Vi har nævnt dem før, danske Doxa, som laver løbetøj, hvor du får mulighed for at blive hurtigere løbende i et design, som kun lavet i begrænset antal – og være med til at støtte den næste generation af verdensklasse løbere i Kenya.

Således kan kan du allerede i dag opleve deres Pre-Spring 17 kollektion i Harvey Nichols, London, hvor CIFF har et pop-up projekt ved navn North Wind kørende og fra november vil STØY i Aarhus have eneforhandling på produkterne i Danmark.

Tanken bag det danske brand er at når man køber et DOXA produkt bliver man en del af noget større. Ikke nok med at man støtter op om et nyt brand, så bidrager man også til et bedre liv og flere muligheder for unge talenter i Nairobi – Kenya.

Med mere end 20 års erfaring som løber og med en baggrund i modebranchen har grundlægger John Hansen designet en Pre-Spring 17 kollektion, hvor hvert produkt giver løberen de bedste muligheder for at komme stilsikkert, varmt og synlig gennem vintersæsonen med et mål for øje – at være klar og hurtigere til den nye sæson!

Alle produkter er produceret i tekniske materialer med en lang række funktionelle egenskaber, alt sammen nøje udvalgt i tæt samarbejde med den italienske producent, som bidrager til at sikre en høj komfort på alle produkter og i sidste ende en bedre løbe oplevelse for forbrugeren.

Gennem et samarbejde med den svenske velgørenheds organisation Global Relations og den kenyanske top maraton løber, Isaac Macharia (PB 2:07:16 min.) vil DOXA donere løbetøj til unge studerende på The Kenswed Academy i Nairobi.

Skolen blev etableret for 5 år siden i udkanten af Nairobi, nærmere bestemt Ngong Hills. I disse smukke omgivelser får 200 elever en ekstra chance i livet. Udvalgt på baggrund af deres økonomiskesituation eller sociale problemer bliver de hjulpet væk fra slummen med en betalt uddannelse, samtidig med muligheden for at blive den næste store kenyanske atlet.