Hælsmerte, hælspore, hælpude-syndrom, fascitiis plantaris – rækken af betegnelser for smertetilstande relateret til hælpuden og svangbuen er næsten endeløse.Tilsvarende er frustrationen, når man på løbeturene igen og igen bliver mindet om, at hælen ikke kan klare belastningen. Fysioterapeut Morten Jensen giver her mere klarhed omkring smerter i hælen.

Fodens konstruktion er unik for mennesket, og fedtpuden under hælen er ingen undtagelse. Det er en speciel opbygning med kamre af organiseret fedtvæv indkapslet i bindevæv, som giver en konstruktion med mulighed for at yde stor stødabsorbering i forbindelse med hællanding og efterfølgende fodafvikling. Ved hællandingen bliver fedtvævet presset ud til siderne i kamrene, og på den måde absorberes den kraft, der fremkommer, når hælen lander på jorden. Ved længere tids stående stilling vil fedtvævet blive komprimeret, og højden af det bliver reduceret. Efter disse belastninger skal fedtpuden have mulighed for restitution, da reduktionen af højden ellers risikerer at blive længerevarende. Ved mangelfuld restitution – for eksempel når man løber meget – kan hælpuden ikke nå at restituere sig, og derfor bliver den fladere. Det oplever mange løbere som smerter lokaliseret under hælen i forbindelse med løbeturene.

I begyndelsen vil smerten forsvinde efter opvarmning, men kommer igen efter løbeturen – normalt som igangsætningssmerter og stivhed. Hvis belastningen fortsætter, vil smerten blive kronisk og hælpuden mere øm. Igangsætningssmerterne vil vare længere, og det vil blive vanskeligt at afvikle normalt over foden, hvorfor mange oplever smerter på ydersiden af hælen efter noget tid. Så vil tilstanden være så alvorlig, at fedtpuden kan være forskubbet enten ud til ydersiden eller ind mod indersiden, alt efter hvilken fodstilling, man har. Den ændrede afvikling over yderste fodrand kan resultere i ændring af akillessenens træk på bagfoden og dermed skæv belastning af lægmusklerne samt øget ømhed i muskel-seneovergangen mellem de overfladiske lægmuskler og akillessenen. Den inderste svangbue kan i kombination med hælpuden være påvirket og have dannet hælspore eller kronisk overbelastning af senefibrene. Det giver også god mening, at en spore vil gøre afviklingen over foden meget smertefuld, hvis den ligger og trykker på inder- og undersiden af den inderste svangbue.

Ved mangelfuld restitution – for eksempel når man løber meget – kan hælpuden ikke nå at restituere sig, og derfor bliver den fladere. Det oplever mange løbere som smerter.

Andre grunde til smerten
Imidlertid findes der en undersøgelse, som peger i retning af, at en hælspore ikke behøver at være årsagen til smerten. Men lige meget hvad vil man sætte fokus mod tilstanden i senevævet, som på ultralydsscanningen vil præsentere sig med øget væskedannelse mellem senefibrene, desorganisering af fiberretningen samt øget tykkelse generelt af senen. Det tyder på en ufuldstændig heling og kronisk overbelastet sene.

For at finde en korrekt diagnose, skal man også overveje, om der kan være tale om, at noget klemmer nerverne i en af bøjesenerne i foden. Det er en tilstand, hvor nervegrenen bliver udsat for et vedvarende pres, som medfører en lammende fornemmelse ofte kombineret med smerte, brændende fornemmelser og stikkende symptomer i fodfladen samt under hælen. Denne diagnose kræver andre behandlingstiltag og bør ikke overses i forbindelse med smerteproblematikker i hælområdet og inderste svangbue.

Så opgaven er ikke altid lige ud af landevejen, når diagnosen og årsagen til hælsmerterne skal findes, da alle beskrevne tilstande kan forekomme samtidigt og i forskellige faser af sygdomsperioden. Tit går der for længe, før folk opsøger faglig og kvalificeret hjælp. Forud har man måske prøvet at skifte sko flere gange eller forsøgt sig med bløde og absorberende silikone-hælkopper eller andre indlæg. Desværre udebliver den forventede effekt tit til endnu større frustration for løberen.

