fyrre, jeg har børn, der er store nok til at klare sig selv, et job, der giver frihed og penge på kontoen. Og så er jeg mand!” fortæller han grinende. “Det er en klar tendens, at midaldrende mænd i dag ikke køber sportsvogne og cigarer, som vi gjorde i tresserne, men i stedet kaster vi os over løbet. Løb ligger lige for, fordi det råder bod på en stor del af den moderne tidsalders problematikker.”

Løb i Europa kan ikke tages over én kam, og karakteristikken afhænger af, om du befinder dig i nord, syd, øst eller vest

Personligt drømmer han om at løbe Big Sur Marathon og UTMB. Da han var ung, var det de hurtige, korte distancer, der tiltalte ham, men nu er det de lange, gerne 50+. UTMB står som en central ambition og har været på hans liste i mange år efterhånden. Faktisk har han længe haft point nok til at deltage, men så er der enten kommet en skade eller en lodtrækning i vejen. “Der er sket det med UTMB, som med så mange andre ultraløb, at interessen er firdoblet.

Nu skal man ikke bare have point nok, men også være heldig ved lodtrækningen blandt flere tusinde interesserede. Det er klart en konsekvens af den interesse for løb, som eksploderede tilbage i slutningen af nullerne, og som har været støt stigende lige siden,” fortæller han.

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanDen skandinaviske løbekultur
Joggingbølgen startede i Vesten, og centret for løb er stadig USA og Europa. “I Afrika løber man for pengenes skyld – der er masser af talenter, og de vil alle til tops. Kan de ikke komme dét, så løber de ikke. Og hvis de for alvor vil noget med deres løb, så rejser de til Europa. Det er her, det sker,” fortæller han, da jeg spørger til status på den internationale løbeverden anno 2015.

Løb i Europa kan dog ikke tages over én kam, og karakteristikken afhænger af, om du befinder dig i nord, syd, øst eller vest. I Danmark løber man uanset alder, køn og krop, hvorimod løb i Sydeuropa stadig mest er for de hurtige, de elitære. “Sydpå er flokken slet ikke så broget, og deres fritidskultur er langt mere præget af afslapning og cafébesøg. I Danmark skal vi eddermame bare ud og løbe – og så kan vi hygge os bagefter!” fortæller Tonny grinende.

En øvrig forskel på løb i henholdsvis Skandinavien og Sydeuropa – og som er i opposition til den amerikanske kultur – er Skandinaviens rige tradition for kvindeløb. Først og fremmest er der langt flere kvindelige løbere i Skandinavien end i den øvrige vestlige løbekultur. “Den kønslige ulighed er langt mindre her, og faktisk er der efterhånden flere kvindelige løbere til de danske halvmarathon, end der er mænd. Ligheden på løbestierne er noget, der klart adskiller den skandinaviske løbekultur.”

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanDer er stor forskel på kvinder og mænds løbementalitet, det er Tonny ikke et sekund i tvivl om. Den største forskel er forholdet til løbetider. “Mænd snakker og sammenligner altid tider. De kommer i mål, og så begynder de straks at snakke tider. Det er uanset, hvor erfaren eller ambitiøs en løber man er. Personligt søger jeg også altid en eller anden grænse, uagtet at jeg er en midaldrende mand, der stadig kun er motionist. Jeg har mødt den norske løber Ingrid Kristiansen flere gange. Hun har om nogen haft tider at prale med, men ikke én gang har jeg hørt hende nævne sine løbetider. Der er en klar kønsforskel på løberne.”

Fremtidens løbekultur
Til spørgsmålet om, hvordan han tror, at fremtidens løbekultur vil se ud, er Tonny slet ikke i tvivl. Spørgsmålet om doping vil komme på tapetet – det er bare et spørgsmål om tid, hvornår det sker. “Jeg forudser, at rigtig mange løbestjerner bliver knaldet for doping inden for de næste par år. Der er kommet så ufatteligt mange penge i sporten, at de efterhånden vil gøre alt for at vinde. Lur mig om det ikke har været virkeligheden de seneste mange år, det er bare ikke kommet frem i lyset endnu. Marathon er blevet en speeddistance, og mange af eliteløberne ser jo ikke engang trætte ud, når de kommer i mål. Det er akkurat som at se Armstrong dengang!”

tonny vorm_løberne_fotocredit_martin paldanLige så sikker som Tonny Vorm er på, at dopingskandalerne vil rasle ned over løbeverdenen inden længe, lige så sikker er han dog også på, at det ikke vil gøre den store forskel i forhold til sportens popularitet blandt massen. “Den afgørende forskel på løb og cykling er, at løbet ikke er opbygget omkring stjernerne og mytologier omkring de dygtigste af de dygtigste.

