Vi var forbi, da EM-sølvvinderen i 800 meter, Andreas Bube, kom med gode råd en efterårsdag på Lyngby Stadion. Der blev delt ud af erfaring og gode råd til, hvordan man som motionist får en stærk og mobil løbekrop, og hvordan man bliver en hurtigere løber.

Det er en flot og kølig september morgen på Lyngby Atletikstadion, vejret holder tørt, og Danmarks absolut bedste 800 meter løber Andreas Bube byder folk velkommen. På trods af sit høje niveau og sine flotte præstationer er Bube helt nede på jorden og udstråler en utrolig venlighed.
At se Andreas Bube løbe på tæt hold var dog noget af en øjenåbner. Hans løbestil og måden hvorpå han udførte de forskellige træningsøvelser var simpelthe...