Aflast foden på den rette måde
Det er vigtigt at gøre sig klart, at disse tilstande fremkommer på grund af for stor belastning og efterfølgende mangelfuld restitution. Den primære behandling består derfor i aflastning. Det skal være konsekvent og kan betyde løbepause for den kronisk plagede løber. Tænk derfor alternativ træning ind i træningsprogrammet så hurtigt som muligt. Hvis man vil fortsætte løbetræningen, skal man gøre det ved at bruge en smerteskala fra 0 til 10. Her betyder 0 ingen smerter og 10 hentyder til de værste smerter, der på noget tidspunkt har været omkring hælen eller i svangbuen. Hvis smerterne under og efter træningen ikke overstiger smerteskala 2, kan man fortsætte med at løbe. Det kræver dog meget disciplin at overholde disse retningslinjer, og samtidigt kan de være svære at administrere, da symptomerne efter en løbetur ofte først viser sig 12-24 timer efter belastningen.

Den primære behandling består i aflastning. Det skal være konsekvent og kan betyde løbepause for den kronisk plagede løber. Tænk derfor alternativ træning ind i træningsprogrammet så hurtigt som muligt.

Men stødabsorberende fodtøj skal prioriteres både i hverdagen og hjemme – brug eventuelt løbesko, der ikke skal løbes i, som giver en stabil hælkappe og stødabsorbering af bagfoden. De fleste reagerer godt på at få samlet fedtpuden under hælen. Det kan opnås ved at tape hælpuden, som centrerer fedtpuden under hælen. Det opnås sjældent med en silikone-hælkop, som i de fleste tilfælde bare vil løfte hælen i skoen. Huden kan ikke normalt holde til flere måneder med tape. Derfor er min erfaring, at et dynamisk indlæg med fokus på bagfodsstabilitet og samling af fedtpuden kan have samme gode effekt som tapen. Både tapen og indlægget kan justeres, så svangbuen bliver støttet og aflastet, hvilket kan være hensigtsmæssigt i den første periode af behandlingen simpelthen for at aflaste vævet i svangen.

Skriv dagbog og stræk ud
Når svangbuen er irriteret, skal indlæg, tape og aflastning suppleres af hyppige strækøvelser for svangbuen. Her oplever mange rigtigt god effekt, hvis øvelserne udføres om morgenen, før foden belastes. Man kan eventuelt lægge foden i permanent stræk ved at bruge en specialsok, som strækker svangbuen natten igennem. Herved reduceres den væskeophobning, der vil være inde i selve senestrukturen, og igangsætningsstivhed og smerte reduceres.

For at undgå at havne i en længere skadespause på grund af hælsmerter, er udgangspunktet at have styr på progressionen i træningsbelastningen og dermed imødegå en optimal restitution af vævet, før en ny belastning går i gang. Det gøres med træningsdagbog eller et veltilrettelagt løbeprogram, som tager højde ikke bare for kredsløbets restitution, men også har senevævets helingstider med. Derudover skal der være styr på løbeskoenes stabilitet og støtte omkring bagfoden, samt udskiftning før bagfoden er slidt skævt, og foden bliver belastet uhensigtsmæssigt. Undgå at gå i klip-klap-sandaler i længere perioder, og undgå også længere tids ståen og gåen på bare fødder på hårdt underlag – det kan også kan være den udløsende faktor. Det skal man derfor minimere, hvis man i forvejen udsætter sine fødder for løbebelastning flere gange om ugen.


MORTEN JENSEN
Morten Jensen er fysioterapeut B.sc. og arbejder til daglig i Hillerød Fysioterapi & Træningscenter, hvor han primært tager sig af folk med akutte og kroniske skader i fod- og knæled. Han benytter den nyeste viden indenfor behandlingen og bruger bl.a. ultralydsscanning og schockwave-behandling i kombination med aktiv træning og manuelle teknikker. Morten Jensen er desuden eksamineret Supersole-terapeut samt underviser og medlem af danske idrætsfysioterapeuter, hvor han har taget flere kurser. Han er desuden stifter af Cool Runnings, som bygger på elementer fra Pose-running, Chi-running og Natural Running kombineret med hans erfaring fra træning af klienter og løbere på alle niveauer. Hans tilgang til løb er, at det skal være sjovt og føles godt. Det skal ikke være stift og rigidt. Hvis du vil have mere at vide, kan du skrive til Morten på morten@hftc.dk.

Artiklen er fra LøbeMagasinet # 14. Køb magasinet her og bestil abonnement på LøbeMagasinet her.