Faktisk gør det modsatte sig gældende – vi aner ikke, hvem der er i toppen, hvem der vandt sidste år eller året før dét. Vi formoder, at det var en kenyaner, men løbere identificerer sig slet ikke med stjernerne, som man gør i cykelsporten. Så når dopingsagerne kommer, vil vi højst sandsynligt lige stoppe op, sige hov og så ellers snøre vores løbesko og begive os ud på stierne med nøjagtig samme glæde og passion, som vi plejer!”

 

 10 BØGER løbere bør læse – Tonny Vorm anbefaler
Neal Bascomb: “The Perfect Mile” (2004, ikke oversat). En bog om Roger Bannisters drømmemil, og om alt det, der skulle til, inden han i 1954 løb distancen på under fire minutter.
John Bryant: “The Marathon Makers” (2008, ikke oversat). Den dramatiske historie om OL-løbet i 1908, der ansporede verdens første marathonbølge.
Ed Ceasar: “Two Hours” (2015, ikke oversat). Hvornår løbes der marathon på under to timer, spørger forfatteren i en bog, der også handler om, hvad der driver de kenyanske løbere.
Thor Gotaas: “Løb gennem tiden” (2008). En velresearchet og velfortalt rejse gennem løbesportens verdenshistorie.
Dean Karnazes: “Ultramarathon Man” (2005, ikke oversat). En alle tiders bedst sælgende løbebog – af og om en af tidens mest indflydelsesrige løbere.
Christopher McDougall: “Født til at løbe” (2009). Forfatteren går på jagt efter verdens bedste ultraløbere og stræber samtidig efter at løbe så naturligt som muligt.
Haruki Murakami: “Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe” (2007). Personlige og underholdende essays om de tanker og oplevelser, som den japanske forfatter har gjort sig som seriøs motionsløber.
Klaus Rothstein: “Frisk fisk til inkaen” (2002). 42 litterære, letlæselige og lærerige essays om langdistanceløb.
Cameron Stracher: “Kings of the Road” (2013, ikke oversat). Beretningen om hvordan blandt andre Frank Shorter og Alberto Salazar fik løbesporten til at eksplodere.
Allan Zachariasen: “Mit løberliv” (1999). Den danske legende fortæller om sin karriere og om guldalderen i dansk langdistanceløb. 

 

 Blå bog Tonny Vorm
• Cand. mag. i Engelsk
• Har tidligere dyrket blandt 400 meter løb, men er i dag udelukkende motionsløber.
• Skriver om løb og outdoor-sport for Børsen og om litteratur og film for Information.
• Har blandt skrevet bøgerne: “Den våbenløse hær: på sporet af FC. Barcelona” og “Sportsdirektøren: Brian Holm” samt oversat Thor Gotaas’ “Løb gennem tiden”.
• Tidligere redaktionschef for Euroman. 

 

 Tonny Vorms DRØMMELØB
Big Sur Marathon.
“Jeg elsker Californien og specielt området omkring Monterey, Carmel og Big Sur. Så jeg håber, at jeg en dag får tid og penge til at løbe Big Sur Marathon – eventuelt kombineret med Boston Marathon seks dage inden, den såkaldte ‘Boston 2 Big Sur’.”

Ultra-Trail du Mont-Blanc.
“Forrige år havde jeg både point nok og held nok i lodtrækningen til at få et startnummer, men jeg var skadet, så jeg droppede at tage derned. Næste sæson satser jeg på Firkløver 50/50 i Nordsjælland og Ndure Trail i Odsherred, så jeg håber på UTMB i 2017 eller ’18.”

H.C. Andersen Marathon.
“Skader har i et par år sat en stopper for min intervaltræning, så jeg har ikke været den hurtigste i et par løbesko. Men jeg håber, at jeg i næste sæson er i form til at komme under de tre timer på ruten i Odense.” 

 

 Tonny Vorms FAVORITLØB
Lavaredo Ultra Trail.
“Lavaredo Ultra Trail i 2010 var mit første ultraløb, og det er stadig min største løbeoplevelse. De italienske Dolomitter er skarpe og stejle, så det er en teknisk meget udfordrende rute. Jeg kommer aldrig til at mestre den, men jeg bliver ved med at vende tilbage.”

Portland Marathon.
“Jeg var i fin form, da jeg løb derovre i 2010, men ruten er meget kuperet, og jeg fik krampe undervejs, så jeg nåede lige præcis ikke under tre timer. Men det er nok det mest velarrangerede og stemningsfulde løb, jeg har deltaget i.” Hvalsø Trail. “For mig starter sommeren, når jeg en søndag morgen i juni kører sydpå for at løbe

Hvalsø Trail.
Nogle gange kommer jeg let igennem, andre gange hiver jeg efter vejret ved bakkestarten. Men det er altid godt vejr, og jeg er altid i godt humør, når jeg kører hjem igen.” 

Artiklen er fra LøbeMagasinet # 77. Køb magasinet her og bestil abonnement på LøbeMagasinet her.