Læs med når Birthe fortæller om, hvordan det går med at overholde nytårsforsætterne. Desuden er hun begyndt på noget nyt: trail-løb kombineret med efterfølgende sø-bad! 

Man blegner jo fuldstændigt ved siden af Rasmus. (Rasmus’s blog: http://barefusser.wordpress.com/ )
Han er barfodsløber. En ægte bare-footer. Hard-core og fuldblods. Han løber altid i bare fødder, i al slags vejr og på alle former for underlag.

Privatfoto

Privatfoto

Trail-løb med trail-tosser
Jeg var, ligesom Rasmus og en masse andre trail-tosser, til trail-løb i aftes. Mit valg af fodtøj til aftenens strabadser blev mine nye Inov8 Trailroc 150. Ingen bare fødder til mig i den kulde/i det mørke/i det terræn! Det var nemlig Himmelbjergegnens Trailserie, vinter edition, der blev afviklet i pandelampernes skær.

Simon Grimstrup arrangerer løbsserien i samarbejde med sine elever på Himmelbjergegnens Natur- og Idrætsefterskole, og det er en fantastisk løbeoplevelse hver eneste gang.
Trailseriens facebook-side: https://www.facebook.com/HimmelbjergegnensTrailserie?fref=ts
Løbene foregår hver gang ved Knøsen, en smuk, skovklædt bakke med pænt stejle skrænter, beliggende et par kilometer fra Himmelbjerget. Simon laver til hver afdeling af serien en ny, ond rute, med masser af skov-hygge, koncentrerede højdemeter og for det meste godt med mudder og andet godt fra skovbunden.Vi plejer at skulle løbe en 4-5km runde 2 gange, så altså i alt 8–10km. Det er også alt rigeligt i det terræn!

Ruten i aftes havde det hele: Lede bakker (en af dem var helt uden for kategori), masser af smat, sump og måneskin.
Jeg lagde mig som sædvanligt i bagtroppen og nød turen i nogenlunde ensomhed i min pandelampes lyskegle. Jeg har godt med lys på om aftenen, for jeg er en smule natteblind og måske også lidt mørkeræd.. Men det er rigtig hyggeligt at løbe i pandelampelys. Det er som om, man befinder sig i sin egen lille lys-hule – det er meget intenst og koncentreret. Lyde og dufte opleves også anderledes i mørket – de fylder lidt mere end normalt.

Sammen med mine løbeveninder er jeg nemlig begyndt på en helt ny rutine: Trail-løb kombineret med sø-bad! Det er en helt afsindig fantastisk kombination: Godt varme efter løbet kaster vi os simpelthen ud i en af vores søer og oplever det kolde gys.

Jeg klarede de 2 omgange på lige under 1 time. Jeg kom ikke engang sidst i mål, så jeg er ret godt tilfreds!
Efter løbet var der præmieoverrækkelse og lodtrækningspræmier, chokoladekiks og frugt. Rasmus fik en spandfuld sæbevand at soppe i – servicen fejlede ikke noget!

Her morgenen efter er jeg godt øm i lårene og i det hele taget lidt træt i kroppen. Nu skal der restitueres full-time, for på søndag gælder det Dr. Nielsens Vinterhyggemarathon i Vejle. Kryds fingre for mig!! Jeg håber inderligt, at min skade fra efteråret ikke begynder at gøre væsen af sig igen, lige som sidst jeg løb marathon.

Privatfoto

Privatfoto

Det kolde gys
Til slut vil jeg lige fortælle lidt om den daglige træning. Sammen med mine løbeveninder er jeg nemlig begyndt på en helt ny rutine: Trail-løb kombineret med sø-bad! Det er en helt afsindig fantastisk kombination: Godt varme efter løbet kaster vi os simpelthen ud i en af vores søer og oplever det kolde gys. Det giver en helt ny dimension til ”Runners’ High”-fænomenet: Dukkerten i det kolde vand giver nemlig kroppen den samme form for kick, så der bliver ligesom dobbelt-op på endorfin-rusen. Ren Happy Hour!

På fotoet fra søndagsturen ses Trail-tanterne (de fleste af os, i hvert fald) på et udsigtspunkt med Salten Langsø i baggrunden. Den hoppede vi således i kort efter, tog det klamme løbetøj på igen og løb de sidste 5km hjem. Det var super!

Privatfoto

Privatfoto

Jeg har rent faktisk også indtil videre holdt mit nytårsforsæt: Hver løbetur er blevet afsluttet med en halv eller en hel kilometer på bare fødder, hvilket hver gang bringer smilet frem i mit ansigt. Det er ægte, naturlig wellness.